Rigtig hjerteligt velkommen til Live fra forlaget. Og i dag, der er det en både en premieredag og en glædens dag, for herinde sidder jeg med Aslak Gottlieb inde i studiet. Og Aslak Essayspor er lige udkommet, og det fejrer vi både ved, at du har taget matchende tøj på, og fordi vi skal tale om den her mageløse nye bog som jeg også har læst derhjemme og virkelig har en nyt. For det er jo også en bog, man bare faktisk kan sidde og nyde og læse som en helt almindelig læser, både voksen og ung læser. Det er jeg glad for, du synes. Så tillykke med det. Tak skal du have. Det må føles stort, at endelig kunne se den live. Altså mærke og dufte et trygt materiale. Det er tilfredsstillende. Ja, og den er simpelthen så ny, så vi stadig kan lugte tryksværten på den. Og jeg vil ønske, at I kunne lugte det derude. Det er det herlige, der endte som de her helt friske bøger. Og I er som til vanlig meget velkomne til at stille spørgsmål til Aslak her i slutningen af programmet. Og det vil sige, at de sidste fem minutter, der har I simpelthen en mulighed for at spørge Aslak om alt, hvad der handler om essays og de mange superspændende og meget forskellige forfattere, der har skrevet essays til den her bog. Men allerførst, fortæl noget om det her. Hvorfor skrive en bog om essays? Og med essays? Ja, ja. Det stammer helt tilbage fra en oplevelse, jeg havde som beskikket sensor i en 10. klasse, hvor lærer og jeg tænkte, det her, det bliver godt. Eksaminanten træk Dans Jorals, en københavner i Jylland, og det var jo lige guf. Og det var en kvick elev, som bare var lige ved at dumpe den der prøve. Og der gik det op for mig, hvor svær en genre det faktisk er. Den har et kæmpe potentiale, men de fleste essays er jo skrevet til voksne og kommer i en kontekst, weekendavisen, information eller et eller andet andet ikke hovedmedie. Og der kunne jeg jo selv se, hvordan jeg nogle gange var gået galt i byen. Der manglede simpelthen tekster i genren til den her målgruppe. Ligesom der er ungdoms-troner, så skal vi have nogle ungdoms-essays. Og det er det, vi har forsøgt med den her antologi. Og fortæl allerførst, hvordan definerer du et essay? Ja, altså, der er jo en masse genre-definitioner i spil derude, og jeg har stået for nogle af dem, blandt andet inde på fagportalen. Men først og fremmest er det jo sagproser. Det er en opinionstekst. Den skal kunne læses i et strejk, siger man. Den har en personlig synsvinkel. Den holder sig til et tema, men belyser det fra forskellige vinkler. Og så skal det være en god læseoplevelse. Modsat et læserbrev. Det behøver det jo ikke at være. Det kan bare være bang for the box. Skarpe synspunkter. Præsenteret væsene ud i morgenavisen. Sådan skal det ikke være, at være læse-essays. Der skal du føle dig velkommen i teksten. Du skal inviteres ind i forfatterens univers. Men sig mig, Aslak, du er jo en mand med mange habiter, vil jeg så bare sige. Du er mediemogul, og du er sofaskolelærer osv. Du kan utrolig mange ting. Så egentlig burde det ikke overrasse mig, at du også har skrevet eller været med til at lave essay-spor. Men fortæl, hvorfor har du taget initiativ til det her? Ja, nu var det jo Gyllendal, der spurgte. Fordi jeg har skrevet nogle ungdoms-essays som en lidt nørdet niche. Jeg kastede mig over på et tidspunkt. Og det har set rigtig godt ud på min kop i danskjek. At jeg simpelthen gratis lagde nogle essays ud, som man kunne bruge og kopiere. Og hver dagår, så får jeg en masse henvendelser. Lige nævnt den her tid, hvor fordybelseområderne er i spil, så skriver eleverne til mig. Jeg er nem at finde det her mærkelige navn og habiterne. Og så skriver jeg de til mig, fordi de har valgt en af mine tekster. Og på den måde, så har jeg ligesom taget genren til mig, som den kona mor. Jeg elsker den genre. Og læse den og skrive i den. Og synes, jeg har nogle gode erfaringer med at arbejde med mine elever, da jeg var skoleladger. som jeg gerne vil give videre i det her materiale. Ja, fordi hvad er det, den her genre kan i forhold til eleverne? Det er jo en genre, hvor man som forfatter kan tillade sig at udforske. Og det med også som elev kan tillade sig at udforske et område, et tema. Men også sådan slå nogle skæve. Det skal der være plads til. Jeg synes, man skal tage den op tidligt i skoleforløbet. Så tidligt, som man nu fornemmer, at ens klasse er klar til det. Og så lad dem boldre sig i det, og så forfine det, raffinere det. år efter år, at den er ikke så stram, konventionelt bundet, den her genre. Den er faktisk ret bred. Du har en videnskabelig tradition. Du har en litterær tradition. Og det giver et stort spindfelt. Så derfor er det ikke en af de genre, hvor du risikerer at stå og slå eleverne i hovedet med, jamen den opfylder jo ikke alle punkterne vel. Men tværtimod kan du være sko. Her har du en genre, som du kan boldre dig i. siger jeg, og det kan de stærke elever, stærk skrivende elever, det elsker de. Og det kan selvfølgelig være angstprovokerende faktisk for nogle af de elever, der ikke bryder sig om at udtrykke sig på skrift. Men hellere det synes jeg, at der er nogle, altså der er plads, også selvom du ikke er stærk skrivende, end at du virkelig skal overholde den her stramme genre-definition. Så det lyder faktisk også, som om der er et almindeligt dannende projekt her, der handler om at gøre eleverne til gode medborgere, der kan udtrykke sig. Altså det synes jeg jo, og det ligger jo lige i, nu har jeg næsten tro blevet pænlagt, men det har vi faktisk ikke pænlagt, det er et spørgsmål. Men det er jo et spørgsmål om dannelse og erkendelse. Altså at kunne spejle sig i nogle tekster, at kunne perspektivere ud til den omverden, man er en del af, og gøre det. Ikke kun gennem skønlitteraturen, men også gøre det i savprosa. For det er jo det, der er med den her genre. Det er savprosa. Men det minder måske om autofiktion for nogen. Altså det har nogle elementer, det låner fra skønlitteraturen, og derfor så er det jo også en læseoplevelse, hvad de færreste kronikker og kommentarer og læserbrev er. Det er jo ikke for læseoplevelsens skyld. Der bliver vi sådan meget teknisk, næsten samfundsfaglige og noget med retorik og sådan noget. Men her er der faktisk en læseoplevelse, så er der også en æstetik i det her, som du kan bruge. Og det er jo det, der dansk fag kan i forhold til samfundsfag. Det æstetiske element. Det synes jeg også, essay-genren åbner for. Helt klart. Og så er det jo nærmest første gang, jeg også holder i bogen. Så da jeg først hørte om den, og vi skulle i studiet i dag, så fortalte du og din redaktør om, hvem der var med. Og det var så forskellige typer som Søren Ryge og Mathilde Valder Clark og Sande Søndergaard og Jesper Wungsung. Altså det var sådan meget forskellige typer og mange forskellige aldrer, der også er med. Vil du ikke fortælle noget om det? Jo, og hvis vi lige ser på det næste slide, så kan vi se, hvem er det, der har skrevet og bidraget til antologien. Og det er jo sådan en liste, hvor man, når man sidder og ringer op, næsten er rystende. Altså ligesom når eleverne skal lave noget avisen i undervisningen, eller skal ringe til nogen af de her nervøse, så har man jo sådan, når der er sådan en, der siger Jesper Wungsung i den anden ende, så er man, ja hej, jeg hedder Aslak. Og så har man heldigvis Gyllendal i ryggen. Nu skal vi høre, vi er på Gyllendal, og så taler man sig varm. Men jeg synes virkelig, det er en fantastisk liste. Og det gode vind, eller det fede vind, det er den kommet frem ved, at vi kaldte ud på Facebook, på Gyllendal Grundskole Facebook-profil. Vi er i gang med den her antologi. Hvem vil være gode at spørge? Og så var der næsten 100 lærere, og nogle elever faktisk også, og nogle andre, der bare var interesserede. Der kom et bunke forslag, ikke? Og så sad vi, Sanne som er redaktør, og jeg og kiggede i det. Og de fleste af dem var nogen, der var forslået. Nogen synes, vi skulle med. Men så kiggede vi i mænd og kvinder, og netop, som du siger, forskellige alder. Altså der er tre generationer, der skriver her. Vi vil prøve at brede det ud, og gøre det, jamen lidt poppet ord, mangfoldigt i det, men samtidig samfoldigt. Ja. Altså, fordi der skulle også være en rød tråd i det. Og det er så det næste, man kan se, fordi det er jo bygget op over en idé af, du vil se den her lyrikspor af Mette Vestergaard, som har udgivet nummer et i serien, lyrikspor. at fordybelsesområderne, det kan være en måde at kategorisere på. Vi kan se på næste slide, hvad det så er for nogle fordybelsesområder. Og det var det næste, vi spurgte om. Ja, selvfølgelig. Okay, nu er vi i gang. Men hvilke temaer, hvilke emner bruger I, har I helt med som lærere? Hvad kan jeres elever godt lide at arbejde med, når de skal lave fordybelsesområder? Og der kom altså rigtig mange forslag, gode forslag, spændende forslag. Og dem har vi så redaktionelt kokt ned til de her fem identitet, ondskab, grænser, nationalitet og klima. Og så har vi kaldt det om identitet. Det er jo hentet fra essay-traditionen. Der er mange essays, der har en titel om nysgerrighed, om beruselse, om jakkesæt, eller hvad det nu kan være. Så på den måde, så er det sådan crowdsourced af flere omgange, sammen med de følgere, som Gyldendæ Grundskole har på den Facebook-profil. Og jeg har selvfølgelig også selv kaldt ud. Så kan man jo se, hvordan det bliver delt, og hvordan man tagger hinanden. Og det har været en fantastisk hjælp. Også fordi det er nogle år siden, jeg har haft min egen klasse. Jeg er jævnlig ude at undervise med. Det der med at have sin egen klasse, den der fingerspidsfornemmelse, som lærere har, fordi de bare er i det hver dag, den har jeg jo ikke. Jeg har idéerne, og jeg har erfaring, og jeg har noget andet. Så det har været guld værd at få alle de inputs fra lærere. Helt klart. Så det er faktisk alle jer, det er redaktører fra hele landet, der har været med til at skabe den her bog. Det kan man sige. Og så er det lidt usædvanligt også, at det er essays, der er skrevet specifikt til målgruppen, fordi der findes jo ikke så mange essays skrevet til unge, faktisk. Nej, det var det, jeg identificerede for mange år siden, og begyndte så selv at skrive, som jeg også sagde i starten. Men her var opgaven jo så til forfatterne, at I skal prøve at skrive til den her målgruppen. I skal se dem for jer simpelthen. Og det er jo ikke spurgt kunstigt, fordi et essay har altid en eller anden kontekst. Nu nævnte jeg weekendavisen information til nogle af de steder, hvor man oftest finder, men det kunne også være en antologi. Selvfølgelig er der nogen, der kan sætte sig ned og skrive bare ud i det blå, men et tidsskrift, så er jo altid en eller anden målgruppe. Og her var målgruppen så altså 8. til 10. klasse. Jeg vil sige, der er jo som voksen, som du sagde. Jeg synes også, det er vigtigt, at man som voksen, som underviser, som lærer, gider teksterne. Der er det heldigvis blevet sådan, synes jeg, at det er fedt at læse. Men det, der er Mettes idé her med sporet, lyriksporet, som vi så har lavet til et essay-spor, det er, at vi har fordybelsområderne, som en måde at kategorisere teksterne på. Og så har vi en analysemodel, og den kommer vi også frem til. Det kan vi lige se på næste slide. At der findes ikke sådan en analysemodel, der bare klarer det hele. Mastermodellen. Fordi hver essay er forskellig, og der er jo undersgenre. Og det samme med lyrik vil der jo være undersgenre. Og sådan noget, så one size does not fit all. Præcis. Men det kan vi se lidt senere, hvordan vi har udviklet et schema, didaktisk schema. Men inde i bogen, der er der sådan nogle forslag til essay-spor. Og de ser sådan der ud. De er grafisk markerede. Det er Mette Plessner, der har fundet på at lave det på den der måde, som grafiker. Så er der et forslag til eleverne. Altså sådan her, så er du home safe. Når du sidder med dit fordybelsområde. Eller hvis man bruger den uden for fordybelsesområderne. For det kan det sagtens bruges, det her materiale til. Men altså, hvis du sidder selvstændig, der arbejder med det, eller hvis du er i en gruppe, der sidder og arbejder med det her, så er det simpelthen at tage det ind her. Så det er editor's choice. Det er jo en kæmpe hjælp. Ja. Så langt, så godt. Men derudover, så kan du altså også folde det videre ud. Men det ved jeg ikke, om det er nu, vi skal kigge videre på bogens komponenterne. Men altså, det er som sagt en tryk bog med den ergonomiske kvalitet, der ligger i det her medie. Og nu skulle man tro, at det her var sådan en salgsvideo. Det er det jo på ingen måde. Content hedder genren. Men til hvert essay, der har vi lavet sådan en side, der hedder Mød for fatteren. Man kan jo google sig til en hel masse om Sara Engel og Anders Hård eksempelvis. Men noget af det, man ikke kan google sig til, har vi prøvet at spørge ind til. Altså, hvad er det, der driver dig som forfatter for at give eleverne en fornemmelse? Det er jo ikke sikkert, at de kender Anders Hård. Han skriver på Z-land og ja, netop information og sådan. Det er slet ikke sikkert, at de kender ham. Hender han nok snarere Sara Engel, ikke? Og de kender i hvert fald ikke Søren Ryge. Nej, det ved jeg ikke. Man bliver nogle gange overrasket. Jeg har let haft sådan en kult af unge på YouTube, ved jeg. Så er man altså, mød forfatteren. Så er man introduceret personligt til, hvem det er, der henvender sig. Ja, fordi eleverne var meget nysgerrige på forfatteren. Det fortæller du også, at de kontakter dig, når du har skrevet essays og spørger, hvem fanden er du? Hvad sker der? Ja, og så siger jeg, kig nu lige på min hjemmeside, og så kom tilbage. Og så kommer de seriøse tilbage. Nå, jeg er undskyld. Sådan og sådan, ikke? Ja. Men ja, men her skulle der være lidt, som man ikke. Og det er vigtigt i den her afsendelssituation, eller altså analysesituation, hvem er det egentlig, der henvender sig her, ikke? Så det er der med. Og så kan vi se videre i, hvad den ellers består i. Så er der en genre-definition. Det var den, du startede med. Og den ved jeg, når jeg holder kurse og den slags. Man bliver bare afkrævet den. Og der er også rigtig mange elever, der siger, vi vil have at vide, hvad det her går ud på, ikke? Så der er nogle bullets. Og så har jeg selv skrevet et essay, der handler om essays. Ideen er fra Carsten Jensen. Han har også skrevet et. Det er for svært til eleverne, det han har skrevet. Det her, det er forsøg på i prose og fold ud. Hvad er et essay? Så det er sådan noget udstyr, der er rundt omkring teksterne. De kan stå for sig selv, og har man en kompidentaftale, så er det jo bare at kopiere løs. Og der kan man jo så nøje med at kopiere teksterne, hvis det er det, man vil. Og hvis man gør det på sin egen måde. Klippe klistrelægeren. Den god gamle lærer, der kom med VHS-båndet der, og stykker det hele sammen. Der ligger også noget guf her, og siger, altså, er slags analysemodeller, essayspor, niks. Det er bare fede tekster. Men lad os også prøve at se, hvordan sådan, kan man sige, den didaktiske indpakning så er. Fordi der er lidt forskelligt fra lyrikspor, men den følger stadigvæk den skematiske opbygning, som Mette står fader til. Der er en oversigt. Fem faser. Og det minder meget om det her, altså før, under, efter. Yes. Hvor der er to. Altså før, og så er der under, og så er der tre analysefaser faktisk efter. Så det tror jeg, de fleste elever også vil være bekendt med, eller hvad, som lærer sig det ikke sådan så fremmede. Men i hver fase er der så fire forskellige punkter, som vi har prøvet at gøre så konkrete som muligt, så det ikke i godsøjn bare er snak, men så der skal komme et lille bitte slags resultat ud af arbejde med hver analysepunkt. Ja. Og de ligger så inde i sådan et schema her. Yes. Og så kan man designe sit eget essayspord. Hvis du er virkelig ambitiøs, så kan du køre alle 20 igennem. Det tænker jeg nu ikke, der kommer så meget godt ud af. Nej. Fordi du skal ikke lave en udtømmende analyse. Nej. Du skal lave et oplæg til en kvalificeret samtale. Præcis. Det, jeg synes, vi skal have eleverne hen, det er, at de kan tale kvalificeret sammen til prøven, eller i klassen, eller derhjemme, eller hvem vi nu taler. Så tale kvalificeret sammen om det der æstetiske møde, man har med en tekst, som rører en, og som man på en eller anden måde kan omsætte, så man også kan røre nogle andre ved at fortælle om det. Det er jo det, det handler om. Det er jo ikke den akademiske øvelse, der skal forberede dem til en studentereksamen, der skal forberede dem til en universitetsuddannelse, eller måske til selv at blive lærer, så vi kan køre i ring med den her analysetradition. Vi skal på en eller anden måde kvalificere det, de siger om teksten. Og det tænker jeg faktisk, man risikerer, hvis man tager den helt, alle 20 punkter, så er man helt tomt bagefter måske. Ja, for det er jo omfattende punkter, de er bare de der 6 punkter, man skal igennem sporet. Men sig mig en gang, hvad er det? Jeg kan huske, at essays blev meget stemoderligt behandlet, da jeg gik i skole. Hvordan har lærerne det med essays nu? Ja, det skal jeg jo ikke lige være den, der siger, andet end jeg ved, at det er en eftersport genre. Ja. Altså det ved jeg fra mine lærevenner, mine tidligere kolleger, det ved jeg fra de henvendelser, jeg får. Altså ikke bare fra elever, men også fra andre lærere. Det kan man jo se, når man slår kurser op i det. Man kan se det på tilmeldingerne til det her webinar, som har været overstrømende. Så det er jo en eftersport genre. Vi ved også, at diverse opgavekommissioner og fagfolk i det hele taget omkring dansk faget, det formelle lag omkring dansk faget, embedsfolket, de har den også stadigvæk med. Vi ser den jo i fordybselsområder og opgivelser osv. Sensorer beretter om, at de stod tit på den. Så på den måde, min kompidanskjek, afslører også, at der bliver kopieret vildt derude af essays. Så der er mange spor, der peger på, at der er efterspørgelser på genre. Og det tror jeg, fordi de pædagogiske muligheder i den er store. Præcis. Og det, altså, vi skal jo lige huske at sige til, at I må endelig huske at stille spørgsmål ind til Aslak. Det er jo en unik mulighed for at få helt dugfriske svar om en helt dugfrisk bog. Men sig mig engang, altså, findes der meget litteratur om essays på dansk i øjeblikket? Ja, det synes jeg. Altså, ikke henvendt til elever. Det gør der også. Der findes fine materialer på forskellige fagportaler. Der findes sådan set en del materialer om essays. Det, der er det svære at finde, det er essaysnø. Jeg ved engang, jeg ved ikke, hvordan hedder det i bestemt flertal? Jamen, hvis det skal være bestemt, vi er essaysnø. Det må I svare på derude. Så det er det primære, synes jeg. At man så netop i det her lækre ergonomiske format, så har det hele her. At du i princippet ikke behøver så meget andet. Det er bare fedt. Altså, fordi man røver jo tit ud af nogle tangenter på godt og ondt. Altså, jeg har jo selv stor foretaler for, at man bringer IT i anvendelse og sådan noget. Men nogle gange er det godt at lade være med at bringe IT i anvendelse. Og der skulle det her materiale altså gerne kunne stå alene, når du enten som elev sidder og forbereder dig selv, eller sidder i en gruppe, eller bare som lærer, du skal blive inspireret. At du ikke hele tiden skal ud på det der forbadet net og sidder og snotter den op i det der skærm. Så lige den her udgivelse har jeg ikke lige identificeret, men der findes meget godt. Jeg er selv meget inspireret af Torgild Borg Jensen, som jeg har haft fornøjelsen af at sidde til bordet med en enkelt gang, inden han givet væk. Og det var, altså han er ligesom for mig oraklet om genren. Altså, han er velskrevet, men det han ved så meget om genren og har lavet forskellige antologier. Men det er til voksne. Ja, og det er jo det. Vi mangler noget til de unge. Ja. Hvordan er der nogen af de unge, der har læst essaysne nu? Er de blevet prøvelæst? De her er ikke blevet prøvelæst. I hvert fald ikke systematisk. Nej. Jeg har delt lidt her og der og sådan, men vi har ikke haft det ude i test, det her materiale. Okay. Det kan man ikke sige. Og når vi gør det, så er det jo fordi, vi har haft det før test. Altså, der er det fordi, vi har haft hele den crowdsourcing. Og mange af de øvelser og de ting, der ligger i det, det er jo prøvet af i forskellige andre sammenhæng. Ja. Men materialet her, det er ret omfroeligt. Ja. Så sent som i forgårs, var der en elev, der skrev, som jeg delte noget af bogen med. Det kunne jeg sikkert ikke få forlaget, men altså det gjorde jeg alligevel i PDF. Ja. Og han skrev bare tilbage med det samme. Fedt, fedt, fedt, fedt. Og jeg har allerede fået lov af mine lærer til at skifte prøveoplevelæg og sådan noget. Så, men nej, det glæder jeg mig til at se. Fordi det er jo det, når først det er trygt. Ja. Så ligger den der jo. Og det forpligter en del. Men der synes jeg jo, det er interessant, at jeg har nemlig haft den til prøvelæsning. Jeg bor jo i et bofællesskab og har lånt den ud til forskellige børn i forskellige aldre. Og det, de samstemmende siger, at de gik selvfølgelig ikke på analysemodellen, fordi det var jo ikke et arbejde. Jeg ville have en dubfrisk anmeldelse. Og det, som de sagde, det var, at den er jo bare spændende at læse. Som en bog. Altså, det var nogle spændende historier. Og der var især, var en af bofællesskab og fældebørnene vild med den her historie. Der også handlede lidt om corona. Om nationalitet. Om en pige, der sidder derhjemme og puster ud efter corona og kommer til at tænke på sin ven Daniel. Om hvordan han havde siddet faste sted i USA. Eller i England og ikke kunne komme til Danmark. Og så videre. Og var blevet fuldstændig grebet af den historie. Så vi snakkede lidt om, hvordan den også er et historisk dokument. Altså, den taler stadigvæk. Den kommer til at tale ind i unge lang tid i fremtiden. Fordi den fortæller noget om samtiden lige nu. Og den her vilde samtid, som vi er i lige nu. Vi har prøvet at fremtidssikre den. Og det er Anna Malser, som er chef, kunstnerisk leder af Monko Park i Allerød, der har skrevet det essay. Og hun er jo en af de yngre. Eller hun er 30 så. Eller fylder 30, tror jeg. Og det er jo ikke ungt i forhold til målgruppen. Jens Philip Jastani er 23. Eller fylder 23. Og han skriver også under nationalitet. Og det er sådan et eksempel på en mand og en kvinde, der får det samme tema om nationalitet. Og ja, der skal være noget universelt i det, de skriver. Men en aktualitet, den kommer man ikke uden om i den her genre. Og coronakrisen er jo nok så stor, at den husker man. Men det kan da godt være om 10 år, at så har man brug for en catch-up på, hvad var det nu lige med den der coronakris. Og det har vi faktisk forsynet med et noteapparat. Altså der er nogle fodnoter. Prøv at balancere det, så det ikke ødelægger læseroplevelsen. Men sige, hvad var danske minkavler? Mathilde Walter Clark skriver om mink. Altså hendes oplevelse af den der mink-skandale. Der bliver vi nødt til lige at sige, at om fem år skal godt være, at man ikke ved så meget om det. Men ikke desto mindre, så er det skrevet på en måde med en indlevelse og med et perspektiv og med en universalitet, kan man sige det, hvor det findes. Som gør, at de ganske kunne have fremtidssikret, de her essays. Ja, helt klart. Og temaerne er jo også nogen, som man kan finde tilbage til. Ja. Nationalitet, grænser, identitet, klima. Det er heller ikke noget, vi lige sådan er færdige med. Det havde ellers været lækkert om fem år, hvis det var ordnet der. Ja, eller hvis man begyndte at skrive om klimaet, ud fra nogle vinkler, som ikke var dystopiske. Men sig mig, Aslak, du har lovet, at du også vil læse en lille smule fra bogen op selv. Ja. Og for ikke at gøre forskel på nogen, så har jeg valgt at læse lidt fra mit eget essay om essays. Og du har lige præcis to minutter. To minutter. Jamen, så skal vi se, om jeg overhovedet kan finde det på den tid. Der, ja. Om essays af Aslak Gottlieb. Forestil dig en togbillet, som i en hel måned giver frihed til at rejse ubegrænset med alle tog rundt i hele Europa. Og forestil dig, at du som 17-årig fik råd til at købe den, så du sammen med dine venner kunne rejse rundt og se præcis de lande og byer, I havde lyst til. Togbilletten findes. Pak en rygsæk og så bare ud over stepperne. Interrail kalder man måden at rejse på. I 1980'erne var det en meget almindelig ferieform for os, der var unge dengang, hvor det var billigere at rejse med tog end at flyve. Der fulgte et landkort over alle Europas togstrækninger med, når du købte billetten. Men var det hårdt blevet nærstuderet. Alt det, vi havde misset på grund af almindelig uopmærksomhed i geografitimerne, catchede vi op på en måned. Selvom vi havde god tid til rejsen, måtte vi planlægge ruten og prioritere vores stop undervejs. Og det er så et billede på, der bliver foldet ud af, hvad er et essay egentlig for noget. Det kunne være den her tur rundt i Europa. Jeg har en dejlig oplæserstemme. Jeg har også fire børn, der har fået godnat-historie. Det er en lydbog. Jeg ser en lydbog foran mig. Jeg har lige nogle sidste spørgsmål, og vi har også fået spørgsmål for seerne. Først og fremmest siger Finn Bangsgaard, det hedder essayene. Tak, Finn. Så vil vi blive plads. Og svært kan det være. Tænk dog dansk. Vi skal jo bare seerne til at hjælpe os. Jeg skal også spørge dig om, kan du give nogle anbefalinger til, hvordan man kan introducere eleverne til essays, og hvordan man stiller ser arbejdet for eleverne med at skrive deres egne essays, når genren er helt ny for dem. Altså, jeg synes jo, det er godt at starte med at skrive. Nærmest en medias res, kunne man sige. Lad os dog prøve det. Hvis man kan have en kultur i klassen, som gør, at man gerne må fejle, og man gerne må bare skrive derud af i starten. Altså have nogle faser, hvor her, der mosler vi på. Og altså, tag en artefakt frem. Nu har jeg taget den her klokke med. Jeg siger ikke, hvor jeg sidst har brugt den. Det var i noget, som du nævnte tidligere, der hed et eller andet med skolen. Men altså, den minder mig utrolig meget om en skibsklokke, den her. Og det minder mig så om min svigerfar, som gik ned med sit skib. Han var fiskeskibere. Og pludselig så er jeg tilbage til den aften oppe i Skagen, hvor det skete, hvor fastnettelefonen den ringede, og vi fik den tragiske besked, at han var altså gået ned med sit skib. Og så begynder der en helt tankestrøm hos mig, og den kan jeg så begynde at skrive ned, bare på baggrund af den her artefakt. Og det kunne også være, at man gjorde det i en gruppe, og man bare fik en masse ind i dokumentet. Fælles Google-dokument eller OneDrive eller hvad man nu gør. Og så begynder at sortere i det, fordi hvad der er interessant for mig, det er jo ikke sikkert, at det er interessant for læseren. Og så kan stilaseringen begynde at sige, jamen hvad, okay, det her det er vores, det er det private. Hvad er personligt på en måde, så nogle andre kunne være interesseret i det? Hvad for nogle spor er der, vi kan forfølge her? Hvad for nogle kilder? Hvad for noget research? Og så begynde at bygge det op fra noget, man selv har været med til at skabe. Enten i klassen eller personligt. Så simpelthen, når man står med en ny genre og elever, som ikke stød på den før, start med en ting, en artefakt. Start med det personlige, de private associationer, gerne i grupper, og så går vi videre derfra. Det vil jeg gøre her, det vil jeg nok ikke gøre, hvis det var et læserbrev. Så vil jeg nok gå mere skematisk til værk og sige, sådan her er den tekst bygget op, fordi den er sådan mere, eller nyhedstrikant, hvis det var sådan noget, ikke? Så vil jeg angribe det mere håndværksmæssigt, tror jeg. Men essaysene trives ved at... Lidt mere organisk. Altså de der goblere der, det der flow, der er i det der, det tror jeg man skal have ind i, den stemning skal man være i. Man skal have god tid til det. Eller derfor kan godt være, hvad man siger. Fem minutter, ikke uger, fordi det befordrer også nogle gange kreativiteten. Men hele projektet, kom ind i genre og skrev, det kræver noget tid. Ja. Vi har også et spørgsmål fra Frank Enriges. Bliver disse essays en del af dansk.gyllendal.dk, altså Danskportalen? Ikke mig bekendt. Det er da muligt, at der kan tages et ud i et forløb eller sådan noget, men det er ikke noget, der er planlagt. Men der er det jo så viseligt indrettet, at Gyllendal er en redaktion, der jo altså jævnfører den måde, at bogen er skabt på, lytter og løbende holder redaktionsmøder. Og det er sådan en ny kultur, det der med, at altså, hey, så skriv dog ind, hvis der er behov for det. Og så er jeg sikker på, at I får et svar på, kan det lade sig gøre? Altså, kom med de der idéer. Det er et guld værd som forfatter. Og jeg ved, at redaktøren også er sindssygt glade for det. Ja. Det er her med en opfordring til jer derude. Til allersidst, Aslak, hvad er du tilfreds med med din nye bog? Jamen, altså, ud over farven, som du kan se, så er det jo de ti bidrag, der er kommet fra forfatterne. Det er jo det, det handler om. Jeg er sikker på, at der sidder nogle læger derude, der har nogle bedre måder at angribe arbejde på, fordi de så bare har mere erfaring, end jeg har. slet og ret. Men her er der altså ti fede tekster. Det er det, jeg synes, 11, hvis man regner min egen med, det er det, jeg er glad for. Og det er lykkedes at kunne imødekomme nogle af de ønsker, der var til forfatter og temaer. Det har været så fedt. De fleste sagde ja, da jeg ringede med et bævende ryst der. Ja, og det er altså en ret prominent skare, du har med. Og rigtig flot repræsenteret af køn og aldre og generationer. Ja. Ej, men du må være meget tilfreds. Vi har i hvert fald læst den derhjemme og i mit bofællesskab med stor glæde, og det er jeg sikker på, at der er mange derude, der også vil komme til. Det er nogle fantastisk velskrevne essays, og du må være så stolt. Ja, jeg er stolt. Og så skal man også det på en måde ydmyg. Det skal man være. Hvis man skriver et opslag om noget, man synes, der er fedt, skal man være ydmyg overfor det. Det er meget ydmyg overfor det her. Ydmyg, men glad. Jeg bliver først og fremmest bare glad over det. Ja, lige præcis. Aslak, tusind tak, fordi du kom i studiet med os i dag. Og tusind tak til jer derude, fordi I kiggede med og stillede gode spørgsmål og kom med gode svar også. Det var dejligt, at I kiggede med. Tak for i dag.