Fundamentals of care

3. juni 2021 13:52
Kom med til gratis webinar om Fundamentals of Care!

Webinaret tager udgangspunkt i den helt nye bog Fundamentals of Care – klinik, uddannelse, ledelse og forskning, der er den første præsentation af begrebsrammen FoC på dansk i bogform.
 
Fagredaktørerne bag bogen Tove Lindhardt Damsgaard, Mette Grønkjær og Ingrid Poulsen vil præsentere begrebsrammen FoC, mens nogle af bogens forfattere vil fortælle, hvordan de i praksis har anvendt begrebsrammen. Webinaret giver således indsigt i, hvordan FoC kan anvendes i forskellige kontekster inden for sygeplejen.
 
Bogen henvender sig til sygeplejersker, sy­geplejestuderende, ledere, undervisere og forskere. Formålet med bogen er at bidrage til, at sygeplejersker på alle niveauer konsekvent fokuserer på patienters og borgeres fundamentale behov for sygepleje.
 
Vi glæder os til at se dig til dette spændende webinar!