Hej, og rigtig hjertelig velkommen til Lærerstreger. I dag skal det handle om humor og vi har Kim Fupz i studiet og jeg har glædet mig rigtig meget. Hele min familie har faktisk glædet sig og alle tilbød at pjække for skole og arbejde for at komme herind i dag og tale om, hvad der er sjovt. Og det er en alvorlig ting. Og husk, noget der er også alvorligt, det er, at I skal huske at stille spørgsmål, for I får mulighed for, at Kim kan besvare jeres spørgsmål i slutningen af programmet. Og det er jo en mulighed, man ikke skal misse. Så bare kom an. Så Kim, tusind tak, fordi du gad at komme. Tak fordi jeg måtte. Du plejer jo at være fængsel i øjeblikket, kan jeg høre på det hele. Så det er dejligt, at du sidder her i dag. Og hvad har du senest grinet af? Jamen, jeg grinede nok i morges sammen med min datter. Jeg kan ikke engang huske, hvad helt præcis andet, end det var en talefejl, hun havde lavet. Hun sagde noget forkert. Og der var meget humor, der handler om en forventning. Hun var ved at sige noget virkelig kedeligt, som den madpakke, hun lavede. Og så sagde hun et forkert ord. Og så var det sjovt, fordi vores forventninger blev, begges forventninger blev ikke indfriet. Og så griner vi jo rigtig gerne med nogen, vi godt kan lide. Altså som jo er en måde at bekræfte hinanden i, at vi kan godt lide hinanden. Vi er samme slags. Vi har det at møde, det er et fællesskab. Mens er vi meget nødigt griner med nogen, vi ikke kan lide. Dem vil vi gerne grine af, men vi kan ikke grine med dem. Det er meget svært. Så der er jo noget der med sympati og ikke-sympati i forhold til, hvor nemt man har ved latter. Ja. Og det er, ja. Og du har jo skabt sammen med Trine Maj her en ny bog, hvor der er mulighed for at grine sammen med sine klassekammerater og sine lærere. Vil du ikke fortælle lidt mere om den? Ja, vi skrev Mesterlærer for at fortælle om at fortælle. Altså fordi der er, man kan sige, der er jo selvfølgelig noget om det, som er alkemi og mystisk, og hvad er en god idé og sådan noget. Men der er også noget værktøj. Altså, og meget af det har jeg jo selv været igennem på Filmskolen. Jeg har taget manuskriptuddannelsen for mange år siden. Og opdaget, at der var faktisk nogle greb, nogle ting, man kunne gøre, når man ikke kunne komme i gang, eller når man var i gang, og det ikke rigtig fungerede, eller sådan, så var der faktisk noget, man kunne gå i krig med. Og en værktøjskasse, man kunne kigge i og sige, hvad nu? Nogle ting, som var okay at tænke over. Og så er det også nogle gange nogle regler, hvor man kan tænke, nu gør jeg noget helt andet. Og det er jo også vigtigt. Men det kan være rart at vide, at der er nogle mekanikker, som tit fungerer. Præcis. Og det er, og en af tingene er jo, at humor som et værktøj, hvordan, hvad gør man som lærer, hvis man skal have sine elever med på at skrive humoristisk? Jeg tror, man skal varme dem op. Altså, det ved jeg jo også, at selv de bedste stand-uppere og har jo tit en, der kommer lige og varmer publikum op. Så vi ved, at vi er i det rum. Altså, vi er i det sjove rum, eller der, hvor man gerne må grine, og det er tilladt at grine. Det er meget tit, når vi for eksempel tester en komedie på et publikum, som ikke har været biografen endnu. Vi kan stadigvæk nå at klippe. Altså, opdager man meget tit, at hvis ikke man ret tidligt markerer, at det er sjovt det her, det er tilladt at grine, så risikerer man, at den ikke rigtig kommer i gang. Så jeg vil varme dem op. Man kunne varme op med at tale om, hvad der er sjovt, hvad man griner af, hvad man sidst har grinet af, hvad for en tv-serie, man har grinet af, eller hvad for en stand-up, man godt kan lide. Sådan, at man kommer ind i det der rum. Hvor det handler om, at det må man gerne, og at det er sjovt at have det sjovt. Præcis. Jeg kan blive nysgerrig på, fordi jeg ved, og det ved I jo også derude, at det kan være svært at være sjovt. Det er faktisk noget af det allersværeste. Det er også derfor, jeg synes, det var så fedt, at du ville komme i studiet med os i dag. Fordi humor som genre er en genre, der ikke bliver arbejdet så meget med i folkeskolen. Nej. Hvorfor tror du, hvad er det, du tror, hvorfor har folk svært ved humor? Jeg tror tit er det, fordi det er svært at helt analysere, hvad det er, det sjove er. Altså, for man kan jo stå ved siden af et andet menneske, og der sker et eller andet, og den ene dør af grin, og det gør den anden ikke. Og det er fordi, der er ikke noget facit, eller der er ikke noget med at sige, det er sjovt, det er ikke sjovt, det er der bare ikke. Og det gør det jo selvfølgelig til en indviklet ting. Det gør det også til en spændende ting, synes jeg. Det er en sjov ting at snakke om, eller interessant. Men det er bare, nogle gange må man bare sige, alkemi, altså gådefuldt. Min kone er ekspert i at grine på mærkelige steder i biografen, hvor ingen andre griner, men han bare sådan, hvorfor? Det er så noget med skuespillere, eller hvad ved jeg. Men det er jo virkelig en meget personlig ting, hvad man synes er sjovt, hvad man ikke synes er sjovt. Og det er vel også en måde at kunne mødes, tænker jeg, på tværs af en klasse, at man kan tale om, hvad de forskellige mennesker synes er sjovt, og hvorfor. I det hele taget er en fælles latter et møde, og som er et virkelig dejligt møde, fordi det er virkelig befriet for ondskaber og bagtanker. Jeg skrev jo for mange år siden noget børneteater, og der kunne man jo så høre noget af det, der synes børnene var sjovt. Så var det kun børnelatter, og noget af det, synes de voksne så havde et eller andet lag, som de synes var sjovt. Og så en gang imellem, så var den der. Altså så grinede både børnene og de voksne, skolelærerne, der var med, og man tænkte bare, altså på en måde, det er jo helt vanvittigt, at det kan lade sig gøre, at en seksårig og en skolelærer med et dårligt boliglån kan synes det samme er sjovt. Og jeg ville ønske, at der var tricks, altså så ville jeg bruge det hele tiden, men der er ligesom bare sådan, jamen der var den, og der var den ikke. Så det er også det, der gør det til farefuldt at skrive humor, at det er ikke så sjovt, når ikke det er sjovt. Man gerne vil være det. Det er ikke godt. Nej, jeg tænker også, ja altså, du skriver jo virkelig sjovt. Vi har i hvert fald ligget i vores senge og grinet rigtig meget af mange af dine historier. Du er også vildt god til at skrive alvorligt. Noget jeg selv bliver nysgerrig på, det er, når du sidder, i øjeblikket skriver du på noget, der er alvorligt, og er et alvorligt setting i et fængsel. Kommer der nogensinde noget absurd humor op i det? Det kan da godt gøre. Altså tit, vil jeg sige, så fanger bordet. Altså hvis man får slået en tone an på sit tastatur, som er livligt og skægt eller kunne være det, så kommer det også. Og hvis man slår en anden tone an, hvor det bestemt ikke er nødvendigt, hvis det er til stede, så er det ikke helt så oplagt, at det sker. Men der er jo også i meget alvorlige situationer, ting som kan være absurd komiske eller som ufrivilligt komiske. Og det er jo en humor, jeg godt kan lide sådan set. Nå, ikke det er meningen. Altså, jeg kan godt blive sådan lidt, når klovnen kommer ind og snakker mærkeligt og har store sko på. Ja, okay, fint nok. I get it. Nu skal vi være sjove. Men det andet, netop det der med, at der er en forventning, som så bliver brudt, kan være ret sjovt, altså også i en alvorlig setting. Ja. Og du taler også om det her med at have en alvorlig bund for en humor. Ja. For humor i det hele taget. At det er med til at løfte humoren. Kan du ikke sige noget mere om det? Jo, det var, jeg opdagede på et tidspunkt, at både som publikum, altså når jeg ser eller læser ting, men også når jeg selv skriver, at overraskende nok for mig i hvert fald var det, at humoren har det egentlig bedst på en bund af alvor. Altså, nogle gange kunne jeg se, at vi så noget, hvor plottet var fjollet, og karaktererne var fjollede, og det hele handlede om, at nu skulle der fyrs jokes af i en vis far. Altså, så var jeg blevet sådan lidt træt, eller sådan, at jeg mærkede hensigten og blev forstemt mere, end jeg mundrede mig. Mens at tit så havde humoren det godt, hvis der var en alvor nedenunder. Ja. Hvis de mennesker, som skulle udløse grinet - skuespilleren eller standupperen, hvis der var også noget alvor i det, så fungerede det faktisk bedre, end det der, det her, det er bare grineren, grineren, grineren. Ja. Og det gør det jo, at jeg synes, at jeg også i børnebøger har kunnet behandle ret alvorlige ting og slippe afsted med det, både for mig selv, og man er sikkert også forhåbentlig for dem, der skal læse det. Fordi at humoren godt kan være en åben dør, en invitation til at komme inden for et rum, man måske ikke vil opsøge frivilligt ellers, men fordi at der er det her lag af et smil eller en åbenhed, humoristisk åbenhed, så kan man godt våge at træde inden for og have med det at gøre. Ja. Så dig og Trine May, I skriver om det her med for eksempel at beskrive sin hverdag, hvordan man vågner op og spiser morgenmad osv. Kan man som lærer opmuntre til, at gøre det her til en sjov historie, uanset hvad der sker? Jeg vil sige, at nogle gange, hvis man skal i gang og har svært ved at komme i gang, så har vi sådan et system, der hedder lav lister. Altså lav lister over alt, hvad der er kiksede ting, der er sket med din morgenmad, hvis nu det var det, der var opgaven. Altså spejlæg, der er gået galt, eller hvad kan vi ligesom... Og så begynde at fylde idéer på. Ja. Og det der med at have sådan... Vi kalder det også det dumme rum, altså hvor man ikke må sige nej, men siger bare ja. Ja. Sådan som man ikke sidder og er politibetjent og nej, det er ikke sjovt, det er ikke sjovt og sådan noget. Men bare siger, kom bare, kom bare. Ja. Fordi nogle gange er det i det der, det frie løb, at man pludselig får revet noget ned fra hylden, så faktisk kan bruges til noget. Præcis. Det er en vanvittig godt ting. Fordi det er enormt nemt at stoppe sig selv og stoppe hinanden og sidde der og være bange for at sige noget dumt og sådan noget. Så det er vigtigt at have sådan et rum, som er virkelig så dumt som overhovedet muligt, fordi der kan der ske noget. Ja. Som man ikke lige havde tænkt sig. Så hvad ville der ske i en klasse, hvis man dedikerede en time hver uge til det dumme rum? Ja, det tror jeg er en god idé. Ja. Altså, man kalder det også en brainstorm, hvor det også er tilladt og... Ja. Der skal man heller ikke sidde og sige: "Ah..." til hinanden. Man skulle mere sige: "Man kunne også... eller også..." Ja. Altså, det gælder om at være i sådan en ja-situation. Jamen præcis. Men det er klart, jeg tror meget tit, så er man tilbageholdende med at beskæftige sig konkret med humor, fordi det er sådan en tricky, våd sæbr, som man ikke rigtig ved. eller man skal sige til. Ja. Ja, og hvis man nu ikke føler sig sjov selv, er det så endnu sværere, tror du, at arbejde med humor? Altså, så kan der i hvert fald komme... Jeg har jo mødt mennesker, som ikke umiddelbart var sjove, som havde en ret mærkelig, interessant humor, som var deres. Ja. Det er jo, jeg vil sige, jeg vil gå ud fra, at næsten alle mennesker har et eller andet sted, hvor de har noget, de griner af. Ja. For søren da. Ja. Men... Og der må man også sige, det er jo vigtigt, at man er loyal over for sin humor. Man kan jo ikke begynde at være en anden. Fordi det er det, værste. Ja. Når nogen, altså, vil være sjove, og ikke er det, og man tænker bare, morfar, hold op med at holde tale, for du kan virkelig ikke. Nej. Eller sige noget sørgeligt, fordi det er sjov. Det er du i hvert fald ikke. Og vi sidder der. Ja. Så der må man også, altså, mærke efter, hvad man... Hvad for melodi, man har. Og jeg havde... Jeg oplevede tidligt, at det kom nemt til mig. En form for humor. Den, der var min humor. Men at jeg havde det meget sværere med alvoren, altså, at holde den. Eller at undlade at være sjov, var faktisk et stykke arbejde for mig. Ja. Fordi det nemt kom af sig selv. Ja. Og som en måde at... Måske at leve med det, der er svært. Eller det kan jo... Humor er jo også en distance. Det kan det jo også bruges til. At man holder ting ud i strakt arm og er ironisk. Og altså, det... Det kan humoren jo også bruges til. Ja. For jeg kunne huske, at vi har snakket om, om der findes dårlig humor. Ja, det gør der. Altså, for eksempel er der jo en ondskabsfuld, sarkastisk humor. Ja. Som jo ikke er særlig rar at være i nærheden af heller. Jeg tror, noget af det værste er jo at overvære et ægtepar, som er sarkastisk overfor hinanden. Det er bare... Altså, det er virkelig krænkende at være vidne til. Ja. Men det kan man jo godt oparbejde i et forhold, selvom der også er nogle kvaliteter til stede. Men alligevel har man sådan en måde at disse hinanden på, som er ret ucharmerende. Så det kan være... Humor kan virkelig bruges ondt. Ja. Helt sikkert. Men det kan også bruges godt, du siger, i forhold til møder, at man kan skabe møder. Ja. Og jeg tænker, når du siger det her med, for eksempel, hvis man nu ikke er en naturlig Casper Christensen, så kom i kontakt med sin egen indre humor og tage fat i det, og det, man selv synes er sjovt. Ja. Og vise elever og sige, det her, det er får mig til at grine hver gang. Hvad tænker I om det? Ja. At det jo... Det er nærmest sådan en intim afsløring af sig selv, hvad man synes er sjovt. Ja. Og også fordi, at det er jo ikke sikkert, at det er supergod smag, man har. Nej. Ja. Det er jo det der, at min mor, hun... Hun hader... Gøg og Gokke. Ja. Hun elsker Chaplin. Ja. Og Chaplin er god smag. Gøg og Gokke er dårlig smag. Ja, sjovt. Men der er jo nogle, der griner af Gøg og Gokke også. Ja. Det er jo også... Altså, det skal man turde jo. Ja. Ja. Risikere, at man har dårlig humor, eller... Ja. Eller man kan lide en stand-up, og som børnene bare synes er så morfar-agtig, eller sådan. Det er sådan... Der må man jo våge pelsen. Ja, men præcis. For det er det vigtigste, at man viser, hvem man er. Hvis man vil have de andre til at vise, hvem de er. Ja. Og så forvente, at man kan lokke det ud af de andre. Præcis. Og der ligger jo også noget nysgerrighed, noget sådan Sherlock Holmes-rejse i at spørge eleverne, hvad synes, I er sjovt lige nu? Ja. Hvad får jer til at grine lige nu? Ja. For det skifter også meget. Vi har... Der er virkelig en helt anden humor, der kører på nettet i øjeblikket med memes og så videre. Ja, ja, ja. Som der er værd at forske i. Ja. Hvad er... Hvad er let ved humor? Jamen, altså, det er jo det, hvis man... Man er et menneske, som har adgang til det sådan nogenlunde... Altså, smertefrit, eller man skal sige. Altså, hvis det er med i ens melodi, så er det jo let. Altså, så er det faktisk det andet, der er svært. Ja. Og jeg synes, man kan sige, det som er... Er... Det nemme er jo også, at vi vil gerne. Altså, der er jo ikke ret mange mennesker, der ikke vil more sig. Eller ikke vil have det sjovt. Det er sådan lidt sjældent. Så der er jo et eller andet sted en imødekommenhed eller sådan. Men samtidig, hvis ikke man indfrier, hvis man lover... Ja. At være standupper er virkelig hårdt, tror jeg. Fordi hvis man lover, nu skal det blive lidt sjovt, og man ikke er sjov. Så er der altså stille på en måde, der ikke er særlig rar. Præcis. Så... Så... Man skal måske starte med sådan at sætte nogle lidt lave forventninger og se, hvad der sker, og så våge. Og sætte mere blus på sådan noget. Ja. Ja. Fedt. Så det... Vi ved ikke, om det bliver sjovt, men vi håber det. Ja. Åh, Jesus. Vi må se. Ja. Den der larmende tavshed må være... Ej, det må være frygteligt. Ja. Hvad... Er der nogen lande, som er sjove ud fra... fra din synsvinkel? Øh... Altså, jeg har i hvert fald tit haft det sjovt med finner, når jeg har været på litteraturfestivaler. Ja. Altså, sådan offstage. Ja. Øh... Og også, altså, altså, Kaurismäkis film. Altså, den form for finsk deadpan. Ja. Som virkelig ikke på den måde prøver at være sjov, men er det alligevel på en helt vildt mærkelig måde. Ja. Og nogle gange er det jo også skønt at se noget, som er noget helt andet, end det, man selv kan. Fordi nogle gange, hvis man vil have en humor meget tæt på ens egen, kan man godt tænke, at det kunne jeg også godt have skrevet, hvis jeg havde stået lidt tidligere op. Eller så sidder man ligesom sådan og sammenligner på sådan en. Ja. Men at komme hen til noget, som er helt anderledes, end det, man selv laver. Så der... Det kan være ret skønt, altså. Det er et fantastisk godt råd. Jeg er vild med det perspektiv, at hvis man trænger til en pause fra sin egen humor, og så søger en helt anden humorretning. Ja. For at se, hvad det er, der er sjovt at udforske det, så man får en rigere humorpalette. Er der så et land, som du synes, den her humor, den kan jeg simpelthen ikke forstå? Jeg har set nogle... noget af nogle tyske komedier. Ja. Der er en grund til, at vi ikke har dem i de danske biograf. Der er et eller andet der, der ikke kører for dem. Det er der altså. Men så der er jo meget amerikansk humor, som vi er med på. Ja. Og noget af det er muligvis også tilvænning. Ja. Altså, fordi vi bliver bombarderet. Præcis. Men det virker som om, altså, at de har godt fat i os. Med mange af deres ting i hvert fald. Ja. Jeg synes tit... Men også fordi, at volumen er så voldsomt, så man kan godt finde noget, der er virkelig sjovt. Altså, art house sjovt, eller bredt sjovt, eller hvad nu. Der er jo både Jim Carrey, men der er også meget mere subtile ting. Altså, så... Så det er klart, de er hjulpet af deres volume, som er så enorm. Så der burde man kunne finde nogen, man synes er sjov over there. Hvad synes du er sjovt i øjeblikket? Hvad griner du af i øjeblikket? Hmm... Jeg griner faktisk ikke så meget lige i øjeblikket, men det er måske fordi, jeg er inde i det her arbejdsflow, der er ret alvorligt. Ja, det er præcis. Så jeg griner... Nu griner jeg. Ja. Men... Men jeg ser... Altså, må jeg sige... Det er også i perioder, at jeg ser ting, der ikke er så farligt sjove, eller som i hvert fald er meget mixed feelings. Jeg har set Better Things på HBO, som jeg har et crush på Pamela. Ja. Ja. Ja. Øhm... Der har jeg set den sidste sæson nu. Der er det slut nu. Ej, det er seriesorg. Det er en meget mærkelig humor. Det er jo ikke sjovt, sjovt. Nej. Det er det bare alligevel. Det er vanvittigt sjovt. Fordi hun er sådan en skøn karakter, og... Jeg vil ønske, at jeg var sådan en som hende i forhold til mine børn. Det er det svært. Jeg er meget mere kontrolleret. Sur. Men hun er virkelig stor i slaget. Jeg synes, hun er skøn, altså. Ja. Ej, den er helt fantastisk. Ja. Hermed en anbefaling herfra. Ja. Better Things. Ja, Better Things. Den er fantastisk. Ja. Jeg græd lidt, da den sluttede. Ja, det var trist. Ja, det var hårdt. Men hvad griner du af med dine børn? Øhm... Jeg tror meget... Altså, vi har jo grinet meget af Pixar og... Altså, gode animerede ting. Det har været virkelig skønt at dele dem. Altså, fordi det er virkelig høj kvalitet. De er så dygtige. Altså, deres manuskripter er virkelig gode, og deres humor er virkelig god. Det er jo så ved at klinge af, for hun er 12, og de andre har flyttet hjemmefra, og... Men så nu griner vi egentlig mere af sådan historier, vi fortæller. Altså, hun fortæller historier fra sin dag, eller ting, der fjollede, som nogen sagde. Altså, det er meget sådan, det vi udveksler egentlig for tiden. Fordi vi deler ikke så meget kultur. Nej. Hun ser anime, det siger mig ikke så meget. Nej. Det er meget sådan noget med sådan noget, Magic. Som er sådan lidt... Okay. Men det er også fint, fordi hun... Nogle børn holder op med at tale til deres forælder, men hun taler meget. Det er dejligt. Så vi får lov at høre alt muligt, som hun synes er sjovt, og som vi så kan dele ud af, hvad vi synes er sjovt. Og det er jo en vigtig samtale. Altså, i det hele taget bare at spørge, hvad synes du er sjovt i øjeblikket. Ja. Og være nysgerrig også over for ens elever, at man spørger og holder lige fingeren på pulsen. Ja, og der er jo noget af det, man helt sikkert ikke forstår. Altså, nogle gange kan jeg jo høre de griner af noget, hvor man tænker, ej, det bliver spændende at høre. Og så, hvad var det? Og så bare sådan, ikke noget? Ja. Kom nu. Og det er måske noget, man ikke kan forklare voksne eller et eller andet. Det tror jeg gerne. Ja. Ja. Og det er jo heller ikke meningen. Altså, det er jo også fint nok, at de har et rum, der er deres, som er børnesjovt. Men det bliver nysgerrig, når man hører. Ja, fordi er der... Hvad er de store forskelle mellem børnehumor og voksenhumor? Jeg ved det faktisk ikke. Altså, der er jo selvfølgelig noget med de erfaringer, man har. Og altså, i forhold til det der med at sige, jamen, humor er tit noget med, her er nogle forventninger, og her sker der noget helt andet, du har regnet med. Der er jo ting, som er et voksenliv, hvor jeg har nogle forventninger, fordi jeg er et voksen menneske, der har levet et voksenliv. Som børnene måske ikke er med på at have de samme forventninger til den situation, som derfor ikke bliver sjov for dem. Og der er måske noget børnehumor, hvor jeg har levet så længe, så jeg er forud. Og så er det ikke sjovt, hvis jeg har regnet noget på forhånd. Så der skal jo en overraskelse til jer en eller anden. Men hvis jeg kan se bananskralden, manden kommer gående, så skal her jo ske noget andet, end han falder i den, fordi det regner jeg med, der vil ske. Så der er noget med ikke at komme foran. Det går ikke. Så hvis du nu skulle, nu har du fri taletid her til at komme med dine bedste humorråd til alle vores gode lærere herude. Så hvis de skulle give sig i kast med humorgenren, hvad er det så det første, de skal gøre? Er det at varme klassen op til nu? Nu skal det til at handle om humor. Ja, jeg synes, at varme klassen op og give noget af sig selv og høre, hvad de synes er sjovt. Altså få lavet det der rum der, hvor man kan komme i gang. Og så måske ikke give op, efter at sige, at der har været en dum første session. Altså fordi det kan godt tage tid at finde hinanden i en humor. Så accepter, at det er nogle gange måske ting, der falder lidt til jorden. Og det er jo også interessant. Altså hvad der ikke dur, er jo også interessant i forhold til humor. Men det er jo i hvert fald, hvis ikke man tager det alvorligt og tager det på sig og forsøger, så sker der i hvert fald ikke noget. Så det må være råd nummer et. Våg det derude. Og tabe kontrollen vel også. Der ligger vel i kontroltabet. Jo, det er der også med i det, synes jeg. For hvad sker der så? Det tror jeg, jeg har en formodning om. Det oplever du ofte, at du sidder i et rum med masser af mennesker, der samskaber. Altså når man sidder mange mennesker sammen og pludselig griner af noget af det samme, eller skriver noget sammen, eller gør noget sammen, som så bliver sjovt. i fællesskab. Hvad er det så? Hvad er det for en oplevelse? Altså jeg skriver faktisk ikke på den måde sammen med andre. Egentlig. Så det er med mig selv. Jeg synes, det er sjovt. Og det kan jo godt være ret overraskende. Altså fordi at igen, mine forventninger i en scene, kan jo godt tænke: "Nå, nej, jeg gør da bare sådan her." Og så bliver det sjovt. Og det føles ret kikset at sidde og grine af, noget man selv har skrevet. Også når man skal ud at læse op, så er det jo tit, man vælger ting med humor i. For det er bare godt til en stor forsamling, hvor alvor og sådan noget, det er måske bedre på sengekanten med et barn eller med et mere intim rum. Men hvor man nogle gange, altså det er ikke så godt selv at grine, når man er ude og læse noget sjovt op, fordi det virker sådan lidt, ja okay, sjov. Kan du komme til? Men det kan jo godt ske, altså at man bliver grebet. Fordi at nogle gange, når man skriver, så er det jo også et kontroltab, der gør, at man kommer til at skrive noget, man ikke havde regnet med, og som kan være ret sjovt, og så læser op igen en gang til. Så det sker. Fantastisk. Så du har simpelthen siddet og grinet sammen med publikum på et tidspunkt? Ja, det er også det. Jeg prøver at lade være. Nej, jeg synes det. Åh, det er jo dejligt at grine sammen. Der er jo ikke noget bedre. Lige præcis. Lige præcis. Vi skulle lige være at græde sammen. Det er også godt skønt. Det tager vi en anden gang. Det er næste program. Sorg. Med Kim Fupz. Det bliver godt. Ja, men det skal man nemlig ikke kimse af, fordi der er jo ikke noget, der kan være sjovt, som en meget, eller sjovt, som en meget sorgfuld situation. Ja. Jeg kender ikke en begravelse, jeg ikke på et eller andet tidspunkt har skraldgrinet til. Nej, men vi havde en, altså hvor, at min mormor skulle begraves mange år siden, og vi havde aftalt ligesom, hvem skulle bære hvor og hvordan, og så, at vi ville bære hende ud til rustvognen, fordi min mor og min moster synes ikke, at hun skulle efterlades i kirken, så det var vi ligesom enige om. Så vi går så op der og tager fat og løfter og går ned igennem kirken og rejser sig op, og da vi så kommer ned til udgangen, så kommer kirketjeneren og siger, rustvognen er ikke kommet. Og så vi står der. Så hvad gør vi nu? Ja. Går tilbage, tror jeg. Okay. Så gik vi tilbage med kisten, og det var bare noget med dramaturgien og situationen. Min mor og min moster har meget humor. Og jeg vil sige allerede til kaffen bagefter, grinede vi af det. Ej. Altså. Og var glad for, at min mormor ikke havde oplevet det på den måde, fordi det havde hun ikke brudt sig om. Det havde hun ikke syntes var sjovt. Det gjorde vi. Men hun fik to ture på kirken. Hun fik to ture, og det kom med i en film, der hedder Små Ulykker, der er det en af de første scener. Det måtte jo med. Det måtte jo bruges. Sådan er forfattere. Vi er jo gribbe. Ja. Ja. Ja. Sådan er det. Ej, men altså. Om lidt så kommer der jo nogle spørgsmål fra jer derude. Men til allersidst, synes du, det er let at være sjov? Ja og nej. Altså. Som sagt. Kan det virkelig være en farlig færd? Fordi jeg kan. Hvis jeg skriver noget alvorligt. Og det er jo tit, så sidder jeg jo i en biograf til noget, jeg har skrevet. Og så gør det ikke noget, at ikke alle græder og siger, om det er alvorligt. Det er fint nok. Man kan godt være berørt uden og tude eller sådan. Der er jo mange niveauer. Ja. Men når jeg skriver komedie og sidder i salen, så er det altså ret voldsomt, hvis der er noget, der skulle være sjovt, som ikke er det. Altså hvor der er stille. Ja. Det er bare sådan. Åh. Fuck. Altså. På den måde er det virkelig farligt at skrive humor i forhold til at skrive alvor. Men til gengæld er det så, virkelig skønt, når det lykkes. Altså. Det må jeg bare sige. Så bliver man glad. Er det sejt at være sjov? Ja. Det synes jeg nok, det er. Altså det kan man også se. Stand-upper er jo virkelig noget eller sådan. Fordi at de tør stå der alene. Og i nutid, havde jeg nær sagt. Altså. Med deres krop og deres stemme og deres jokes. Altså. Som de selv har fundet på. Fordi ellers så bliver de disset bagefter. Dem har jeg respekt for. Det er altså de modige folk. Det må jeg sige. Det har jeg også. Tak. Nu skal du høre, nu kommer der spændende spørgsmål. Tak derude, fordi I stiller gode spørgsmål. Her har vi Peter fra Kolding spørger: "Hvor finder du inspiration til dine figurer? F.eks. tandfeen fra Hvidt og blidt og kridt?" Der tror jeg nogle gange, og det har jeg også både med bibelske historier og sådan noget som tandfeen. At man tager et vedtaget ikon. Eller man skal sige. Tandfeen er jo ligesom lille og vimmer. Og kommer der, når børnene sover. Og så tænkte jeg. Der er jo også noget logistik egentlig. Altså bryde et vindue op. Altså hvordan kommer tandfeen ind? Ja. Og hvad nu? Og i de her tider med wokeness og flydende køn. Hvem siger tandfeen er på den måde født fe? Feminin fe? Så det blev til en mand i lidt stram gymnastiktøj og vinger. Som har problemer med vægten. Fordi det er så tungt at holde sig i luften. Så det er jo noget med at tage igen forventning om tandfeen og sige: "Eller?" Og så kom hun/han/den/det på bordet på den måde. Og er det... Finder du også... Nu fortalte du lige for eksempel om din mormors begravelse. Er der også personer du møder i dit virkelige liv. Hvor du tænker: "Hov". Det kan der godt være. Det kan der sagtens være. Jeg havde engang brug for en karakter. Det var ikke en decideret humoristisk bog. Men der var en karakter, som havde noget humoristisk i sig. Og jeg manglede ligesom et eller andet. Og så var der en fyr i mit fitnesscenter. Som jeg havde lagt mærke til nogle gange. Fordi han aldrig trænede. Han var klædt om. Men han trænede ikke. Han talte i telefonen altid. Og gav gode råd. Både om business og om parforhold. Det var lidt forskelligt. Og jeg tænkte bare. Det kunne godt være han var supersuccesfuld. Men det kunne også være han bare gik og gav gode råd uden at være særligt succesfuld. Og det ham tog jeg og smed i en roman. Med en karakter som altid gav gode råd. Og virkelig ikke havde drevet det til noget selv i sit liv. Det synes jeg var sjovt. Jeg har et spørgsmål hjemmefra. Om pigen i 'Min uartige mund'. Om hun er bygget op over en særlig pige. Eller at det er en pige du har skabt. Selv. Ej det tror jeg. Nu er det ved at være nogle år siden. Jeg tror det var en jeg skabte selv. Sådan husker jeg det i hvert fald. Ja. Hun minder meget om nogen. Nå okay. Vi tænkte kan vide om du havde mødt vedkommende. Ja. Men jeg tror en god karakter minder tit om nogen. Lige præcis. Kender lidt. Og måske også noget der så er lidt anderledes. Ja. Det er også en sjov. Den kan jeg godt anbefale 'Min uartige mund'. Den læser vi ofte hjemme hos os. Okay. Så har vi Jane fra Roskilde der spørger. Har du forbilleder inden for humoristisk litteratur? Et godt spørgsmål. Ja det vil jeg sige. Altså jeg vil sige. Jeg kommer ikke udenom Ole Lund Kirkegaard. Nej. Og jeg mødte ham jo. Jeg var jo for gammel. Jeg har ikke kendt ham som barn selv. Jeg mødte ham første gang. Da jeg var pædagogmedhjælper i en børnehave. Ja. Og der skulle der så læses for børnene der ved eftermiddag. Og jeg havde ikke nogen planer om at blive forfatter. Det var ikke med det blik. Men jeg kunne bare tænke. Okay det her synes de er sjovt. Og det synes jeg faktisk også. Ja. Og det var jo så sjovere at læse op end den lille blå bil. Ja. Så der fik jeg sådan en. Okay det var meget sjovt at man kunne det. Ja. Og da jeg så senere begyndte at skrive. Der kan man godt godt. Ikke mindst i de første bøger jeg skrev. Godt mærke slægtskabet. Jeg var på ham. Ja. Og hans måde. Hans humor. Og hans måde at bruge sproget på. Og sådan noget. Så helt klart er et forbillede. Ja. Og er der andre nutidige nulevende forfattere som inspirerer dig? Altså jeg læser faktisk mest alvorligt når jeg selv læser. Det må jeg sige. Altså jeg ved egentlig ikke hvorfor. Men sådan bliver det tit. Ja. Jeg ser. Jeg kan godt finde på at se sjove ting. Og så ser jeg. Og vi var inde på Better Things. Men jeg læser faktisk ret tit ret alvorligt. Og det er noget med. Jeg ved ikke rigtig... hver ting til i sin tid. Eller ligesom sådan. Der har jeg. Det er et rart rum at gå ind i for mig. Og der er et alvorligt rum hvor jeg ikke skal tage stilling til hvor sjovt det er. Nej præcis. Så til allersidst. Hvor trives humor bedst? Ja altså jo som vi snakkede om i starten. Blandt nogen man godt kan lide. med folk man godt kan lide. Altså. Og jeg tror egentlig også i et trygt rum egentlig. Altså. Hvis man er usikker eller sådan. Så kan man ens latter godt blive sådan lidt. Sådan lidt villet. Eller sådan ikke. Men det der med ligesom at kunne læne sig tilbage. Og grine grimt. Og stort. Og uden at tænke så meget over andet end øjeblikket. Eller sådan. Jeg tror humor har det godt i et trygt rum. Og gerne sammen med andre. Det er sjovt at grine sammen. Det er nemlig sjovt. at grine sammen. Og vi håber jo I får grinet sammen derude. Og I får skabt et trygt rum ude i klasseværelset. Hvor man også får afgjort sådan, hvad er okay at grine af. Og kan man sige sådan noget til hinanden. Det var jo bare for sjov. Og sådan nogle ting. Det er det jo egentlig ikke. Så man kan i virkeligheden lave en humorkontrakt for sin klasse. For at få arbejdet seriøst med humor. Ja. Det er i hvert fald noget af det jeg har lært af. Og at tale med dig. Tusind tak fordi du kom ind. til os i dag Kim. Tak fordi jeg måtte. Jeg ved du har så travlt. Så det var dejligt at du inspirerede os alle sammen. Jeg er meget inspireret. Og nu er det bare om at komme hjem og arbejde med humor og se Better Things. Ja. Begge dele. Ja. Tak for i dag. Tak for i dag.