Velkommen til Gyldendal og velkommen til Live for forlaget, som i dag skal handle om Kom og læs. Kom og læs 1. klasse vel og mærke, fordi 0. klasse er udkommet, og i dag skal vi simpelthen snakke om det næste trin i systemet. Jeg hedder Steen Alberts Thomasen, og jeg er vikar for vores vært, Louise Ellinge, som desværre er blevet forhindret i at være med i dag. Men det betyder ikke så meget, for jeg plejer faktisk at være med. Jeg plejer bare at sidde på den anden side af kameraet og sørge for, at det hele går godt. Så jeg håber, at jeg kan styre det for Louise i dag. Og med mig i studiet har jeg en anden Louise, Louise Røndberg. Og vi skulle egentlig også måske have sagt goddag til Trine Gandel, men hun er også blevet forhindret, så vi har virkelig mandefald i dag. Men vi håber, at det går, og vi håber, at I får et rigtig godt indtryk af det her nye læsesystem, som udkommer lige nu. Hvis der nu opstår spørgsmål undervejs, ting som du tænker, at det kunne du godt tænke dig at vide, så skriv endelig ind til os. Fordi på den anden side af kameraet i dag, der sidder Trine Ejnsborg, som er en af redaktørerne på Kommerlæs. Og hun vil så sørge for, at vi får dine spørgsmål, så vi de sidste fem minutter kan få svar på alle de ting, som du måtte tænke, du godt kunne tænke dig at få opklaret undervejs. Men lad os kaste os ud i det. Velkommen til, Louise. Tak skal du have, Stine. Og hvis man nu ikke kender Kommerlæs og ikke kender dig, så kunne det være, at du lige skulle starte med at fortælle os, hvem du er og hvem Trine er, som er den anden halvdel af jeres forfatterpar. Det vil jeg gerne. Og man kunne næsten tro, at man skulle hedde Trine eller Louise for at arbejde med det her system, men ja, sådan er det. Mit navn er Louise Rønberg, og jeg er ansat ude på Københavns Professionshøjskole, og det er Trine Gandel også. Og vi har været kollegaer der siden. Ja, i syv år har vi været kollegaer, men vi har faktisk kendt hinanden i rigtig, rigtig mange år. Vi har mere end sølvbrøllup, hvis man kan kalde venskaber den slags, i forhold til at kende hinanden. Men har kun arbejdet tæt sammen i de sidste syv år, og så selvfølgelig med Kommerlæs her. Vi begge to har en baggrund, som, ja, det passer faktisk ikke, vi er ikke begge to en baggrund som, men vi arbejder lige nu begge to med læse- og skriveudvikling på alle mulige forskellige måder. Vi uddanner læsevejleder til grundskolen og til gymnasier og ordblindelærer. Og Trine er kendt med i dansk, og jeg er kendt med i audiologopædi, som er høretale -læsepædagogik med lidt mere danske termer. Ja, og så har I jo været stået, eller er I i gang i et stykke tid nu. Ja. For her bag ved os, der står og Kommerlæs til 0. klasse eller til børnehaveklassen. Og nogen kunne måske overveje, er det så et krav, at man har brugt det for at kunne bruge det her, der kommer nu til 1. klasse? Hvad siger du til det? Nej, det er heldigvis ikke et krav. Altså, vi har jo selvfølgelig tænkt os godt om, også da vi har lavet både arbejdsbog og læsebog og også den lærevejledning, som vi lige nu sidder og knokler med at få helt færdigt, at det selvfølgelig skal være muligt, uanset hvilket materiale, man har brugt i børnehaveklassen, at koble sig på, Kommerlæs. Og det er jo altså læsebogen, som den ser ud, hvis man kigger på den fysisk. Men så det er ikke et krav. Det er jo sådan, at alle børnehaveklasser skal jo helst have arbejdet med bogstaver og lyde på den ene eller den anden måde. Det er sådan en del af vores fælles mål fra ministeriets side, at der bliver arbejdet med bogstaver og lyde. Men det er jo ikke noget krav, at man har lært at læse i børnehaveklassen, og det er heller ikke noget krav, at man har arbejdet med en læsebog, som vi lægger op til, at man gør i børnehaveklassen. Så vi gør så også det, at når man starter med vores system i børnehaveklassen, så vil det jo være for de fleste børn sådan, at der er ting, de har glemt. Altså, de er kommet lige fra sommerferie, og de har måske glemt mange bogstaverne, glemt lyde. Så der vil være lidt repetition, lidt leg med bogstaverne på ny i de første par uger. Og det er jo også noget af det, som mange førsteklasse lærere har skulle måske vende sig til inden for de senere år, at det ikke længere er dem, der lærer dem bogstaverne. Det sker faktisk i børnehaveklassen, og mange børn begynder allerede at lære at læse lidt i børnehaveklassen. Men de skal jo selvfølgelig sørge for, at det bliver repeteret, og at de får det konsolideret ordentligt, de her bogstaver at lyde en gang til. Ja, ja. Så den første del af skoleåret, når man lige kommer der fra sommerferien, det er sådan en repetition, eller en gennemgang af bogstaverne igen osv. Men hvordan ser resten af året ud? Hvordan ser førsteklasse ud, hvis man skulle prøve at skitsere det? Ja, altså, vi har sådan et introforløb, kalder vi det, med to ugers leg og repetition, og det er faktisk sådan, at vi lægger op til, at man får lavet sådan en rigtig fin foldebog. Der kommer til at lægge en skabelån til, hvordan man kan udarbejde sådan en, hvor man simpelthen får gentaget og repeteret alle bogstaverne. Og man kan sige, at vi har jo allerede i børnehaveklassen lagt op til, at man arbejder med bogstaverne ud fra fire skrivevejsfamilier. Og måske kan vi se en plakat på skærmen af vores bogstavhus, fordi det bogstavhus fortsætter vi med i førsteklasse. Så de første uger, der bliver der repetition af de her bogstaver, og bl.a. med, at de flytter ind igen i vores lille bog, som bliver en bog, de faktisk kommer til at have med sig hele vejen gennem den her kreative, selvlavede bog, de har selv været med til, hele vejen med sig i førsteklasse. Men altså, efter repetitionen, så går vi lige så stille i gang med, selvfølgelig, at skulle læse og skrive med bogstaverne. Og vi starter langsomt. Altså, vi har lavet en bog, eller en læsebog, hvor man faktisk læser fra starten. Så det vil være meget enkelt, meget lydret, meget simple ord og bogstaver. I starten kun med seks forskellige bogstaver, så kommer der lidt flere på, og sådan bliver det hele tiden bygget på. Så de første uger, sådan op til 9-10 ugers tid, der er det altså udelukkende lydret materiale med enkelte hyppige små ord, der begynder at blive drysset ind. Men ellers meget enkelt materiale. Og så stiger sværhedsgraden. Så det er sådan bygget op med et introforløb, et grundigt, repeterende, systematisk lydret forløb på en 9-10 ugers tid. Og så kommer der så 20 uger, hvor vi begynder også at få fat på nogle hyppige bogstaverfølger. Og det kunne være, altså også bare, at lyde kan lyde på forskellige måder. At vi har D, der lyder som et blødt D, men også bogstaverfølger som EG, at det lyder sådan i jeg eller dig. Den slags begynder at blive introduceret stille og roligt, systematisk og med en masse repetition. Jeg har bladret lidt i bogen. Og jeg synes, det er tydeligt, at når man bladrer bogen igennem, at der er tydeligvis nogle tekster, som er sådan nogle tematekster, som kan være forskellige forfatteres, altså nogle litterære tekster også, som er der i. Og så er der noget, som tydeligvis er noget, som eleverne skal læse. Kan du fortælle lidt om det der? Lige når man kigger på bogen, så kan man godt tænke, hold da op, det er meget tekst og så videre, men jeg tænker, at det kan ikke være, at det hele eleverne skal læse i hvert fald. Nej, altså vi har netop de her skønlitterære og også en fagtekst. Der er for eksempel, når vi starter i bogen, så har vi jo en vitellutekst, og vi har også flere vitellutekster, men så begynder der netop at være elevernes egne tekster. Det er dem, du tænker sær på, ikke? Ja, de er det, som ser kortere ud. Ja, som ser kortere ud, og vi har her på skærmen netop en kort tekst, en af de første tekster om mis her, og I kan se, det er korte sætninger, og så kommer der ret lydret materiale. Men efterhånden kommer der nemlig mere læsestof. Og ja, det vil jo være forskelligt, hvor langt man er nået som elev, og der vil jo også være nogle elever, der starter i første klasse og faktisk kan sagtens begynde at læse om i slutningen af bogen. Og det er jo der, hvor det er lærernes opgave at have øje for det, så de også kan tilbyde eleverne noget andet, men eleverne får sådan set, bliver ikke holdt tilbage fra at bladre rundt i deres bog og læse løs, og de kan egentlig også, hvis de har lyst, så de tekster, vi har lagt op til, som læreren læser op, der er jo ikke noget i vejen for, at eleverne, der er længere fremme, også giver sig i kast med at forsøge at læse de tekster. Eller man læser dem derhjemme. Eller man læser dem derhjemme, ja. Det er jo en meget indbydende bog, når man bladrer igennem. Ja, så får man virkelig lyst til at gå på opdagelse i dem. Hvordan er det med temateksterne, altså dem, som læreren læser op osv.? Hvilke nogle tekster kunne det være? Nu siger du Vitello i hvert fald som et eksempel. Hvad er der ellers? Ja, altså Vitello har vi heldigvis fået lov til at fortsætte lidt i skole. Han var jo også med i første eller i 0. Så han følger heldigvis med endnu, og han har jo selvfølgelig glemt det hele, når han starter i første klasse. Det passer jo meget godt til, at vi skal repetere nogle ting. Men ellers har vi også været så heldige, at vi har fået et uddrag af Frygmik Nora med i bogen. Katrine Marie Gullægers tekst, og vi har Marianne Eben Hansen, og vi har sandelig også et lille uddrag fra Den Kæmpe Store Pære. Så det synes vi jo også er strids, Den Kæmpe Store Pære. Så det synes vi jo også er super skønt. Men det er jo netop tænkt som samtale, tekster, mundtligt arbejde, sprogforståelse, og så bruger vi dem altså også til som kreativ inspiration til elevernes egen skrivning. For eksempel med Den Kæmpe Store Pære, kan jeg jo lige nævne, der bliver der et oplæg til, at eleverne skal skrive deres egen flaskepost. Det er jo et meget centralt del af Den Kæmpe Store Pære, at der kommer en meget vigtig flaskepost. Så det skal de selvfølgelig også gøre. Så på den måde bruger vi teksterne både til det mundtlige arbejde, til sprogforståelse, som mulighed for, at eleverne også selv kan give sig i kast med dem og læse på egen hånd, men ellers som oplæg til den kreative skrivning. Fantastisk. Og så ud over den flotte læsebog der, så kommer der jo faktisk også en arbejdsbog. Ja. Og hvad bruger man den til? Hvad sker der i arbejdsbogen? Ja, og vi har et lille udsnit af lidt af arbejdsbogen her. Jamen det er en arbejdsbog, der ligger sig tæt sammen med læsebogen. Så når vi er færdige med de her første introducerende par uger, og begynder at gå i gang med at læse så småt i læsebogen, så vil der hver uge også være fokus på, at man laver et par sider. I arbejdsbogen. Og det er arbejde, som konsoliderer bogstav lydviden, deres begyndende stavefærdigheder ret sådan systematisk. Så det er læse-skrive-arbejde i arbejdsbogen. Det vil ikke være der, at de sidder og digter en hel masse. Det vil være sådan en ret styret opgave, hvor vi ellers så bruger kreativ skrivning ud af. Det vil ikke være det, der finder sted i arbejdsbogen. Så det er egentlig meget bogstav-lydarbejde systematisk. Stave-arbejde på forskellige varierede kreative måder. Og det er jo sådan de samme tre dele, som første klasse kommer til at bestå af, som 0. klasse også gjorde. Så der er jo også en vejledning på vej. Det er der, ja. Og hvad finder man i vejledningen? Det store stykke arbejde for jer, ved jeg. Ja, altså der finder man selvfølgelig en teoretisk og pædagogisk vejledning til, eller en teoretisk indføring i, hvordan lærer man sig at læse. Så skrive, hvad er vigtigt at lægge vægt på i undervisningen. Og også pædagogisk inspiration til didaktikken. Hvordan kan man gøre det på en didaktisk sund og god måde, så børnene kommer godt i gang med at læse og skrive. Og så er man også som underviser bliver klædt på til at få øje på forskellene og kunne tage højde for det i undervisningen. Så det er den ene del af det, at der er sådan noget teoretiske og grundlæggende indføring. Men vi synes selv, at vi har gjort det på en måde, så det ikke er for tungt. Altså vi synes egentlig, at vi lykkes med at få lavet et inspirerende teoretisk indføring i det. Det er så den ene del af det. Så er der jo selvfølgelig også dag for dag, hvad skal man gøre ugenligt? Og hvordan kan man arbejde med læsebogen? Hvad har vi gjort os af tanker? Hvordan kan man arbejde med arbejdsbogen og evaluerende aktiviteter? Og dernæst også forskellige værkstedsidéer, værkstedsaktiviteter. Og så er der et helt afsnit med lege og aktiviteter. Jeg tror nogenlunde, det er det, der er bedre. Det lyder også som rigtig mange gode ting, der er på vej der. Der er en del kopierark også, som man jo kan anvende. Jeg kan huske, da I udkom med at komme og læse til børneavoklassen, der havde I også en tagline, som hedder fælles om at læse forskelligt. Hvordan er det med det der med at være fælles om at læse forskelligt? Fordi man kan sige, at alle børn får den samme bog, den samme arbejdsbog osv. Hvordan håndterer man det, at nogen, som du siger, allerede kan læse? Og nogen har måske svært ved at komme i gang med læsning. Hvordan hjælper I læreren til det? Hvordan gør man det? Ja, hvordan gør man det? Det er nemlig en kunst. Det er nemlig en kunst, og det er derfor, at de skal have en kæmpe klapsalve alle de lærere, der er hver dag. Ja, fantastiske dansk lærere. Ja, simpelthen. Altså, vi har jo valgt at lave et materiale, som ikke differencierer på selve materialet. Man kunne godt have lavet en bog med en niveau 1, niveau 2, niveau 3 og en arbejdsbog, der også var på forskellige niveauer. Vi har i stedet valgt, at det er den samme bog, og det er den samme arbejdsbog, men at klæde læreren godt på til at finde ud af, hvordan kan man stille hav på forskellige måder, hvordan kan man evaluere hensigtsmæssigt, og så også at lægge op til, at man jo kan bruge bogen forskelligt. Så de børn, der er langt fremme, jamen, de skal jo ikke holdes tilbage, som jeg også sagde i starten. De kan jo godt få lov til at læse videre. De børn, der har brug for mere repetition, jamen, der handler det jo så også om at få etableret en god kultur i klassen, hvor det er okay, at man er på forskellige niveauer, men at man stadigvæk har en fælles oplevelse med de her tekster. Fordi vi mener, det er vigtigt, at man har et fælles afsæt for samtaler, så der er nogle sjove oplevelser i de her tekster, uanset om du er langt fremme, eller om du har brug for egentlig at få læst en del af det op. Så vi kan jo gøre en del i forhold til læseorganiseringsformer med differencierings. Det er sådan noget, vi lægger op til. Hvis man fx ikke kan læse så meget selv, jamen, så kan man læse i kor, man kan læse eko på makkeren eller på læreren. Man kan efterhånden, når man er lidt stærkere, så kan man også læse makkerlæsning med sin sidemakker eller med en anden i klassen. Og på den måde er det egentlig didaktisk, at vi klærer læreren på til at differenciere. Fantastisk. Så man kan være helt rolig, når man bevæger sig ud i det her. Der er et godt redningsnit i vejledningen. Og så skal man jo vide, at et materiale aldrig, aldrig må stå alene. Det kan det ikke. Så det vil vi heller ikke påberåbe os, at vi laver noget, hvor man ikke skal supplere med andet. Så har man elever, der er i den ene eller den anden end af skælden. Kan det jo sandsvære, at man også skal hive noget andet frem? Og heldigvis er der jo fra Gyllendal også et helt bibliotek af letlæsningsbøger på mange forskellige niveauer. Ja, så det skal suppleres. Som alle systemer. Som alle systemer, ja. Og man kan sige, at det, at vi har tematekster, det skal jo også suppleres. Det er jo ikke dækkende for litteraturundervisningen heller. Det er jo også en anden ting, der skal suppleres. Men hvor vi klart lægger op til at læsning er mere, end at eleverne læser selv. Det er jo også at deltage i oplevelser omkring tester. Sammen med nogen, der kan læse mere, end man selv kan. Fantastisk. Nu nævnte du det her med vejledningen, og at I har sådan en teoretisk indledning. Der er sådan en klæden læreren på til, hvad er det for nogle tanker, der ligger bag det her system. Hvad er det for nogle metoder, I bygger på? Hvor er vi henne, hvis man skal snakke om metoder for at lære at læse? Jamen, der bygger vi jo på den viden, som egentlig er etableret igennem de sidste 20 år. At det er væsentligt med en ret systematisk og direkte undervisning i sammenhæng mellem bogstaver og lyd. Der er nogle børn, der lærer sig at læse, uden at man egentlig opdager, hvordan de lærte det. Pludselig kunne de det bare. Men for en rigtig stor del af de børn, der starter i skole, så vil de have brug for noget. En vejledning og brug for en lærer, der kan vise dem, hvordan systemet hænger sammen. Og det er der faktisk heller ikke nogen gode læser, der tager skade af, at få det udparet, så længe læreren er god til at sørge for, at de ikke bliver holdt tilbage, men at de får lov til at læse løs. Så vi bygger på en systematisk og direkte undervisning i sammenhæng mellem bogstaver og lyd. Samtidig med, at der også skal stimuleres sprogforståelse, ordforråd, fortælle, evner, både skriftligt og mundtligt. Fantastisk. Der er nok at se til. Det er der. Og en ting, som jeg tænker på, som man jo også er nødt til at forholde sig til, det er jo ikke bare læsning, det er også rigtig meget skrivning. Så hvordan griber systemet skrivningen an? Og hvad er det for noget skrivning, man laver, kan man sige? Ja, altså man kan jo sige, at skrivning både kan være, er jo både, at man skal lære at stave. Det er en del af skrivningen. Men skrivning er jo faktisk dybest set også at lære at kommunikere et budskab til nogle andre. Det er også at lære, at man kan skrive nogle gange bare til sig selv. Det er en del af skrivningen. Og så netop at lære, at man kan skrive noget, som andre skal kunne forstå. Og et led i det der med at kunne skrive, så andre kan forstå det, der er det jo faktisk meget smart, at man kan stave. I hvert fald til en vis grad, så andre kan læse det. I hvert fald, at sammenhæng mellem bukstav og lyd er nogenlunde. Så der er masser af skrivning, hvor eleverne får mulighed for at udtrykke sig om det, der optager dem. Men der er også skrivning, som handler om at etablere deres stavefærdigheder. Og hvor det også er at skrive noget af og blive sikker i bukstavformningen. Altså håndskrivning? Ja, håndskrivning, ja. Så man jo allerede er begyndt på i 0. klasse, ikke? Jo. Så småt i hvert fald. Jo, så småt. Det vil i mange skoler være begyndt på. Og hvis de har brugt den her bog, har de selvfølgelig også. Og på den side i arbejdsbogen, der kan man også se, at der foregår jo en masse skrivning der. Ja, og nu er det her jo fra en af de første sider, hvor der netop også stadigvæk er noget fonologisk opmærksomhed. I kan se, at den første opgave er jo sådan, hvor man skal lede efter, hvilken lyd noget starter med. Men ja, der er en masse skrivning. Man etablerer forbindelsen mellem bogstaver og lyd gennem, at man også får det ned på papir. Fantastisk. Og så kan du se, at det er jo ikke de kreative udfoldende opgaver lige der. Det er det, vi så bruger. Papir og hæfter. Det er begyndelsen af bogen, det her. Eller arbejdsbogen. Det er det, men vi synes også, at de større kreative udfoldninger, eller skal man sige, skriveprojekter, skal være andre steder end bare i arbejdsbogen. De skal også kunne hænges op og vises til nogen. Nu er I jo i fuld gang med at lave arbejdsbog, ved jeg, og vejledning, og det hele bliver sådan klar til næste skole og så bedre. Men er der noget, hvor I sådan tænker, der synes I virkelig, I lykkedes godt omkring det her klassetrin her, første klasse? Er det noget, du vil fremhæve som noget, der er særligt godt skruet sammen efter jeres mening? Ja. Jamen altså, jeg synes jo faktisk, at jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi er lykkedes med at lave en bog, som kombinerer både en meget systematisk og sikker afkodningstræning, og så fokuset på sprogforståelse. Altså, at der er de her oplæsningstekster, som stimulerer ordforråd, fortæller glæde og samtale, lyst, og så netop den stadigvæk den her sikker afkodning. Og så er det også, at vi har skabt en bog, hvor man faktisk kan læse fra start. Altså, det starter meget simpelt, så man kan bruge den fra skoleårets start, og ikke først senere på året, man kan. Og det synes jeg faktisk er noget, jeg er rigtig, rigtig glad for. Altså, så er der jo mange ting, man kunne nævne sten, ikke? Altså, jeg synes også, at når dem, der... Nu har du chancen for selv at sige det. Altså, dem, der ved, hvor svært det er at skrive sådan nogle simple tekster, de ved også, at det er svært at skrive noget, der er sjovt, og som man gider læse. Og jo, der kan sagtens være nogle af de tekster, man kan tænke, ah, er de lidt kedelige, de her simple tekster? Men så synes jeg jo, at det samarbejde, vi har haft med vores tegner, Julie Østergaard, har jo gjort, at selv en lidt simpel tekst som C. Nikol og den her ko her, den er jo blevet sjov, ikke? Jo. Så derfor, så det er virkelig noget, jeg er meget glad og stolt over også. Det er i hvert fald nogle rigtig flotte tegninger, synes jeg, hun har lavet. Og så synes jeg, at det er nogle sjove figurer, Bob og Vips, som er gennemgående, som vi også så i 0. klasse, ikke? Jamen, vi er jo først en rigtig lærer, der kender nu. Altså, det har Trine og jeg også. Brugte de lov til at fylde lidt mere? Der var ting, vi ikke rigtig vidste omkring deres familierelation og sådan noget, men nu ved vi, at de er søskende, så det er jo meget godt. Ja, det er godt. Det er ved at være tid til nogle spørgsmål, og jeg kan se, at der er spørgsmål på vej. Så nu tager jeg lige et par spørgsmål fra nogle af jer, der kigger med derude. Er teksterne til læreren og til eleverne i samme bog, er der en, der spørger? Altså, i arbejdsbogen, der vil der være... Nå, jeg ved ikke, om det er de tekster, der bliver spurgt om. Nej, det kunne jo egentlig være begge to, kan man sige, men det er nok læsebogen, ikke? Det er i samme bog, ja. Altså, der er klart mest læsetekst til eleverne. Der er over 8.000 ord i den her læsebog, som eleverne kan læse. Men så er der så de her syv tematekster, som er i elevernes bog, og som... Ja, det er den samme bog, lærer og elev har. Ja, ja. Men i arbejdsbogen vil der være noget, som man jo kender det i mange materialer, sådan en lille tekst fra neden, hvor der står, hvad den voksne skal være opmærksom på. Ja. Som også er en stor hjælp derhjemme. Ja. Tænker jeg nogle gange, ikke? Præcis. Ja. Så man ligesom som forælder også kan regne ud, hvad er det, der skal ske her. Ja, det gik ud på. Ja, ja. Så spørger Charlotte om, hvordan det er med differentiering. Nu har vi jo allerede været inde på det, ikke? Men hun spørger, hvordan er differentiering tænkt ind i materialet, og er der mulighed for mange gentagelser for de usikre begyndere? Ja, det er der, fordi vi netop har, i den didaktik, vi lægger op til, så er der lagt op til værkstedsarbejde, hvor læreren også kan sidde i et værksted og have gentagelserne med de elever, der måtte være lidt mere usikre. Der er lagt op til mange gentagelser, også i form af, at de her ord, der bliver præsenteret, de kommer jo igen i læsebogen, de kommer også igen i arbejdsbogen, så på den måde er der meget repetition tænkt ind. Og ellers kan man sige, igen vil jeg jo sige, det er didaktikken, vi lægger op til som differentierende, og hvor materialet i sig selv ikke er det, kan man sige. Det er den måde, du bruger det på, og den måde, du arbejder med i dine elever. Og det er det, man får hjælp til i lærevejleden, kan man sige, til at forstå, hvordan man kunne gøre det. Ja, spændende. Hanne hun spørger, om man kan få et eksemplar til gennemsyn. Det kan man jo. Men der er også en ladningsside. Det er der da. Og der ligger forskellige videoer og sådan noget, som man kan også gå ind og lade sig inspirere af. Og jeg ved, der ligger nogle uddrag af bøgerne, som man kan kigge på. Så hvis man ikke får bøgerne til gennemsyn, så kan man i hvert fald gå ind og bladre i de uddrag. Men man kan selvfølgelig også få gennemsyn, hvis man vil have det helt ud i hånden og kigge på. Og forhåbentlig åbner der lidt snart lidt flere biblioteker, så man kan gå ind og kigge. Ja, det er det. Så bliver der også spurgt lidt til antallet af ord i læsebogen. Det er jo også noget, man tit snakker om, hvor meget får man egentlig læst? Og er der sådan et vist antal ord, man som elev bør udsættes for i løbet af de her første skoleår osv.? Hvordan er det med det, antal ord, man læser? Altså, vi har jo, vi har, der er i hvert fald over 8000, jeg kan ikke huske det eksakte antal ord. Det er over 8000 ord, der er i de tekster, eleverne skal læse selv. Og det kan man sige, når man er det nok. Det kan jo aldrig, det er der, hvor vi kan sige, et system kan aldrig stå helt alene. Det er i hvert fald ikke let, ved at sige. Vi kan finde læsebøger, der har færre ord. Vi kan også finde nogle læsebøger, der har lidt flere ord. Så vi har lagt os et sted deropad, så bogen heller ikke blev alt for tyk, fordi vi jo netop også gerne ville have plads til de her tematekster med oplæsning. Så har man elever, der har læst bogen i løbet af de første tre uger, så er det jo der, at man som lærer må sørge for at have et godt samarbejde med skolebiblioteket og købe kasser hjem og hvad vi er. Ja, ja. Men at læse frem og tilbage. Ja. Anita spørger, om der er en sammenhæng mellem billeder og tekster. Vi har jo nogle eksempler fra læsebogen. Hvordan er det med illustrationerne i læsebogen? Umiddelbart vil jeg tro, at det måske er elevernes egne læsetekster, det handler om. Dem, der er på skærmen nu. Hvordan hænger det sammen, billeder og tekst her? Jamen, altså, da vi har skrevet teksterne, har vi jo givet nogle idéer til, hvad kunne illustreres. Og også noget, som vi synes var vigtigt at illustrere, så man forstod teksten. Men så har tegneren selvfølgelig også tænkt med, så der også er små sidehistorier, man kan finde og gå på opdagelse i. Men teksten understøtter, eller undskyld, billederne og illustrationerne understøtter vores tekst og supplerer også i viste tilfælde. Så der er en klar sammenhæng? Der er en klar sammenhæng, ja. Hun spørger samtidig også, hvordan er det med at træne? Kan man træne derhjemme i det her system her? Er der noget træning indtænkt i det? Vi lægger op til, at man tager læsebogen eller arbejdsbogen med hjem en gang imellem, så forældrene også kan følge med i, hvad der foregår. Og så har vi jo forskellige leje og spil, som man også kan kopiere og tage med og sende med eleverne hjem som træning. Hvor vigtig er træning i den her sammenhæng her? Er det noget, som I tænker, at det skal man gøre ved siden af et andet sted? Eller hvordan tænker I træning i det hele taget? Og hvad skal man træne? Ja, altså vi tænker først og fremmest, at det at lære læser, skriver og stave, det er skolens opgave. Så det er det første. Og så mener vi, at det er vigtigt, at man har et godt samarbejde med hjemmet. Vi mener egentlig ikke, at forældrene skal sidde og være trænere derhjemme, men de skal selvfølgelig kunne bakke op om det, der foregår. Og der kan godt komme små opgaver hjem, små læseopgaver hjem. Vi lægger selvfølgelig også op til, at der skal læses lidt hjemme. Men det er jo der, hvor differentieringen også kommer ind igen. Der kan være forskellige grunde til, at det kan lade sig gøre eller ikke kan lade sig gøre. Men ja, jeg ved ikke mere, om det svarer nok. Jo, det tænker jeg. Ja, ja, ja. Vi er også ved at være der, hvor der er gået en halv time. Og er der noget, du har lyst til at indvire os i her til sidst, inden vi siger tak for i dag? Er der noget, vi ikke har været omkring? Noget, vi ikke har været omkring, som vi skal nå at fortælle om. Vi kan måske snakke lidt om udgivelses tidspunkter. Hvornår kan man... Ja, altså man kan sige, at arbejdsbogen, den er jo i fuld gang med at blive sat op og sådan noget. Og det er vejledning sådan set også. Så vi regner jo i hvert fald med, at en gang i løbet af sommer... Jeg ved ikke, om der er en... Jeg kender ikke en specifik udgivelsesdater endnu. Der er jo alle mulige processer, der skal i gang. Men man kan være ret og være helt sikker på, at det er klart til skolestart. Ja. Ja. Så kan det være, at der er nogen, der undres over, hvorfor der ligger sådan nogle rør på bordet her. Ja. Altså det kan man sige. Det er jo også en del af... Det ser mærkeligt ud. Det ser faktisk lidt mærkeligt ud. Ja, ja. Så dem kunne jeg da også godt lige bare lige tage af og sige, at det er... Altså det er læsefoner, kan man kalde dem. Og det smarte ved dem er, at de kan... At man kan få... Man kan faktisk læse mange på en gang. Du kan næsten høre, nu dæmper jeg lidt stemmen, fordi det lyder ret højt ind i mit øre. Så flere elever kan sidde og læse eller sige lyde på en gang. Det kan ellers være lidt svært i en klasse. Ja. Det er hurtigt meget alarmende. Så det er jo også en del af... Ja. De føler jo ikke med. De føler altså ikke med. Nej, nej, nej. Man må lidt ud og finde nogle... Det ser ud som, man skal have fat i den lokale VVS'er i... Bare et byggemarked. Ja, bare et byggemarked. Så burde man kunne finde det. Så bygget nu, hvor man selv står for. Ja. Så ja. Vi er lige ved at skulle sige farvel og tak for i dag. Og jeg håber, at det har været inspirerende, og det også har givet svar på et masse spørgsmål omkring det her med sådan et nyt stort læsesystem til første klasse. Hvad får man, hvis man satte sig på det her system osv.? Og som sagt, så kan man jo kigge meget mere, fordi... Der er simpelthen en side på nettet, som hedder kommalæsgylndal.dk. Og der kan man virkelig gå på opdagelser. Man kan se alle udgivelserne, der er på vej, og man kan se lidt læseprøver og kurser. Og plakater kan man hente. Buxte og husplakaten, som vi kan se her. Det er rigtigt, ja. Ja. Og så måske lige til at sidst skal jeg lige nævne, at alle de her live for forelagede optagelser, som vi laver, de ender alle sammen på GU.dk. Det vil sige på vores webshop. Der har vi lavet en ny lille fane inde under kursusdelen. Som simpelthen hedder live for forelaget. Så der kan du finde alle de live for forelagede optagelser, vi har lavet. Helt siden sidste sommer, hvor vi begyndte på det her. Så der kan du til hver en tid gå ind og se. Du kan faktisk også se et webinar om 0. klasse. Fordi det lavede vi i efteråret. Så vi håber, du får glæde af det. Og så vil vi ellers bare sige tak, fordi du kiggede med i dag. Og tak til Louise. Tak. I lige måde. Tak. I lige måde.