Kære venner, velkommen til i lærestreger studiet. I dag har vi Danmarks historie-rockstjerne nummer et, synes jeg. Det tror jeg også I derude som er tilmeldt, jegr synes. Det er jo Gry Jexsen! Og Gry, du er jo i studiet af flere anledninger, og det skal vi jo høre om et øjeblik. Husk jer derude, I kan nå at stille spørgsmål til Gry. Du kan simpelthen få dit eget lækre spørgsmål ind i slutningen af programmet. Så hold dig ikke tilbage. Der må være et eller andet, du har lyst til at spørge Gry om, som du får chancen for nu, de sidste fem minutter af programmet. Men Gry, tak fordi du ville komme. Selvfølgelig, og tak for en meget dejlig præsentation. Jeg har blevet præsenteret mange gange, det er sjældent, det er rockstjerne, der bliver sagt. Så det vil jeg skrive mig bag øret. Jamen, det synes jeg, du skal, fordi du har jo virkelig bragt kvinder og historie på Danmarkskortet. Du er cand. mag. i historie og uddannelsestudier og pædagogik. Du har din egen podcast, du har en Instagram, som påvirker og viser frem. Du sælger plakater fra din webshop med kvinder fra danmarkshistorien. Altså en renæssancekvinde per excellence. Og så har du lavet en, du siger selv, en lillesøster her. Så vil du ikke præsentere, fordi hun er helt nybagt? Jo, jeg vil rigtig gerne præsentere. Det er jo sådan, at jeg har hele det her lidt brede projekt, der hedder, altså under paraplyen 'Kvinde kend din historie', som jo startede med en Instagram-profil, så blev det til en podcast, og så sidste år udkom bogen 'Kvinde kend din historie', som portrætterer 50 kvinder fra danmarkshistorien. Og lad det være sagt, skal vi lige lave en parentes her, at Gry, du har også vundet et hav af priser, og ikke mindst læsernes egen bogpris. Så den er jo virkelig faldet på et tørt sted, kan man sige. Ja, og jeg tror, når du nævner læsernes bogpris, så har jeg lyst til at sige, at det er jo selvfølgelig enormt dejligt at blive nomineret til priser, og det sætter jeg stor pris på, apropos. Men lige præcis læsernes bogpris, den blev jeg bare simpelthen så glad for, fordi det, der jo er mit ærinde, det er at nå bredt ud. Det, jeg brænder for, det er at få så mange som muligt til at interessere sig for historie, og til at forstå, hvor vigtig historie faktisk er for vores eksistens. Så at læserne gav mig en pris, det betød virkelig meget for mig. Men, tilbage til Lillesøster. Det har fra starten, jeg har jo mine andre projekter henvender sig jo til voksne, men det har fra starten været en interesse for mig at formidle til børn. Ikke mindst, fordi jeg jo også har læst pædagogik og uddannelsestudier. Så den her didaktiske tilgang til historieformidlingen, hvor at vi får fat i børnene, fordi hvis vi skal ændre vores historie, så skal vi jo simpelthen i gang så tidligt som muligt. Og det startede med, at jeg udviklede den her plakat med 13 kvinder fra danmarkshistorien, sammen med Sofie, som også har illustreret bogen her. Og vil du ikke sige, hvad den hedder? Den hedder, Kend din historie. 25 kvinder, der formede fortiden. Og så er det en tidsrejse tilbage fra 2000'erne og så tilbage til 1840'erne. Så det er sådan cirka 200 år tilbage i tiden. Og så lavede vi også en malebog, og det har hele tiden været tanken, at der selvfølgelig også kunne komme en bog. Og derfor er jeg bare så glad for, at den endelig er her. Ja, det forstår jeg godt. Og jeg har haft glæden af at ligge syg sidste uge, hvor jeg lå og læste den sammen med min søn. Og det er ud over den... Jeg kan mærke, at hver eneste ord er vejet på en guldvægt. Så er der også netop de her vidunderlige illustrationer. Ja. Vil du ikke sige noget om Sofie og hendes illustrationer? Vi kan måske også se nogle eksempler på det. Jo. Altså... Nu har jeg jo egentlig arbejdet sammen med Sofie i mange år, fordi vi har lavet plakaten over malebogen. Og det, som jeg elsker ved Sofies måde at illustrere på, det er, at hun illustrerer med en enorm respekt for historien. Hun illustrerer med en enorm respekt for hver enkelt kvindes personlige historie. Samtidig med, at hun giver det noget kant. Og hun giver det noget humor. Uden at det bliver latterligt, eller hvad man siger. Uden at det bliver fjollet. Og det synes jeg også er enormt vigtigt, fordi balancen... Historien er jo ikke et eventyr. Selvom vi nogle gange gerne vil have det, så er der jo også mange grumme sider af historien. Der er også nogle kedelige sider af historien. Men som vi skal ind på, og som vi skal lære, så det her med at balancere historierne til børn, så det både er fagligt funderet, de får altså noget Danmarks historie ind, så hjælper Sofies illustrationer også til at gøre det underholdende. Så jeg forsøger at fastholde opmærksomheden. Og gøre nogle af de lidt tørre ting konkrete også. Præcis. Jeg synes, det er enormt fint at se, at der er nogle tegneserieforløb inde i bogen. Vi kan se et eksempel fra en... Ja, lige præcis. Hvem er det, vi ser her? Det her er jo et portræt af Ragnhild Wehr, som vandt sølvmedalje i 400 meter fri ved OL i 1936 i Berlin. Og hun var altså kun 15 år. Ragnhild Wehr er jo stadig betegnet som verdens bedste svømmer nogensinde. Hun slog 44 verdensrekorder i sin karriere. Og der er der altså ikke nogen sportsmenneske overhovedet, der har bedrevet nu. Så hun har stadig den rekord, kan man sige. Og Ragnhild Wehrs historie er enormt spændende, både på grund af det, som hun bedrev inden for sin sportsgren, men også på grund af den tid, som hun var en del af. I 1936 var Hitler jo godt i gang med at planlægge en meget grim verdenskrig. Og Ragnhild Wehr, som var opvokset i Helsingør, hendes familie var nazister. Og aktive medlemmer af det danske nazistparti. Og troede rigtig meget på den her ideologi. Og derfor blev hun jo opdraget nazistisk. Og det vedblev med at være det under hele krigen. Hendes bror rejste til Østfronten for at kæmpe. Hendes far var aktivt medlem af det danske parti. Og Ragnhild Wehr, hun giftede sig faktisk med en tysk soldat og flyttede til Tyskland og boede der under krigen. Og det betød for hende, at hun blev interneret og hun kom hjem efter krigen. Der var jo ikke noget at blive i Tyskland for. Der var det hele jo ligesom bumpet syndere sammen. Så hun rejser hjem og bliver interneret af modstandsbevægelsen. Hendes bror og hendes far bliver straffet ret hårdt, men hun går fri. Men bliver skrevet ud af Danmarks historie simpelthen. Så det er jo også en måde at inddrage noget historie om en verdenskrig. Og det her med, at der var forskellige måder at være menneske i den krig på. Sjov er, at vi lærerstreger, vi arbejder meget med det her. Hvordan kan lærerne bruge det her konkret? Hvad er det, vi kan gøre? Hvilke greb er det, vi kan tage direkte? Og noget af det, som jeg i hvert fald oplevede på mit sygeleje direkte, det var, at når vi ser historier også fortalt som tegneserier, netop ikke fjollede tegneserier, men ægte grafiske romaner faktisk, så gør det, at sådan en boghæder som min søn, Walter, at han bliver optaget af det. Og han siger sådan, hun svømmede også i Øresund, og det var koldt. Det har jeg også gjort, og så videre og så videre. Så der kommer en anden forbindelse med dem, som måske ikke er så vilde med bøger, og så vilde med historiebøger i det hele taget. Ja, og det har jo altid været en af mine store sider af den måde, jeg formidler på. Nu sagde jeg lige før, at det betød meget at få læsernes bogpris, fordi jeg gerne ville nå nogle af dem, som måske ikke nødvendigvis ville tage en historiebog ned fra hylden af sig selv. Så synes jeg, at det er helt vildt fedt at arbejde med et spraglet farveunivers og Sofies tegneserier, som gør historien levende på en anden måde. Ja, helt klart. Så hvem, altså jeg kan huske, at vi snakkede om det her interview, så sagde du, at du stadigvæk nogle gange bliver stillet spørgsmålet, er det her bare en dille? Ja. Er det moderne med kvinder og historie? Man kan se mange af bøgerne ude hos boghandlerne, og er det bare en dille? Jamen det håber jeg jo ikke, eller det vil jeg insistere på, at det ikke skal være. Så der er faktisk flere gange i historien, hvor der er nogen, der har sagt det samme, som jeg siger lige nu, eller som jeg arbejder med, at kvinder skal have en større plads i historien. Og flere gange har historikere og andre faktisk tænkt, at nu er vi der, nu kan vi ikke se det mere. Særligt i 1970'erne var det sådan. Og der kan vi så bare se, at det skete ikke. Så det var en bølge. Så lige nu føler jeg jo, at vi er lige midt i det, lige midt i opgøret, eller lige midt i det store spørgsmål, den store diskussion. Så jeg er meget optaget af, om vi kan holde kadencen, og det er også derfor, at jeg går enormt meget op i, at formidle til alle aldersgrupper. Så alle hele tiden får det at vide, fordi det handler jo om at ændre vores mentalitet. Det handler jo om at ændre måden, hvorpå vi tænker, hvad er egentlig vigtigt at vide noget om i historien? For det er faktisk en beslutning, vi tager. Vi beslutter os for, hvad er vigtigt at vide noget om i historien? Hvad er det vigtigt, at børnene skal lære noget om i skolen? Det er faktisk noget, vi beslutter. Det er ikke noget, som er en gudsgiven sandhed. Så hvem er bogen til? Jamen, bogens målgruppe er fra 8 til 12-årige. Jeg har også fået at vide og forelade, at målgrupper i forhold til børn er jo meget diffust, fordi der er så stor forskel på børns personligheder og udviklingstrin. Men grunden til, at den er den målgruppe, det er, fordi jeg faktisk også har oplevet, at børn helt ned til 12 år læser voksenbogen og faktisk får rigtig meget ud af det. Og min egen søn er 6 år, og han er jo selvfølgelig underlagt sin mors arbejde rimelig ofte. Men jeg var overrasket over, hvor optaget han har været af den her bog. Og der kan jeg se på sproget, når jeg læser for ham, at hans alder, der bliver jeg nødt til at forklare lidt ekstra og sådan noget. Men han er dybt optaget af det. Det er klart. Er det alle de samme kvinder, som i voksenudgæld? Ja, nej, det er et godt spørgsmål. Nej, det er det faktisk ikke. Der er selvfølgelig en del af dem, der går igen. For det første er tidsperioden her i børnebogen meget kortere. Så vi rejser kun 200 år tilbage. Vi rejser tilbage til Grevene Dan, og hun er den sidste, man møder. Og det er der, vi får demokrati i Danmark. Så det er ligesom den moderne tid. Og så rejser vi også længere frem i tiden. Så vi starter i 2000'erne, hvor jeg i voksenbogen kun skriver op til 1970'erne. Og derfor er Natasha det første portræt. Og de nye portrætter, som er lidt nyere tid, det er jo så Natasha, Tine Bryl, Hanne Bekansen. Og så er der også Etta Cameron, som jeg er meget glad for at have fået med i bogen. Og så er der også en præst, som ikke er med i voksenbogen. Så der er sådan seks stykker, der er nye. Så der er noget at overraske sig for jer at hente derude. Jeg tænker på, som historielærer, eller dansklærer, eller samfundsfagslærer, så kan man jo bruge den her bog. Er der nogle greb i, som du tænker, det her er lige til at gå til? Nogle pædagogiske fifs, du har tænkt på? Ja, altså jeg har været optaget af det her med, hvordan man formidler fortid til børn i en alder, der ikke nødvendigvis har et stort tidsperspektiv inde i hovedet. Hvis jeg siger 1950'erne til dig, så vil du automatisk have en eller anden form for associationsrække inde i dit hoved. Det kan være noget familie, det kan være noget undervisning, du har fået, som gør, at du kan fornemme en eller anden historisk... at du har et historisk perspektiv, som giver dig mulighed for at reflektere over den her tidsperiode. Og det, jeg lærte, da jeg begyndte at skrive den her bog, det er, at den evne kan man tidligst tage som 12-årig, for det handler om noget med, hvordan hjernen udvikler sig. Så det har jo selvfølgelig været en udfordring, det her med, hvordan giver jeg en fornemmelse af en anden tid? Hvordan giver jeg en fornemmelse af, hvad sker der med verden, når vi bevæger os tilbage i tiden? Og derfor har jeg fem gange i løbet af bogen lavet noget, jeg kalder for tidsrejser. Og det er simpelthen en tidslinje, som fremhæver nogle af de vigtigste begivenheder, eller nogle af nogle vigtige begivenheder i den tidsperiode, som de næste fem kvinder i bogen levede indenfor. Og så har jeg gjort det, det var et greb, jeg lærte, da jeg arbejdede som underviser inde på Arbejdermuseet, hvor vi havde et forløb til mindre børn, hvor vi bad dem om at lukke øjnene, og så læste man en tekst for dem, hvor man fortalte, nu rejser vi tilbage i tiden, og på vores rejse forsvinder der ting ud af verden, som ikke længere er der, jo længere tid vi kommer tilbage. Og det greb har jeg brugt i bogen, for det synes jeg virkede rigtig godt. Så det er sådan noget med at sige, når vi kommer tilbage til 2009, så forsvinder Ramassiang. Når vi så kommer endnu længere tilbage, så forsvinder metroen. Altså det her med, og hvad kommer der så? Jamen så er der en hestevogn i stedet for, eller ikke i stedet for metroen, men du forstår, hvad jeg mener. Så prøv at give nogle håndgribelige måder at forstå tidsrejse tilbage i tiden. Og nogle illustrationer, som gør, at alle kan få sat nogle billeder på det også. Ja, det her med, at man kan se det. Jeg hørte også, at der bliver udviklet nogle forløb i tilknytning til nogle af kvinderne. Vil du fortælle lidt om det, eller skal vi bare lige kort riste op? Ja, altså jeg er jo ikke super meget inden over, hvordan de bliver opsat, men jeg tænker, at lærerne herude er sikkert vant til at bruge Gyllendal uddannelse. Men der er valgt to portrætter, for jeg skriver jo i portrætform, ligesom i voksenbogen. Så på den måde minder den meget om voksenbogen, hvis man kender den. Og så er der udvalgt to portrætter. Det ene er af Marianne Kamp, som også er i voksenbogen, som er repræsentant for det kvindelige danske fodboldlandshold, der vandt VM i kvindefodbold i 1971. Og det er jo en historie om kvinders plads i sport. Det er også en historie om ulighed i fodbold, men måske også mere generelt i samfundet. Og også en historie om et ønske om at vække det kollektive minde, at vi faktisk også har den triumf. Og det er ikke altid af EM92, vi trækker frem. Der er også lidt historie i portrættet om, hvorfor historisk, at der har været modstand på kvinder i sport. Hvad er det egentlig for nogle argumenter, man har haft imod kvinders deltagelse i elit-sport? Det afsnit gjorde utrolig stort indtryk på min søn. Sorry, det er den referenceramme, jeg har i øjeblikket. Men han er en klassisk fodbolddrang, og han glæder sig simpelthen til at komme tilbage til sine fodboldvenner og sige, vidste I det her, at i 1971, så var vi sherifferne i fodbold og på sådan nogle almindelige tennissko og uden noget udstyr og ingen sportsbehov eller noget som helst. Det var bare fuldstændig håndholdt fodbold. Ja, og de var mega dygtige, de her kvinder og piger, der spillede. Men den landstræner, der var blevet hyret, sagde jo også til pressen, at han taler slet ikke taktik med dem, for det kan de nok ikke overskue, det kan de nok ikke rumme. Altså den her måde at tænke om kvindekønnet som nogen, der ikke har de samme evner, uden at det egentlig behøver at være nedladende, men det er sådan en samfundsopfattelse. Så hvis man nu sidder derude som lærer og tænker, jeg vil gøre min historieundervisning vedkommende og relevant, hvad er så nogle gode greb der? Jeg er helt sikker på, at der sidder virkelig mange dygtige lærere, som ved, hvordan man gør historieundervisning relevant. Det som jeg jo brænder for, det er, hvor mange nuancer kan vi få med? Og jeg ved jo, jeg får faktisk dagligt e-mails fra historielærere, både i folkeskolen og i gymnasiet, som siger det samme allesammen. De siger, vi har i mange år gerne ville det her, men materialet er der ikke. Og en lærer, om det så er i gymnasiet eller folkeskolen, har jo så sindssygt travlt, og selvfølgelig kan de ikke sætte sig ned og opfinde deres eget materiale hver gang. I kaneren ved jeg, hvor der er punkter, man skal igennem. Men jeg synes, at denne her bog kan bruges. Jeg er sikker på, at man kan som historielærer se, at enkelte portrætter kan bruges til at bidrage til grundbogen, for eksempel. Og så er jeg jo, det som jeg synes virker, og som jeg altid gør, som jeg altid gør i al min formidling, det er, at jeg fortæller historie igennem mennesker. Vi fortæller alt historie igennem mennesker, der har oplevet det, eller forholdt sig til det. Så hvad gør det? Fordi vi spejler os ikke i begivenheder, eller tidslinjer, eller årstal. Vi spejler os i mennesker, og derfor sidder det bedre fast, hvis vi har ansigter at sætte på, i stedet for, at vi skal huske årstal. Der er enormt mange mennesker, når jeg udholder voksenfordrag, som kommer til mig bagefter og siger, ej, jeg kan mærke, at nu kan jeg få lyst til, nu interesserer jeg mig for historie, men jeg har altid syntes, at historie var så forfærdelig, fordi jeg er så dårlig til årstal. Og derfor vil jeg sige, undgå årstal, gå i gang med mennesker. Det virker for mig. Hvordan har du fundet frem til de her historier, de her kvinder? Det er også et vigtigt spørgsmål, fordi noget af det, som mit arbejde godt kan blive misforstået lidt omkring, det er, at folk tror, at jeg laver ranglister over de vigtigste kvinder i Danmarks historie. Det er jeg overhovedet ikke optaget af. Det jeg er optaget af, det er, hvor mange forskellige nuancer på historien kan jeg få med. Hvordan kan jeg vise så konkret som muligt, at kvinder har altid levet i den samme verden som mænd, og kvinder har forholdt sig til den her verden. Kvinder har brugt normer, kvinder har levet helt almindeligt menneskeliv, og kvinder har altså været alle tider til alle steder i historien. Så derfor er jeg optaget af bredden og nuancer, når jeg formidler, og hvor mange forskellige tematikker kan vi komme ind på og sådan noget. Og der har du dækket hele perspektivet, synes jeg er rigtig flot, med alle mulige former for jobs og køn og aldre. Ja, det er superspændende, og at læse, og også for en voksen som mig. Jeg elsker billeder, så på den måde, så er jeg ekstra vild med den her. Men sig mig en gang, med det her fokus på køn og kvinder, er der noget i sin formidling, man skal være opmærksom på, eller noget, man skal gøre sig ekstra umæg med? Den svære opgave er jo at gøre det, jeg siger, man skal. At skrive kvinderne ind i historien, og ikke bevare dem i deres parallelle historie. Og det er jo det egentlig, det jeg gør, samtidig med, at jeg siger, vi skal gøre noget andet. Det er jo et dilemma der. Men grunden til, at jeg gør det her, at jeg skriver i portrætform, og skriver bøger kun med kvinder i, stadigvæk, det er fordi, at jeg blev ret tidligt opmærksom på, at vi kan ikke gøre det ene, før vi har gjort det andet. Altså, vi kan ikke skrive folk ind i historien, som vi ikke kender. Må jeg komme med et eksempel på det? Ja, meget gerne. De sidste mange, mange hundrede år, som nogle af de mænd, som fylder meget i vores Danmarkshistorie, f.eks. Christian den 4., det vi har gjort med ham, det er, at vi har gentaget hans navn igen og igen for os selv, igennem generationer, i skolen, derhjemme. Jeg er opvokset i København. Jeg er jo tit gået forbi Rundetårn hernede som barn. Og hver gang jeg gik forbi Rundetårn, så var der en voksen, der sagde til mig, det er Christian den 4., der har bygget Rundetårn. Og hvad sker det med mig nu? Jeg tænker på Christian den 4., hver eneste gang jeg går forbi Rundetårn. Og nu er jeg jo historiker, så nu kender jeg jo hele historien om, om ham. Men det er ikke sikkert, at jeg havde gjort det, hvis ikke jeg havde læst historien. Men jeg ville have haft et navn, et sted, jeg kunne placere ham, og vide, at han var kongen af Danmark. Han er i min historiske bevidsthed. Det er det samme, jeg ønsker, vi skal have med en lang række kvinder fra historien. Og det er egentlig en praktisk øvelse. Jeg gør det, Karen Wolf er med i min bog. Og nu har vi jo nævnt Eddie, min søn, et par gange. Og det, jeg har gjort med ham, f.eks., det er, at når vi har handlet, så har jeg sagt til ham, Eddie, kan du ikke lige hente en pose krammerjunker? Ja. Og det vil han selvfølgelig gerne, for det er kage. Og så kommer han tilbage, og så peger jeg på posen, og så siger jeg, se Eddie, her står der Karen Wolf. Ja. Det var hende, der byggede Danmarks første kagefabrik. Ja. Og hvad sker der nu med Eddie, hver gang vi spiser koldskål og spiser krammerjunker? Ja. Så tænker vi, han på Karen Wolf, og så kan jeg fortælle ham lidt mere. Ja. Fantastisk. Så det er jo simpelthen ligesom i Obamas... Undskyld, nu får jeg nogle spørgsmål. Ja. Sådan her. Det er ligesom i Obamas administration, det her med at amplify, at man simpelthen skal gentage og gentage og gentage. Ja, ja, ja. Helt vildt. Ja. Helt vildt. Jamen, det er en god strategi, og et godt tip, som vi kan tage med videre derudefra. Men nu har I stillet spørgsmål. Er du klar? Ja. Det bliver spændende. Tusind tak derude. Tak. Har du en yndlingsheltende skrådstræk kvinde fra din bog, og hvorfor? Man må jo gerne have favoritter. Ja. Jo, Annie, du drømmer ikke om, hvor tit jeg får det spørgsmål. Og det er klart, der er selvfølgelig nogle kvinder, der ligger mit hjerte nær. Men jeg er... Åh, de er jo alle sammen min yndlings... Der sker jo det, hver gang jeg læser om en ny kvinde, så bliver hun min yndlings. Men der er nogen, der har gjort et stort indtryk, fordi at... For det første er det nogen, der har... Kan man sige overrasket? Helt vildt. Gud, kunne man det? Eller gjorde de virkelig det? Og så er der nogen, der rører mig. Fordi deres historier er enormt rørende og voldsomme. Så jeg kommer også ikke til at sige et navn. Nej, men det er okay. Det er... Altså, der var mange, som jeg var virkelig imponeret af. Og netop hele fodboldtingen, som jeg først er ved at blive indvidet i nu. Det er jo vildt, at vi vandt verdensmesterskabet i 1971. Altså, det anede jeg jo ikke en lyd om. Så det er jo virkelig... Der er mange ting at være stolt af. Ja. Og der er mange kapitler, som også giver gåsehud, hvis man er til mennesker og historier. Og jeg glæder mig bare til, at hele skidtet bliver filmatiseret. Ja! Der er da noget at tage fat i. Nu kan vi jo se, at Carmen Køhlers på DR1, der er der nogle historier her, som er oplagte og få filmatiseret. Ja. Vi hørte det her først. Ja. Men sig mig engang, hvornår udkommer den? Den udkommer den 28. oktober. Yes. Og så er den at få i alle landets boghandlere. Ja. Og er der nu et... Når du er ude og holde foredrag og fortælle, for det har du jo været en hel del siden din første bog udkom. Ja. Hvad er så dine greb? Dine tricks? De hemmelige Gry Jeksen tricks til, når du er ude at formidle? Jeg tror i virkeligheden, at jeg har fået mange af dem her. Altså det handler om at være... Det jeg er optaget af, det er, hvordan tager man noget viden, som mange mennesker opfatter som kedeligt, tungt, tørt, og konverterer det til noget let tilgængeligt underhold. Altså historien er jo mega underholdende. Altså, og det er jo også det, der er så vidunderligt ved de her mennesker og de her kvinders liv, det er, at det er jo ekstremt interessante liv. Og grineren. Altså nogle gange, ikke? Og sørgeligt også, men også fantastisk. Så det er jo også bare en berigelse, at vi kan tilføje det her til vores historie. Altså... Og gør det let tilgængeligt og let forståeligt. Det er det, jeg er optaget af. Det her spændingsfelt. Uden at det må blive banalt, eller at det bliver... Uinteressant, ikke? Fordi det bliver så skarpt skåret. Så man kan i virkeligheden godt måske tage nogle kammerjunker med i undervisningen, og gøre det mere spiseligt på den måde, og ikke være så bange for at gøre noget forkert, måske, men bare eksperimentere lidt. Det er selvfølgelig en god idé. Man kan også tage en klasseudflugt ned i Netto og sige, hvor mange pakker kære kæfe indrøster og karen Wolf på. Ja. Tal om det. Ja. Altså jeg ved ikke, om det er en god idé at slippe en klasse at løse i Netto. Det må I ikke... Ikke må op på, men... Men altså, jeg synes, der er mange kreative måder, man kan arbejde med det på. Jeg kender faktisk en, der lavede et forløb i billedkunst, hvor at... Det var det her debat med statuer, hvor at børnene skulle finde en kvinde fra historien, og så skulle de læse om hende og skrive en planche, og så skulle de få en statue i lærd af hende. Wow. Det synes jeg var en meget god idé. Wow. Ja. Og det hænger jo meget godt sammen med, hvad der sker med Golden Days inden for Kongens Nytår, osv. Jamen, der er nemlig mange måder at gribe det an på, men, Gry, vi er så glade for, at vi kunne få dig i studiet, inden bogen udkommer, og til lykke med den. Den er bare superflot. Tak. Og jer derude, tak for spørgsmålet, og tak fordi I kiggede med. Og ja, god fornøjelse med historieundervisningen derude. Det kan ikke blive kedeligt efter det her. Så tusind tak for i dag, og tak fordi du kom. Tusind tak fordi jeg måtte komme. Og jeg håber, I kan bruge den. Jeg har i hvert fald gjort mig umæg. Ja. Det har du. Tak.