Hej og rigtig hjerteligt velkommen til Lærestreger. Og i dag, der er det på en lidt anden måde. I dag, der sidder jeg nærmest i studiet med Ulrich Kirk, som er hjerneforsker og lektor på Syddansk Universitet. i psykologi. Og Ulrich, du sidder på den anden måde. Og Ulrich, du sidder på den anden side af sundet i Sverige, og jeg sidder herinde hos Gyllendal. Og i dag, der skal det handle om mindfulness i skolen. Og I skal huske, at jeg ser derude, og bare fordi vi ikke sidder i samme studie, så er vi stadigvæk klar til at besvare jeres spørgsmål. Så skriv endelig ind med jeres spørgsmål, som Ulrich kan besvare i slutningen af programmet. I dag skal det som sagt handle om mindfulness, og det har vi glædet os til. Mange går og tænker på og arbejder med. Men hvorfor begyndte du at arbejde med mindfulness, Ulrich? Ja, det er et godt spørgsmål. Tak for det, Louise. Og i øvrigt tak for, at jeg måtte være med. Jeg er meget glad for at kunne deltage her fra Sverige. Grunden til, at jeg startede med at forske i mindfulness, har egentlig sin oprindelse fra, da jeg var i USA for nogle år, faktisk over 10 år siden, hvor jeg var på et universitet, der hedder Baylor College of Medicine i USA, hvor jeg egentlig skulle kigge på sådan beslutningstil, altså hjernens måde at træffe beslutninger på. Og det er stadig en interesse i mindfulness. Jeg skal kalde en slide frem, den første slide, jeg har her, som viser et småt billede af en abe. og et jakkesæt, så jeg kalder det the monkey in the suit, som illustrerer meget fint min motivation for at gå ind i det her. På det tidspunkt, hvor jeg tog til USA, var der en stor forskningsinteresse i neuroekonomik, altså neuroøkonomi, altså den måde, hvordan træffer hjernen beslutninger, økonomiske beslutninger, rationelle beslutninger og sådan nogle ting, og emotionelle processer. Altså hjernen er groft sagt, kan man sige, delt op, som der står på sliden, altså to inddelinger, kan man sige. System 1, system 2, den system 1, det er sådan den emotionelle, vores emotionelle side, og den system 2, er den mere rationelle side af os. Og det, jeg var interesseret i min postdoc, altså i min forskningskarriere i USA, var at kigge på, hvad er det for ting, der gør, at hjernen, altså når man har med rationelle beslutningstigninger at gøre, for eksempel økonomisk beslutningstigning, hvorfor er det så, at man nogle gange bruger, altså følelsesmæssige, emotionelle processer og sådan nogle ting, det burde kun, man burde kun være guidet af rationalitet i de kontekster. Og det, vi er stadigvæk langt fra mindfulness her, men det, der så var interessant, og det, der slog os i det laboratorie, hvor jeg var ansat, var at faktisk, på det tidspunkt var mindfulness, altså stort, virkelig stort, 2008 cirka i USA, altså virkelig stort. Og det, der slog os, var, at den spædede tidlige forskning inden for mindfulness viste, at nogle af de processer, som drev den her irrationelle, emotionelle tendens til at træffe beslutninger, var, eller omvendt faktisk, de rationelle processer, var faktisk nogle, som er i den forreste del af hjernen, de var faktisk aktiveret i mindfulness-træning. Så vi forsøgte, om vi kunne lave nogle studier, hvor vi trænede folk op i mindfulness, og så kiggede på, om de træffede så anderledes beslutninger, end de ellers ville gøre. Så det var sådan min indgang til det, at jeg i virkeligheden kom derovre for at studere noget totalt andet, nemlig neuroøkonomi, men så blev jeg interesseret i mindfulness, og det har egentlig ikke forladt mig siden. Så det lyder som om, at det godt kunne betale sig, ellers havde du da ikke fortsat med det? Nej, i høj grad, og det var jo også et superspændende felt, som var i opdrift på det her tidspunkt i USA, kaldte man det på det tidspunkt, sådan contemplative neuroscience, altså contemplativ neurovidenskab på dansk, er det vel? Altså, hvor man begyndte at kigge ind i hjernen, og så se, hvad er det, der sker med de her folk, som har, faktisk startede det med de her, altså de her tibetanske munke, som vi alle sammen har stødt på, på skærmen, på tv og andre steder, sandsynligvis, og Dalai Lama, altså nogle af de munke der, som har praktiseret mindfulness og meditation hele deres liv, hvor forskere var interesserede i at kigge på, hvad er forskellen på deres hjerner, og så ikke, folk der ikke mediterer, hvad er forskellen på de her to typer, hjerner, altså træning, hvilken effekt har træningen, og det felt kunne vi så få indsigt i, kan man sige, ved at påbegynde en række studier på det tidspunkt, og ja, det er i høj grad noget, jeg stadigvæk fortsætter med, nu er jeg så lokaliseret i, ja lige PT i Sverige, men rent jobmæssigt på SDU i Odense, og derfor fortsætter vi også den her rejse med at finde ud af, hvad er det for noget, der er på spil, når folk de praktiserer mindfulness, Og Ula, altså hvad er mindfulness ifølge dig, sådan helt enkelt? Ja, altså, og det er jo et super godt spørgsmål, mindfulness, hvis man, jeg har en slide med her, så det er det, jeg tror, at mindfulness, for mig, og det, når vi laver de her mindfulness paradigmer, de her studier inden vi er mindfulness, hvor vi beder folk om at træne mindfulness, op fra to uger til otte uger, og sådan nogle ting, jamen altså, så er der nogle komponenter, som vi beder folk om at træne, og som de bliver opmærksomme på, så det, der i hvert fald sker i mindfulness, er, at oplevelsen er nuet, så den forandrer sig på en vis måde, altså man oplever det sig der nuet, fremfor at man er i planning mode, at man tænker i sådan en handlemodus, som man ser på sliden her, der er den delt op i doing mode og being mode, altså i, på dansk vil det være gøre og handlemodus, og så i being mode, det er værre modus. oftest er vi jo i handlemodus, altså hvor vi planlægger, hvor vi analyserer, eller har en målsætning om noget andet, som ikke er lige præcis til stede lige nu, men noget vi gerne vil opnå. Og for eksempel, altså noget så simpelt som, at vi for eksempel mærker en sult, og man har trængt til en chips eller noget andet, og der er ideen, at man så, når man opnår den, hvad hedder det, indser, at man har den her, det her ønske om at spise et eller andet, jamen så går man i køleskabet, eller hvor man nu finder måltid henne, som man ønsker, og så gør man det, så det er doing mode, men i being mode, når man træner mindfulness, så tuner man i højere grad over i at være til stede, så sulten for eksempel, det eksempel, vil være, at man i jagt tager den her sult, at man ikke handler på den, altså du bliver siddende i sofaen, eller i stolen, og så bare opmærksom på den sult, der opstår, hvordan føles den i kroppen, hvordan føles den med tankerne, og det er reelt set det, man træner i mindfulness. En anden slide, jeg har med, det er sådan en kanon, en klassisk øvelse, som jeg elsker hver eneste gang, jeg bliver udsat for den, og som vi også bor i vores studier, er den her ruginøvelsen, man ser to ruginer her, og så tænker man derude, hvor kedeligt og traditioneligt, er det ikke, vi kender alle sammen rugin, vi kender smagen, vi kender teksturen, men gør vi i virkeligheden det? Det man træner i mindfulness, er i højere grad, at man på første dagen af mindfulness-træningen, er at man, at instruktøren går rundt, og så giver hver deltager en rugin i hånden, og så skal man opleve den her på en ny måde, altså man skal simpelthen stribe alt det kendskab, man har til det her objekt væk, og så bare registrere det, observerer det, og det er sådan nogle øvelser af den natur, der er defineret ved mindfulness, altså der i høj grad er noget, man man oplever ved mindfulness, altså at man træder ud af sit vanlige handlemodus, og ind i sit og ind i værre modus. Og hvorfor er det godt at gøre i folkeskolen? Ja, det kan det jo være af forskellige årsager. I sig selv er det ikke nogen fordel at sidde med rutiner i hele 4A eller 4B for så vidt, når man nu skal lave de her matematikopgaver, så kan man sige, at det er lidt spillet tid egentlig, men det viser sig, at der er nogle byproducts, der er nogle effekter af at sidde med de her øvelser i klasselokalet, eller i skolen, altså blandt elever, som man har, altså som vi og andre grupper rundt omkring forskningsgrupper har identificeret over tid, at de her øvelser faktisk er med til at bringe folk ind i nuet, og hvis du er i nuet i højere grad, så kan du også få flere informationer ind i, altså køre igennem systemet, kan man sige, så det er noget, vi skal tale om om et øjeblik i løbet af samtalen, håber jeg, hvor jeg gerne vil diskutere sådan evidensen bag mindfulness, nemt processer, som noget, der hedder arbejdsudkomt, altså ideen om, at man kan træne sin hukommelse til at huske mere realitet, have flere cifre, have flere tal, have flere bogstaver, huske navne på folk, sådan nogle ting, huske indkøbslister, kan man, ser det ud som om, at noget man træner i mindfulness rent faktisk, via de her øvelser, så det er lidt kontraintuitivt, at man skulle via de her øvelser en rosin, og selvfølgelig også formelt mindfulness, altså hvor du sidder og er opmærksom på åndedrættet og sådan nogle ting, men en af effekterne af at gøre det, er at man kan, være mere til stede, og at man kan træne den her arbejdsudkomt, som en muskelrealitet. Og ja, fordi det er jo noget af det, vi skal snakke om, fordi hvad viser forskningen om, hvad mindfulness gør ved elever? Ja, og det er jo et super spændende og relevant spørgsmål, hvad viser forskningen, så det er jo et empirisk spørgsmål, altså hvis man træner mindfulness, har det så en effekt på hjernen, har det en effekt på adfærden, og det er nogle af de ting, vi er interesseret i at undersøge, og det som forskningen har vist, er sådan adfærdsmæssigt, der er et nyt, der er et par, jeg har taget to nye studier med faktisk, som er alle sammen, eller begge fra USA, og fra østkysten i USA, og hvor man faktisk trænede mindfulness i skolen, i en middle school, det svarer til vores hvad hedder sådan noget, 4. 5. 6. Det er noget af den stil, tror jeg, og der havde man faktisk op til, altså man havde 2.000 elever på diverse skoler involveret i et mindfulness studie, altså hvor man trænede mindfulness, og fandt ud af, at dem som trænede mindfulness, versus folk der lavede sådan et coding scratch, hvis nogen af jer kender det, sådan et programmeringssprog, så nogen fik mindfulness, en gruppe fik mindfulness, en anden gruppe fik det her coding scratch, og så kiggede man på, hvad medfører et 8. URs kursus, i det over tid, og der fandt man ud af, at det var forbundet med, at de klarede sig reelt set bedre i skolen, altså at de klarede sig reelt set bedre akademisk. I USA har de flere tests, tænker jeg, men muligvis end i Danmark. Så der var i hvert fald forskellige tests, de gennemførte i et af de her studier. Et andet studie, som blev gennemført på Vestkysten, altså i Santa Barbara i USA, ved universitetet derovre, var et meget fascinerende studie, hvor man kun med to ugers mindfulness-træning, versus en anden gruppe, en kontrolgruppe, som lavede nutrition, altså de lavede i madlavning, altså madlavningskursus. Man skal have, når du kigger på mindfulness-effekten af det, så skal du have en aktiv kontrolgruppe, for at sige, okay, så er det altså hvis du træner hvad som helst, så vil du få de her effekter, så vi er nødt til at have en kontrolgruppe, vi kan trække effekten fra, og så kigge udelukkende på den rene mindfulness-effekt. Så det her, det var altså et studie med to ugers mindfulness-træning, blandt universitetet, studerende, så det, ja, så det er jo college-students, de er lidt yngre end i Danmark typisk, så det var mellem 19 og 21 år cirka. Og det studiet viste var, at den her arbejdsudkommelse, som vi talte om for et øjeblik siden, at den faktisk steg i mindfulness-gruppen, men ikke i madlavningsgruppen, på kun på blot to uger, hvor de skulle træne, jeg tror det var 20 minutter per dag, fem dage om ugen, så det vil sige 10 datapunkter over den her interventionsperiode, 20 minutter per dag, medførte faktisk, at deres arbejdsudkommelse steg, så det vil sige, at de kunne altså genkalde sig flere informationer. Og det gav sig faktisk et udtryk i deres eksamen, hvor de også klarer sig bedre, altså det var sådan nogle MCQ-spørgsmål, altså multiple choice, altså hvor man har et 100 spørgsmål, og du har svarmulighed A til D, fire svarmuligheder, og så skal du plåtte ind, hvad tror jeg er det rigtige på tid, og sådan noget, ikke? Det er sådan en klassisk amerikansk, jeg elsker det derovre, at have som eksamen, og mindfulness-gruppen klarede sig faktisk bedre der, og forklaringen er, at deres arbejdsudkommelse, altså det pensum, de så læste, at det faktisk klarede sig bedre med det her pensum, med at repetere, med at læse pensum, de kunne huske det bedre end madlavningsgruppen. Så med andre ord, de var, for at bruge det ord, vi brugte tidligere i samtalen, altså at de var mere til stede i nuet, kan man sige. Ja. Så det jeg hører dig siger, det jeg hører dig siger, det er, at der er masser af evidens for, at mindfulness faktisk virker, og det er noget, der påvirker det konkrete skolearbejde, meget synligt. Ja, lige præcis. Men hvordan er det så for ens undervisning, hvis man selv dyrker mindfulness, altså som underviser? Der er endnu ikke så meget forskning på det felt, altså ud over, at hvis man ser på, altså på den generelle forskning, hvis man som underviser har gennemført et 8-urs, lad os sige, det er det typiske længde på et mindfulness-kursus. Hvis man har gennemført et 8-urs mindfulness-kursus, så må man sige, at effekten af det vil være, at man, hvis man bliver, så der er studier, der peger på, at ens emotionelle processer bliver påvirket i positiv retning. Så for eksempel, nu har jeg et billede på en af slides'en her, hvor der er sådan en Rolls Royce inden for neuroscience, det hedder en MRI-maskine, altså det er en FMRI-scanner, og den måler sådan en hjerneaktivitet, så når man ligger ind i scanneren, så kan man sådan få billedet af hjernen ud og se, hvad er effekten af træningen, af mindfulness-træningen. Og der var der et glemrende studie, faktisk flere studier egentlig, som viste, og igen fra USA, og et af vores eget dage var i USA, kiggede også på de her ting, hvor man kunne se, at folk, der havde trænet 8-urs mindfulness, at de faktisk, deres amygdala, altså det som er det kendte område, som har at gøre med emotionel aktivitet, at en emotionel aktivitet i hjernen, var mindre reaktiv, altså den bliver mindre påvirket af negativ, når de kigger på negative stimuli. Når de kigger på negative billeder, for eksempel. Og det kunne jo så betyde for en underviser, som så skal undervise i mindfulness, at man bliver mindre påvirket af... Man bliver simpelthen mere chill over for kiske elever og folk, der afbryder osv. Men Ulla, jeg ved jo, du er jo også selv en erfaren underviser, du dyrker også selv mindfulness. Har du mærket forskel fra din tidlige karriere, hvor du ikke var gået i gang med at dyrke mindfulness, og så nu her, hvor du dyrker mindfulness og underviser? Ja, det er et glemrende spørgsmål, og jeg har fået det mange gange, og man skal egentlig ikke spørge mig om det. Man skal spørge min omgivning, man skal spørge mine børn om det. Hvad er forskel? Men jo, altså, jeg oplever, at nu de ikke er til stede, så svarer jeg for dem. Så det, jeg oplever, er, at med den her amygdala-historie, vi lige afsluttede, altså de her studier, der er på, at emotionelle processer er påvirket, altså at der er længere fra en påvirkning til en respons. Altså, at man har flere frihedsgrader derimellem rent faktisk. Altså, at man oplever, at der er flere handlemuligheder. Nogle gange, hvis man bliver presset, eller hvis man er stresset, så har man en meget, meget hurtig reaktion på ting. Og jeg oplever personligt, at det med mindfulness-træning, at der bliver en længere afstand. Altså, det føles reeltet som om, at der er flere frihedsgrader. I visse situationer, så kan man selvfølgelig også blive presset så langt ud, så der kun er en. Men jeg vil sige, at i traditionel forstand bliver man mindre presset af eksterne ting. Men Simmer Ulla, altså, kan det være farligt? Kan alle dyrke mindfulness? Jeg vil sige, at alle kan dyrke mindfulness. Jeg ved ikke, om alle nødvendigvis vil få noget ud af det. Altså, det vi kigger på, det er studierne, de har, jeg nævnte for et øjeblik siden, det her studie på Østkysten i USA, som havde 2.000 deltagere. Og så var 1.000 af dem, de fik mindfulness, den anden halvdel fik et programmeringskursus. Så det er ikke således, at alle 1.000 elever i det her tilfælde havde en effekt. Så det er gennemsnittet, der oplever. Altså gennemsnittet af de 1.000 oplever en højere effekt end den anden gruppe. Og så individuelt er det jo, det er sådan, hvad synes man, hvor ligger man hen? Man kan gennemføre sådan nogle spørgeskemaer, som peger på, om man har sådan, altså om man er mindful, uden at have dyrket mindfulness. Altså reelt set, om man er et roligt gemyt. Så man er introvert versus sådan ekstrovert eksempelvis. Så de ekstroverte, de vil måske have lidt sværere i starten ved mindfulness, men generelt kan man jo træne, kan alle træne mindfulness, vil jeg hæve det. Så hvad skal man som lærer turde prøve, hvis man vil gå i gang med at træne sin klasse og sig selv i mindfulness? Ja, man skal have en skål rutiner for det første, vil jeg tro. Og dernæst skal man jo have en interesse i at se effekterne på børnene. Der er forskellige måder ligesom at komme ind i det på. Vil du ikke komme med nogle eksempler på øvelser? Jamen øvelserne kunne jo være, altså øvelserne er jo faktisk de her basale åndedrætsøvelser, altså hvor man sidder og fokuserer på åndedrættet og guider. Der er forskellige, jeg har nogle online ressourcer også, som vi vidst nok lægger tilgængeligt for seerne her senere. Men som faktisk viser, som demonstrerer nogle simple åndedrætsøvelser. Og det kan også være, altså det her rosinøvelser, man kunne skifte dem ud med appelsiner og så kigge på, så har hver elev et objekt, appelsin, en rosin. Og så lægger man dem op på katheteret for eksempel. Og så skal hver elev gå op og finde deres genstand efterfølgende. Og jeg har hørt de her historier, primært fra USA, hvor man har eksperimenteret med det her. At folk, altså eleverne, faktisk er i høj grad i stand til at finde de objekter. Så det vil sige, at de lægger mærke til tingene i højere grad. Så det kunne være en måde at gøre det på. Det der også er, at der er en belønning på den anden side af det. Altså det som de her kollektivt, de her få studier, jeg så lige har nævnt, men det som det dokumenterer, er jo at hjernen er plastisk. Hvad jeg mener med det er jo, at hjernen er modellerbar. Så hvis du træner noget i længere tid, så forandrer den sig. Det er en relativt ny, jeg vil ikke, om det er trend, men det er ny data inden for neurovidenskab tidligere. Det vil sige for 30 år siden måske. Tror man, at hjernen var sådan statisk af den måde, man ligesom blev født på, og det man havde med af sit genetiske udstyr, at det var noget, man havde hele livet. Nu viser forskningen nærmere, at hjernen i høj grad er modellerbar. Så et kursus, hvor man tænker, okay, så hvad skal to ugers kursus i 4A eller 4B gøre? Men det viser sig faktisk, at det kan påvirke hjernen ganske betydeligt. Altså med udgangspunkt i det her begreb om neuroplasticitet, som svarer til, eller forklare det sådan helt basalt, så svarer det til, hvis man går i fitnesscenteret eller andre ting, så træner man sine muskler, så træner man sine bicepsmuskler for eksempel. Og på samme måde, hvis man laver mindfulness-træning, så er der også forskellige områder i hjernen, som bliver påvirket. områder, som har at gøre med, at man er i stand til at tage mere information ind omkring kroppen, og sådan nogle ting, som man kan integrere den slags processer mere, og jeg tror, at de her kropselige processer, som bliver aktiveret som en funktion af mindfulness-træning, er det, jeg snakkede om tidligere. Altså, at ens reaktionsmønster bliver lidt anderledes, at man får flere frihedsgrader. Jeg tror, at det er, fordi man kan få kroppen med i nogle af de her situationer, man befinder sig i. Ikke i alle situationer, men i nogle situationer. Og Ulla, det skal jeg. Jeg har nemlig lige et afsluttende spørgsmål, inden vi kommer til seernes spørgsmål. Men jeg er nysgerrig på, om du ganske kort kan sige noget om, at hvis man nu som lærer går i gang med at træne mindfulness, sådan lidt i de små fremågen af, og så kommer der jo på et tidspunkt en kæmpestor sommerferie, kan hjernen så huske det? Har man trænet hjernen tilpas meget til, at hvis man går i gang igen med mindfulness i august, at alting så ikke er glemt? Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg har ikke noget godt svar til det, udover at selvfølgelig er det ikke glemt. Det tror jeg intuitivt, fordi hvis du lærer at cykle i april, og så bliver din cykel taget fra dig på grund af corona, jeg ved ikke hvad, et eller andet, ud fra kommende forstyrrer din cykelrutine, og så igen til august bliver du præsenteret for cyklen igen, så har du ikke glemt det, så det er noget, der bliver læret. Det er så mere en motorisk øvelse, så det har bestemte effekter her. Men jeg tror, at mindfulness har også en blivende effekt, men forskningen er ikke 100% klar på det område. Faktisk har man ikke rigtig kigget på de her ting. Det vil sige, hvor lang tid skal du træne for, at det bliver en vane og en del af din adfærd. Men jeg vil tro, at det er i høj grad noget, du kan genopdage på et senere tidspunkt. Og Ulrik, er du klar til seernes spørgsmål? Ja, jeg glæder mig meget til seernes spørgsmål. Ej, men der er også kommet nogle gode spørgsmål ind. Der er et spørgsmål her fra Johanne i Humlebæk, der spørger, trætte børn og mindfulness, gør det noget godt sammen? Ja, det er et godt spørgsmål, Johanne fra Humlebæk. Tak for det. Ja, jeg tror, at hvorfor bliver børn trætte? Måske er der naturligt også en døgnrytme, men der er også andre ting på spil. Det er på spil, som vi voksne også kæmper med. Vi har gang i vældig, vældig mange ting. Så det her begreb på engelsk, mind wandering, altså tankeflugt, altså det, at vi har gang i flere forskellige ting på en gang. Mens vi sidder her, kan vi også tænke på andre ting. Det gør børn også i lige så høj grad. Der er faktisk studier, der peger på, at op til 50% af den tid, eller vores vågne tid, kan man sige, hvor man er engageret i en opgave, fx at lave de her meget interessante matematikopgaver i 4A eller 4B, at man faktisk 50% af tiden tænker på noget andet. Vilket er et gigantisk tal. Og det viser sig, at mindfulness faktisk, det data vi har fra SDU faktisk, som viser, at ens fokusgrad, altså den mind wandering, altså tankeflugt eller fokus, kunne det også være opmærksomhed i den anden del af tiden, man er mere opmærksom på det, man laver i det her. Nu laver jeg matematikopgaver, at der er man faktisk i stand til at fokusere langt bedre. Ja. Og der tror jeg, at man kan komme noget ind. Og her frøs du lige et øjeblik, Ulrik. Men det jeg hørte dig sige, det er, at man faktisk godt kan tage en pause i løbet af dagen, hvis man ser ens elever er trætte, og lave en mindfulness øvelse. Og det er måske ikke så farligt, hvis nogle af eleverne lige får sig en lille morfar også. Men at man bare bruger det som et aktivt redskab for at få lidt mere fokus. Måske inden noget, som er svært eller krævende. Ja, præcis. Det tror jeg absolut kunne være relevant. Så har jeg også et spørgsmål fra Marie-Louise, og hun spørger, er effekten af mindfulness undersøgt ved mindre børn, altså fra 3-6 år? Og hvordan vil udføring af mindfulness adskille sig i denne aldersgruppe for ældre børn? Mig bekendt, er der ikke lavet noget for, på, på, på, ja, jo, der er faktisk lavet nogle studier i, på noget, der hedder University of Wisconsin, som er så et stort powerhouse inden for, inden for, inden for, inden for mindfulness og meditation. har man lavet nogle studier i preschool, altså det svarer jo til vores børnehave i reelt set, så dem er jo lavet en aldersgruppe, 35-årige. Hvor man lavede sådan et social sharing experiment. Experiment, hvor man kiggede på, hvad nu med de her børn, hvad nu hvis man laver nogle simple åndedrætsøvelser med dem. Det er selvfølgelig svært at udfordre, men bare sådan en body scan, hvor de ligger flak ned og den slags ting. Og der viste det sig, vi kan lægge den her dokumentation op, så kan I selv gå i detaljen med det efterfølgende, men studiet viste kort sagt, at de her børn, som var, altså igen de her preschool børn, som havde fået lidt af det her med mindfulness, havde vist mere social sharing, altså de var mere, de viste mere medfølelse med andre. De ville dele deres legetøj og sådan noget, der var sådan nogle øvelser. Ja. Men hjernemæssigt er der ikke lavet nogen. Jo, man kan godt lægge sådan små børn i scanneren, men mig bekendt har man ikke lavet studier, så neuralt kender man ikke den gruppe. Og så det, jeg hørte dig sige, det er også, at rent øvelsesmæssigt, så ville øvelsene måske ikke adskille sig voldsomt fra de mindre børn til de større børn. De kunne måske bare være kortere og enklere. Ja, jeg tror det. Der er mange spørgsmål, det vælter ind her, så er du klar til et spørgsmål til? Ja, absolut. Tak. Det er fra Christina. Tak, Christina. Kan plasticiteten i hjernen være nedsat efter stress? Og kan dette påvirke evnen til at træne mindfulness? Og hvis ja, kan plasticiteten påvirkes positivt? Ja, det er godt. Så svaret er, at stress i høj grad påvirker hjernen og til dels forhindrer, at man udfører mindfulness, kan man sige. Jeg var også heldig at være i University of Toronto i min tid i Nordamerika, og der er en fyr, der hedder Sindel Siegel, som er psykolog, som har faktisk udviklet et program, der hedder MBCT, Mindfulness Based Cognitive Therapy, altså Mindfulness Baseret Cognitive Therapy, som er faktisk designet til folk med depression eller stress eller forskellige ledelser, som er hyppige. Og der siger Sindel faktisk, at det er meget, meget vigtigt ikke at lave mindfulness, når du er i en depression eller har stress eller gennemgår stress, fordi en hjerte er i gang med andre ting og producerer andre ting. Men efter du er sådan kommet ud på den anden side, der vil det være tidspunktet at introducere mindfulness. Og så kan man genoptræne plasticiteten i hjernen? Ja, så kan du nemlig præcis. Fordi så er din opmærksomhed langt mere skarp og fokuseret på træningen. Ulrik, altså vi er ved at være nået ved vejs ende, men det har været super, super spændende at høre om, og meget, meget håbefuldt også. Ikke mindst efter et år, hvor rigtig mange har siddet foran en skærm og måske føler sig stresset, at der er en chance for, at man kan få genetableret noget plasticitet og noget fokus ved at gå i gang med at dyrke mindfulness allerede i morgen. Det var dejligt, at du var med, og jeg skal sige til jer seere derhjemme, tusind tak for alle de gode spørgsmål. Og I skal bare vide, at her i næste sæson af lærerstreger, så bliver det endnu mere praktisk og konkret. Så går vi videre med mindfulness i skolen, altså til efterårssæsonen i lærerstreger, og der får I konkrete øvelser og praktiske tips, ikke mindst på anbefalingen dig, Ulrik. Så vi glæder os til at se jer igen, og Ulrik, tusind tak for besøget. Det var dejligt, at du kunne sidde der, og jeg kunne sidde her, og vi stadigvæk kunne høre om mindfulness i skolen. Tusind tak, og tak for i dag. Tak for det.