Hej og rigtig hjertelig velkommen til Lærestreger i dag, og det er en ganske særlig dag, fordi vi har simpelhen en ægte televisstjerne i studiet og vinderen af Danmarks Bedste Naturformidler-prisen, og I har lige vundet med 1-2-3 dyr prisen for årets bedste underholdningsudsendelse. Det var jo meget fint, at det var underholdning. I fik gjort natur til ægte underholdning. Dels var det vidunderligt for os, men det var også vidunderligt, at netop en naturudsendelse kunne være, ikke med klassisk musik, men sjov og fint som er lavet, og vise, at det er en fest derude. Og det bliver en fest i dag med Bjørli Lehrmann. Det kan jeg godt love jer for. Men husk nu, at I har muligheden for at stille spørgsmål direkte her i studiet til Bjørli. Så send jeres spørgsmål ind. Alt muligt, hvad det nu kan være, så hun kan svare på spørgsmålene sidst i programmet. Det er en mulighed, man ikke skal gå glip af, synes jeg. Så bare se at komme i sving. Hvorfor er det en vigtig pris, det her med et underholdningsprogram, at det bliver Danmarks bedste underholdningsprogram? Det er vigtigt at få hevet naturformidling ud af det her lidt nørdede, og ud til at vise, at det er en fest. Det er en fest derude. Der er så meget, man kan lave, og det er så sjovt, og det er så fantastisk. Vi lever jo i en helt fantastisk verden. Det gør vi. Nogle gange, når man ser tv-udsendelser og nyheder, så kan man få indtrykket af, at vi lever i en verden, hvor der ikke findes andre end mennesker. Det gør vi jo heldigvis ikke. Der findes millioner af andre væsener, som er mindst lige så interessante, som vi er. Og som har udviklet sig lige så længe, som vi har, og på helt andre måder. Og det er jo fantastisk, at vi kan gå lige ud af døren og finde de her og kigge på dem. Jeg synes, det er en fest. Jeg oplever det som en fest. Undskyld. Jamen præcis. Og det er jo også det her, som 1-2-3-dyr formidler hele det legende og det sjove. Men det er måske ikke alle jer derude, der har set 1-2-3-dyr. Vil du ikke kort fortælle om, hvad det handler om? Jo, det er sådan en... Der er dels noget formidling, ren naturformidling, af nogen, der faktisk ved, hvad de snakker om. Og så er der et konkurrencemoment. Altid godt med konkurrence. Altså, det er det. Det troede jeg ikke fra starten, men det er det altså. Det sætter noget liv i. Og så er der noget humor. Altså, vi skal vise, at vi har det sjovt, og vi har det sjovt. Og det er så mig og Vicky og Sebastian Klein og Morten D.D. Og mig og Vicky Knudsen konkurrerer mod de to andre om at finde nogle dyr ude i naturen og fortælle om dem. Og I har et døgn, to mennesker, og I skal finde tre dyr. Ja. Et dyr er gangen. Og det har jo været alle mulige. Vi har fem sæsoner på TV2, og de kan ses stadigvæk, hvis man går ind på TV2 Play. Der ligger de alle sammen. Det er 25 udsendelser eller sådan noget. Men du er jo simpelthen biolog og naturvejleder. Ja. Og du laver også noget sammen med Vicky Knudsen ud over TV. Hvad er det, I laver sammen? Ja. Jeg har jo været naturvejleder på et naturcenter. Ej, det har ikke været mit, men jeg har været leder i et naturcenter i Allerød i 25, nej, 24 år. Hvor børn fra skoler og børneinstitutioner er kommet ud og gået tur i skoven. Men jeg gik på pension i februar sidste år, men laver så stadigvæk noget sammen med Vicky, fordi vi bliver hyret til forskellige arrangementer. Blandt andet laver vi en del børnebioblitzer. Ja. Og det er skolebørn, som regel er det skolebørn, men det kan også være forældre med børn, der kommer for eksempel ud på Rungstedlund, har vi lavet nogle. Og en rigtig bioblitz, den kører over i et døgn, hvor eksperter kommer ud og finder alle dyr, planter, svampe, svampedyr, hvad de kan finde i naturen på det her døgn. Så man får et overblik over, hvad er der i det her område. Når det er en børnebioblitz, så er det så børn, der går ud og finder alt, hvad de kan finde, og så kommer de hen til os, og så fortæller vi, hvad det er. Så noterer dyr og planter op og snakker lidt om dem. Men det er altid vigtigt, at når et barn kommer med en lille pind eller et eller andet, at man siger, at det er altid rigtig spændende, og man kan altid sige noget spændende. Er det en lille pind, så er det jo lige sådan en, som fuglene bruger til at bygge rederne. Det er klart. Det er altid noget, man kan sige. Og så kan det være, at nogle af jer derude tænker, at Bjørli Lehrmann kan altid sige noget om det. Men hvad hvis man ikke ved så meget om naturen? Skal man så stadigvæk turde gå ud og lave en børnebioblitz med sine elever? Ja, det er jo det, man kan i dag, fordi man kan faktisk bruge de her telefoner. De er jo geniale. Der findes sådan nogle programmer som for eksempel iNaturalist, som er på telefonen, og hvor man kan tage et billede af det her mærkelige dyr, man har set, eller svamp, eller hvad det nu er, og så siger den med det samme, hvad det er, man har fundet. Det er ikke altid korrekt. Men det er det faktisk som regel. Jo, det er det faktisk som regel. Og hvis det ikke er, så kan man altid rette det. Men på den måde, så kan man få en hel masse oplysninger og blive klogere, og få noteret en hel masse dyr samtidig. Og de går jo så ind i den her database. Så de der børn ikke bare har det sjovt og finder noget spændende, men de hjælper jo faktisk også til at kortlægge, hvad der er for dyr og planter i et område. Så det er helt afgjort, noget man skal gøre. Det er så stimulerende for interessen. Yes, iNaturalist. Det skal jeg hjem og downloade med det samme. Ja. Fordi man behøver ikke at være ekspert. Det handler vel også bare om at være nysgerrig og være nysgerrig sammen. I den grad. Altså jeg har set folk, der ikke kendte det program, og hvor man så hen til et blad, ikke? "Når det er et ahorn, ja, det virker, det virker." Og det er jo ikke noget med, at man skal vente på at få svar, man får svar. Sådan, ikke? Ja. Altså nogle gamle damer som mig, og så yngre børn, vi er jo gode til at blive begejstrede over ting, der er i naturen. Men hvad gør man med de børn... Jeg kan se mine egne børn, der er sådan 11, 12, 13, de begynder at blive sådan lidt mere blasé i forhold til naturen. Hvad kan vi gøre for at få dem engageret, få dem ud i naturen? Det er nemlig rigtigt, og jeg tror netop fordi, at små børn er så interesserede, så kan det godt betyde, at de sådan lidt ældre, de synes, de vokser fra det, ikke? Ligesom at alle børn tegner, men så, nej, det er jeg vokset fra. Så man skal ligesom, altså jeg gør meget at netop fortælle dem, at nu er de blevet store, og nu er det altså noget helt nyt, de kan blive kloge på. Altså jeg synes jo, at vi skal have evolutionen ind hele tiden. Så man forklarer ikke bare, det er et lille dyr, og den får så og så mange unger, og de der ting der. Men at kunne forstå, hvor meget man kan forstå, når man forstår evolutionen. Altså pludselig så behøver man ikke vide alting, men kan godt resonere sig til det. Ja. Hvorfor er det hanfuglene, der synger og har de flotte farver? Hvorfor er det hunedderkoppen, der æder sin mage, hvis det sker? Og hvorfor forsvarer hanen sig ikke? Alle sådan nogle ting, som man kan gå og undre sig over, er der jo en evolutionær forklaring på, og forstår man evolutionen, så kan man jo godt komme frem til det selv. Ja. Og det, mener jeg, er vigtigt med de større børn, til at bevare interessen. Altså det her, det er faktisk noget, som du bliver rigtig, rigtig meget klogere af at lære. Men altså, så er der jo også det, at man kan jo kombinere biologi med rigtig mange andre ting. Altså, jeg har jo brugt meget at fortælle historier, og læse digte og lave mad i naturen, for eksempel. Altså går man ud, og så skal man finde ud af, hvad er giftigt, og hvorfor er nogle planter giftige? Det er jo også spændende, ikke? Og hvordan dør man, hvis man spiser den alligevel, ikke? Det er klart. Og så kan man komme ind på, hey, hvad laver leveren? Hvorfor er den vigtig? Det er ikke, hvis man får leversvigt, og sådan noget. Så der er, altså, biologien kan sådan udvide sig meget ind i alle mulige andre felter. Og jeg har brugt meget netop at fortælle historier til de små børn, så er det bare eventyr. Fordi de skal bare have det sjovt, når vi er ude i naturen. Men når man så netop får de større børn, og så kan sige, øhm, I kender godt det her eventyr, fordi det er som, jeg har jo ikke haft længere forløb, men jeg har haft børnene år efter år, ikke? Altså: "Jeg fortalte da det her, det var et sunket slot, ikke? Nu skal I høre, hvad det er i virkeligheden, ikke? Fordi nu er I blevet så store, så I kan forstå, hvad det i virkeligheden er." Så vokser de en lille smule, ikke? Og: "Nå ja, okay. Det var da også en spændende forklaring, at der var noget helt andet end et sunket slot." Så, jo, jeg mener godt, at man kan, men jeg ved godt, at det kan være svært. Jeg har selv undervist i gymnasiet. Fra universitetet, der var jeg helt sikker på, altså, jeg er jo virkelig tændt, ikke? At det her, jeg skal ud og undervise i gymnasiet, og jeg skal nok få dem til at synes, det er interessant. Og det kan man ikke. Det kan man med nogen, men der er altså også nogen, der virkelig ikke synes, det er interessant, ikke? Men altså, at få det fedtet lidt ind i nogle andre emner og sådan noget, som de, det hjælper. Så hvis der sidder en lærer herude nu, som har en gruppe, 12-årige, som er godt mast efter et langt år i 6. klasse. Hvad kan vedkommende så gøre? Altså, for det første, så synes jeg, man skal ud. Man skal ud. Det er så vigtigt at gå ud og få fingre i det. Altså, konkurrencer er godt. Prøv at finde, hvem kan finde flest dyr i et vandhul? Sådan nogle ting der. Så kan man kigge på det bagefter, men altså simpelthen at få tændt deres konkurrencegen, kan altså faktisk betyde rigtig meget. Og så, lave noget. Altså, hvis nu, edderkopper, jeg er meget glad for edderkopper, ikke? Var der ikke noget med, at dengang du var barn, så var du bange for edderkopper? Jo, jeg var rædselsslagen. Jeg havde et dejligt, dejligt legehus med sådan nogle fine gardiner. Min mor, hun ordnede det hver... Jeg gik aldrig derind, fordi jeg vidste, at der sad de der store husedderkopper i det der gardin. Altså, jeg var død, hvis jeg havde rørt ved sådan en der. Men altså, så lavede jeg speciale om edderkopper. Og min mand, han forærede mig sig en fugledderkop, så kunne jeg vænne mig til den. Nej, fantastisk. Men hvis man nu går ud, hvis man siger, nu laver vi et projekt med edderkopper. Ja. Det kunne være en 5. klasse eller en 3. klasse. Ja. Og så finder vi de her edderkopper, vi tager dem hjem, vi kigger på dem. Man kan jo godt lave sådan noget med, at hvert barn så vælger en edderkop. Ja. Eller i grupper. Ja. Bedre i grupper, ikke? Vi har børn i hver gruppe, og så, jeg har et korsedderkop, og så kan de lave små film til hinanden, hvor de så fortæller om det der. Og så skal de selvfølgelig have en edderkop, ikke? Det er klart. Og nu laver jeg lige en edderkop, fordi... Det er jo nærmest terapi, for jeg er også lidt bange for edderkopper. Ja. Og var også meget bange, da jeg var barn. Så da du fortalte om, at du var bange for edderkopper, og så pludselig overkom det, så tænkte jeg, at det... Nej, men det var ikke noget, jeg pludselig overkom. År. Det tog år. Og også, da jeg underviste, det er de der børn, der kom med sådan en tændstiksæske med et eller andet, som jeg ikke vidste, hvad jeg var i, og jeg skulle åbne den, og jeg skulle være sej. Ej, hvor er du sej! Men at lave sådan en edderkop her, det, der er rigtig godt ved den her edderkop, det er, at den er sådan set fuldstændig korrekt. Ja. Så anatomisk korrekt. Ja, den er anatomisk korrekt. Og den har benene siddende på forkroppen. Nå. Så den har jo benene siddende der, hvor munden også er. Det er sådan. Nej, men det er der jo ikke... Og på bagkroppen, der er der jo ikke andet end spændevorterne. Og så kan man lave sådan nogle... Og det er altså rigtig godt for børnene at rende rundt og lege med deres egen edderkopper. Ja, det er klart. Det betyder så meget, at... Og så kommer jeg, og så kan det være sådan rigtig... Så kan man male dem. Så har den sådan nogle... De har jo sådan nogle... Ja, sådan nogle... Ja. Hugtænder, ikke? Og så ser den vred ud. I virkeligheden, så har den jo otte øjne, men den her, den har... Og så er der nogen, der synes, at deres edderkopper skal være søde og sådan... Altså! Den er da god, ikke? Den er da megafin. Og jeg har så lavet dem også i... Hvis man skal have lidt hår, nu er der nogen her... Wow! Og den er ved at spinde den anden ind der. Og den har så faktisk de her... Det er en hanedderkop. Ja, den har dem der. Det er hanner. Det er kun hannerne. Eller rettere sagt, hannerne. De har sådan nogen... Det er deres parringsorganer, de har siddende her foran øjnene. Spændende! Ja, men det er... Altså, edderkopper er jo vanvittigt spændende. De laver jo alle mulige slags net, som man så... Altså... Børnene kan fortælle hinanden om, ikke? Hvordan spænder man et hjulspind? Hvordan spænder man et traktspind? Hvordan spænder man et limsnørrenet? Alt det der, det kan de så fortælle hinanden om. Det er rigtig godt. Det er rigtig godt. Så skal de selvfølgelig have deres egne edderkopper. Og hvis man tager sådan en her, og man så hænger den op i en krog i loftet, og så hen til en dør, så vil den jo gå op og ned. Jeg kan godt sige, at min rengøring, de fik et gedigent... Ja, nu hænger de bare sammen, det der. Ej, jamen, det er jo fantastisk. Det er jo meget... Altså, er man lidt bange for edderkopper, så aner jeg det her. Det er sådan en helt terapeutisk oplevelse at have dem hængende ved en dør. Ja, ja, og man vænner sig til. Så får man dem lige ned. Ja, bare en idé til halloween også. Ja, og der er jo også noget terapeutisk i at skræmme livet af mor, ikke? Ja. Det var dig, der blev bange, og ikke mig, ikke? Lige præcis. Så jeg bruger jo meget de her modeller. Ja. Og de ligger altså inde på hjemmesiden. Og når du siger hjemmesiden, hvad hedder den så? Den hedder vestrehus.dk. Og det kan godt være, når man går ind og kigger på dem, at man så siger, hold da op, den er fra forrige århundrede. Og det er den altså også. Jeg startede på den lige i '99. Og den er meget primitiv, men jeg kan godt love, at der er mange hundrede sider på den. Og teksten er god nok. Og der er en hel masse billeder af dyr, og der er en hel masse billeder af de her forskellige... Når man er ude og man laver fuglesang her. Yes, ud og lytte til fuglesang. Og så komme hjem og lave sin egen fugle. Og det er altså bare sådan et stykke skumgummi her. Nej, nu må jeg også pille her. Og der er opskrifter på både edderkopperne og fuglene. Og en... Hvis man lige graver et mulvarpeskud op. Det er jo det. Det kan være meget sjovt at stå og fortælle om en mulvarp. Hvis man kigger på et mulvarpeskud, så er det altså heller ikke sjovere, vel? Men hvis man lige pludselig... "Hey, jeg kan fange den." Og man har mulvarp i hånden. Og så bliver det altså simpelthen... Det tiltrækker jo opmærksomheden. Det er jo klart. Det er også sjovt med voksne, der gider at lege. Ja. Og det har vi jo brug for. Vi har brug for mere leg. Og så... Jeg har lige læst, inden du skulle komme, så har jeg jo læst lidt. Der er jo forsket så meget i, at børn, som er ude i naturen, de har lettere ved at læse. De har lettere ved at koordinere sig. De har lettere ved at bruge deres krop. De har lettere ved at koncentrere sig. Altså, der er jo... Altså, det er jo den her vitamin N, vi taler om. Ja. Naturvitaminen. Den er jo essentiel. Der er jo mange måder at tage sine vitaminpiller på. Man kan enten gøre det sammen med en som dig, som har lyst til at lege og fortælle. Eller man kan gøre det som en dræber. Og det her, det er jo det, vi har brug for. Ja. Ej, det er fantastisk. Vi laver så lidt. Ej, prøv lige at se den her. Den er altså meget vild med... Og man må aldrig, aldrig, aldrig sige, at det der er bare en snegl. Nej. Eller det er bare en edderkop. Nej. Eller det er bare en bænkebider. De er jo fantastiske dyr alle sammen, når man går i gang med at kigge på dem. Altså, det her, den er så filtet, ikke? Ligesom min ørering. Nej. Det er en bænkebider, og det er helt vidunderligt. Alle, alle skal gå ud i august måned og finde sig den største bænkebider, og så kigge på den. På bagsiden. Fordi bænkebider bærer rundt på deres små gule unger på maven. Er det ikke fantastisk? Ej, det er sådan mini-kænguruer. Ja, simpelthen. Og så har de jo en hel børnehave. Altså, der er virkelig mange, ikke? Og man kan se... Og det er alle de store, det er hunerne, og de har altså deres små bænkebider unger på maven. Er det ikke fantastisk? De har faktisk et lille akvarium, ikke? Så de kan ligge fugtigt derinde. Nej. Og så det der med, at der er aldrig nogen, der ved, hvor mange ben en bænkebider har, vel? Hvor mange ben har de? Ja, hvor mange ben har de? De har 14. Hold da op! Så det vil sige, at de jo hverken... Det er en eller anden, vel? De har 8, ikke? Ja. Og alle insekterne har 6, men de er jo krebsdyr. De her krebsdyr har sådan et forskelligt antal ben. Og de her... Det er nogen af dem... De vil jo hænge i loftet derhjemme. Og så har jeg bare lige hevet den her ned her. Men jeg har altid rigtig, rigtig godt. Den er jo fantastisk. Og du har selv lavet dem? Ja, ja. Jeg filter de der, ja. Så er det noget, man også vil... Altså, det er jo en måde, man også kan kombinere billedkunst og naturfag på. Jamen, det kan man nemlig. Det er jo det, der er så fint. Man kan jo lave alt muligt. Og de her fugle, de er jo bare... Altså, det er sådan et stykke skumgummi. Den er lidt svær at samle. Den er altså bare samlet. Med en... En klipsemaskine der. En klipsemaskine, ikke? Så den er bare samlet. Der er 6 klips på sådan en fugle her. Og jeg laver dem jo i dynger. Fordi så får børnene dem. Og så får de en tus. Og så maler de deres fugle selv, ikke? Som de så får med hjem, ikke? Ja, for det er jo også sjovt at have noget med hjem. Rigtig godt. Ikke at leve med et dyr, men med sit eget dyr. Ja. Ej, altså. Ej, men Bjørli. Det lyder helt fantastisk. Hvad... Nu går vi jo straks ind. Nu skal jeg se, om vi holder tiden. Og I skal huske at stille jeres spørgsmål. Vi går straks ind i maj. Ja. Maj er en spændende måned, eller hvad? Maj er... Er alle vil ude i maj. Ja. Der eksploderer det jo. Og der er så meget, man kan lave ude i maj måned. Edderkopper, der er det faktisk bedre at vente til efter sommeren. Men ud og fiske i vandhullerne, ikke? Nu hvor der er haletudser. Kommer man ud og... Et vandhul i skoven. Og så går en runde omkring her i maj måned. Så vil man jo mange gange kunne finde de her guldsmedelarver, der kravler op og laver det her fantastiske nummer. Det er jo sådan nogle... Wow. De er jo ikke særlig kønne, vel? Nej. Og jeg har faktisk skrevet... Jeg har skrevet sådan en hel masse sådan nogle små vers. Jeg har skrevet et om den her. Fordi den forpupper sig ikke eller noget. Den går lige op ad vandet. Og så sidder den der og tørrer lidt. Og så revner de ryggen. Og ud kommer den her fantastiske guldsmed. Og man kan have den på hånden. Det går så hurtigt. Så kan det gøre det på... Jeg har tit taget rundt med sådan en der. Så føler jeg, at den falder vingerne ud. Og jeg synes godt, at jeg vil fortælle det der vers, jeg har skrevet. Fordi det var sådan meget passende her til sidst. Der kan man altså bare se, miraklerne bliver ved at ske. Jeg var et uselt mudderkryb, der kravlede rundt i stammens dyb og åd, hvad jeg kunne fange og gjorde alle bange. Men så en dag, hvor kom det fra, blev født en længsel i min krop. Jeg måtte væk og ud og op. Så kravlede jeg af vand og hud og foldede mine vinger ud. Og jeg fik nye øjne på. Så verden smuk og grøn og blå. Og så mit eget tomme liv i huden, som var grå og stiv. Så dette er mit råd til dig. Spring ud og find dit sande jeg." Ej, hvor er det fint! Wow! Kan man finde de tekster inde på hjemmesiden? Det står også inde på hjemmesiden. Det er der alt sammen. Så det lyder som om, hvis man har gummistøvler, og hvis man har en lille termokande, så er det nærmest umuligt ikke at have lyst til at bevæge sig ud i naturen her med nogle gode tekster og nogle skitser til at lave nogle sjove dyr ude i naturen. Jeg kan se, at du endda har en guldsmed, og den er lige så simpel. Det er bare en enkelt piberenser igennem. Og så nogle perler, som ikke koster noget som helst. Det er nogle billige træperler. Og det man kan gøre, det har jeg ikke haft plads til, det er, at man kan sætte en tyk ståltråd ind igennem. Så kan de stå ude i haven eller andet. Det her er faktisk den meget sjældne store kærguldsmed, som vi har oppe i Allerød. Der har den der gule - det er hannerne, der har den der ene gule plet der, så det er stor kærguldsmed. Så det er bare om at komme i sving? Det er også en grønhåb, en grøn guldsmed. Det er en helt magisk kasse, den her. Men sig mig engang, Bjørli, de små børn og de lidt større børn, dem kan man stadigvæk lokke med ud i naturen. Men hvordan bibeholder man interessen for at blive i naturen? Hvad er dine erfaringer der? Altså, det eneste, som jeg har lavet med de rigtig store, det er jo, at jeg laver rigtig meget med sex. Ja. Og nu havde jeg ikke, mens jeg havde Naturcenteret, så var det faktisk bare i uge seks. Men altså, sex er jo et fantastisk godt emne, og sex er den bedste indledning til at lave noget med evolution. Fordi der er vi jo helt tæt på kernen af livets meninger og alt det der. Så der har jeg skrevet den her, og jeg har skrevet den anden her. Og det synes de store børn er spændende, ikke? Ja. Det er spændende, og det fortæller virkelig noget om, hvad livet går ud på. Så det synes jeg, at bruge det som indfaldsvinkel. Ja. Og så, ellers snakke evolution. Helt klart. Så det er, at man skal ikke være bange for hverken at tale om sex eller evolution. Man skal tværtimod bare tage sin modige kasket på, og så gå i gang. Ja, ja. Så man kan få med derud. Ja, ja. Og det er jo trods alt forår, så det er jo der, man skal tale om forelskelse og sex. Det skaber så god mening. Vi har selvfølgelig fået nogle gode spørgsmål fra jer derude. Tusind tak. Og nu finder jeg det første her. Jeg tager mine voksenbriller på. Undskyld. Vi har fået et spørgsmål fra Stine i Lyngby. Tak, Stine. Og hun skriver her. Du fortalte, at eleverne skal undervises i evolution så meget som muligt. Hvordan underviser man i så abstrakt et emne, når man underviser de helt små elever? Jamen, jeg synes ikke, at jeg gør det med de helt små elever. Nej. I virkeligheden. Fordi de kan ikke forstå det der med tids... For dem så er det... Så er det ens bedsteforældre, der var aber eller sådan noget. Jeg gør det ikke med de små. Nej. Men med de lidt større, så kan man godt begynde... Ja, den bænkebider er flad. Ja. Og det er den selvfølgelig, fordi den så kan komme ind i en revne, og det er selvfølgelig smart. Men hvordan er den blevet flad? Har den altid været flad? Og vi kan kigge på nogle af dens slægtninge, som ikke er flad og som er anderledes. Alle dem, der ikke kunne komme ind i revnen, de er jo altså så blevet ædt, og er der ikke mere. Men jeg synes ikke, at man behøver at skulle starte for tidligt. Nej. Det mener jeg slet ikke, der er nogen... Det er de større børn, som man skal tale evolution med. Ja. Så starter det lige så stille med at få det puttet ind alle mulige steder, hvor man i virkeligheden snakker om noget andet, men hvor man selv kan tage... Hey! Ja. Ja, det skaber god... Hvordan er det egentlig sket? Ja. Godt. Godt, du stillede det spørgsmål, Stine. Vi har også fået et her fra Katrine i Aarhus. "Hvad gør man som lærer i København, hvis man ikke har adgang til naturen?" Ja. Er der ikke sådan lidt natur? De fleste steder, man kan komme til, fordi jeg tænker altså Søndermarken og Frederiksberg Have og sådan noget i hvert fald. Det er... Jeg mener faktisk, at de fleste steder kan man komme ud og finde lidt. Men det er da klart, at det er nemmere, hvis man kan komme ud i noget mere rigtig natur. Altså... Men der er jo nogle... En del naturcentre også, som man kan besøge i hvert fald, som københavner, ikke? Ja. Og hvor metroen går. Ved du, der er ude på Kalvebod Brygger eller Kalve..? Ja. Ja. Lige præcis. Ja. Men det er et godt tip. Der er nogle steder, man kan komme ud. Ja. Så hvis man er sådan lidt naturforskrækket, som jeg er, så kan man jo altid tage cyklen, hvis man bor inde i København, og cykle ud til et naturcenter, eller hen til den nærmeste park. For der er jo heldigvis vand over det hele i København. Man må da kunne finde et eller andet i vandhullerne i København, tænker jeg. Det kan jo sådan netop... Kan man det ikke? Og så kommer man ud og prøver ikke engang at se, hvad kan man finde? Der er liv i os. Ja, det er der da. Ja. Ikke kun gamle cykler og colaflasker. Nej. Nej. Nej, det er det ikke. Det lyder jo besnærende, det her med bioblitzer og at komme ud i naturen her i maj. Hvad kan man gøre? Kan man også gå ud til efteråret? Er det stadigvæk spændende der? Ja. Altså, efteråret er næsten rigere end foråret. Og jeg vil sige helt frem til november. November kan være ret god også. Og det kan jo være rigtig spændende, hvis man laver en bioblitz både om foråret, om efteråret og om vinteren. Hvor er de? Alle de dyr, der var der i oktober, hvor i alverden er de. Og hvordan kan det være, at de så kommer frem igen og er der om foråret? Så det at undersøge, hvor er dyrene egentlig om vinteren, det er en rigtig god idé. Den idé hermed givet videre. Og til allersidst, hvad glæder du dig til at se ude i naturen her den nærmeste tid? Jeg glæder mig simpelthen bare til at komme ud og se det hele. Altså, jeg render jo hysterisk rundt derude nu her. Altså, det er jo vidunderligt, fordi det har været et rigtig dårligt... En rigtig dårlig vinter. Det har været et efterår, der bare blev ved og ved og ved og ved. Og det var til sidst ikke det helt store, man kunne finde. Men nu... Nu sker der noget. Ja. Ej, men det gør jeg også. Tusind tak, fordi du kom med os i studiet i dag. Og tusind tak, for du inspirerede alle vores søde seere derude. Og tak for alle de her spændende ting, du har med. Jeg vil ønske, at I alle sammen kunne få lov til at pille ved dem her, for de er jo helt fantastiske og nemme at lave. Det er de. Opskrifter. Billed for billed. Opskrifter. Og små film også, inde på Vestrehus-siden. Alle tiders. Og hvis man har lyst til at tage med dig og Vicky Knudsen ud på en familiebioblitz, så foregår det på Rungstedlund. Der er i hvert fald en her i foråret. Ja. Jeg kan ikke lige huske i juni måned, men der er en. Ja. Så har vi noget at glæde os til. Ja. Og hvis vi begynder at længes alt for meget, så kan vi søge 1, 2, 3 dyr inde på TV2 Play. Det kan man gøre. Og håbe på, at der kommer nogle flere udsendelser. Ja, det vil vi være glade for. Bjørli, det har været en fornøjelse at have dig i studiet. Tusind tak for i dag. I lige måde. Tak. Og tak, fordi I så med derude. Ha' det godt. Og ud i naturen med jer. Tusind tak.