Hej og rigtig hjerteligt velkommen til dagens lærerstreger på denne her smukke solskinsfredag. Og tak til alle jer, der sidder med derude. I dag, der bliver det rigtig spændende og nu med Charlotte også sjovt, fordi Charlotte Rytter er i studiet i dag, og i dag skal det handle om de nye kriterier for skriftlig fremstilling. Og Charlotte, du er jo tidligere dansklærer, så du ved, hvilken virkelighed mange af vores seere sidder i. Du er også tidligere dansk konsulent i undervisningsministeriet, men nu er du læremiddelforfatter, bedstsælgende læremiddelforfatter, ved jeg, og en meget populær kursusholder. Og i dag, der skal det handle om de nye kriterier. Og det er for en, som ikke ved så meget om det. Hvad er det ved første øjekast, der er forskellen i forhold til de gamle vurderingskriterier? Noget af det allerførste, som man lagde mærke til, da de blev offentliggjort her i efteråret, det var, at vi var gået fra ni kriterier og ned til seks. Med andre ord har der simpelthen været nogle voksne mennesker, der er kommet og ryddet op. Og det var også på tide, fordi det, der jo var sket, som jo gør, ligesom når man stopper ting op på loftet, så var det blevet pænt overdådigt på det skriftlige område. Vi var simpelthen over på ni vurderingskriterier, fordi ting bare var sådan tilføjet undervejs. Så på den måde kan man jo bare klappe i hænderne og sige tak, fordi der kom nogen og ryddede op. Og man kan jo sådan håbe på, at det her er en tendens i undervisningsministeriet, og at der på den mundtlige prøve, også på tidspunktet der nogen, der kalder på en voksen, og simpelthen indsætter sådan et SWOT-team, ikke? Fuldt udrustet og får ryddet op, for det er jo en endnu større rodebutik. Men det er en helt anden historie. Det skal det ikke handle om i dag. Her sætter vi kun fokus på der, hvor der er ryddet op. Præcis. Og som sædvanligt er det muligt for jer derude at stille spørgsmål til Charlotte. Jeg har bare fornemmelsen af, at du kommer til at udtømme det her emne ret godt og grundigt, men stadigvæk har du et spørgsmål, så send det ind til os, fordi så har du muligheden for at få det besvaret af vores ekspert direkte live her i dag. Og så kan du gå helt rolig og tryg ind i weekenden og de kommende prøver og eksamener. Jeg skal lige sige, at jeg har jo ikke været med til at lave dem. Jeg var med til at lave de tidligere vurderingskriterier. Og man kan jo godt have det sådan lidt, når man møder noget nyt, og det har jeg altså også. Men nu er jeg jo også sådan en plus 50-type, og jeg er absolut ikke forandringsparat længere til noget. Og måske nogle af jer, der sidder derude og har det lidt på samme måde som mig. Og det gør jo, at når der kommer noget nyt, som afviger markant fra det, vi har været vant til, så kan man godt få sådan lidt: ej, hvad har de i gang i? Altså, hvad er det nu? Men jeg tror bare, at man engang imellem, så skal man, når man ikke - if you can't beat them, join them - men gå ind i det og så sige: lad det tage noget tid at få det æltet igennem. Jeg har brugt siden oktober måned for at få det her æltet igennem og forstået det og komme ned i detaljerne. Og det tager altså noget tid. Og så mit første råd: lad det nu bundfælde sig, lad det give noget tid derude. Men der er altså nogle potentielle rigtig gode ting i de her nye kriterier, som jeg er blevet meget begejstret for, jo bedre jeg har lært dem at kende. Ja, for det får mig jo, jeg bliver jo nysgerrig, at nu når du er læremiddelsforfatter, hvordan har du det med de nye kriterier? Ja. Altså sådan sagt, så havde jeg det jo sådan lige lidt stramt til at starte med, ikke. Men det er jo det der med, at alt nyt er sådan lidt irriterende. Men sådan havde det faktisk også i sin tid, jeg var jo med til at lave fællesmål. Og der var det jo det her ord "fremstillingsformer", der skulle ind, og det synes jeg var mega irriterende. I dag er jeg blevet voldsomt glad for dem. Så det er noget, som tager lidt tid. Og jeg tror, at én ting, som man skal være meget klar over med de her nye kriterier, som jo består af fagord, det er, at de her kriterier, de er altså skrevet til censorer. Altså til faglige, til dansklærere, som har den ekstra ting, kan man sige, at de også har skriftlige censorer. Det vil sige, at de har ført elever til prøve flere gange. De har været på censorkursus. Og her i marts, der afvikler undervisningsministeriet årets censorkursus, hvor de her også selvfølgelig kommer op. Så vi bliver som censorer virkelig godt klædt på. Men min pointe er, at de er skrevet til censorer, altså til voksne, som har også et begrebsfald og et fagligt sprog. De er jo ikke skrevet til børn. Da jeg var med til at lave de tidligere vurderingskriterier, så var vi jo meget, og jeg var ikke den eneste, det var opgavekommissionen, og der var jeg fagkonsulent, vi lavede dem sammen. Der var vi meget opmærksomme på at lave nogen, der nærmest direkte kunne føres over i undervisningen. Og det kan de her ikke i samme grad. Jeg siger ikke, at de er dårlige, men jeg siger bare, at det er i hvert fald en vigtig pointe, at man skal måske lige have dem arbejdet igennem sit fagteam, fået talt om, hvad betyder "skrivesituation", "opgavekrav", hvad er det med mening, hvor er kildelisten blevet af lige pludselig, og finde ud af, at det der med kilder, det ligger i "ressourcer", ah, interessant. Altså lige at få vendt og få æltet det lidt. Så begynder det faktisk at give rigtig god mening efterhånden. Ja, jeg har jo fået sådan en ordliste af ord, som kan være svære at forstå i nye sammenhænge. Så betyder ressourcer, betyder det kildelister? Nej, "ressourcer" er faktisk meget federe end det. Det var bare sådan et eksempel, jeg lige kunne hive ned. Ordet "ressourcer" er faktisk ét af de ord, jeg er allermest glad for i de her nye, fordi "ressourcer" dækker over, at når vi skriver tekster, så trækker vi jo på nogle forskellige ressourcer, og man er selv som barn/elev en ressource. Fordi man har nogle oplevelser, nogle tanker, nogle holdninger, og det er jo en ressource, man kan kalde på, eller man trækker på, når vi udtrykker os i tekster. Nogle gange, der får de i hvert fald i prøven, og det gør jeg sikkert også ude i undervisning, så giver man en ressource. Det kan være en tekst, eller det kan være en podcast, eller en video, de på en eller anden måde skal inddrage. Og nogle gange skal man ud helt på egen hånd og tilføre nogle ressourcer. Det kan være, at man ikke ved noget om influenzaer eller skal vide noget faktuelt om nogle andre tingene. Så tilfører man sådan nogle ressourcer. Så det er det, der forstås ved ressourcebegrebet. Man skal jo ikke skrive sig selv på som kildeliste. Men er man ude og hente noget på internettet, hvor man citerer eller henviser til, så skal det stadigvæk med på en kildeliste. Men det fremgår bare ikke helt tydeligt i vurderingskriterierne, men det står så nede i prøvevejledningen, som jeg vil jo varmt anbefale, at man selvfølgelig også læser for at få uddybet det her. Og se på os to, det er en halv time, det er ikke nok. Nej, det undrer mig ikke, fordi det er jo meget kompleks det her. Hvad så, når man kigger nærmere på de nye kriterier, hvor er så de største ændringer, synes du? Nogle af de største ændringer, som jeg ser - nu var det det her med ressourcebegrebet ligesom en ny ting - men noget af det, som i hvert fald mange hæfter ved, så er det, hvor er ordet "genre" blevet af? Er "genren" helt forsvundet? Nej, nej, den lever i bedste velgående, men den ligger implicit i det ord, der hedder "fremstillingsformer", som i kriterierne ligger under opgavekrav. For det er faktisk nogle af de tre ting, man særlig skal hæfte sig ved. Altså, hvad er det for en afsenderrolle, man skriver i? Hvem er modtageren? Læseren? Og hvad for nogle fremstillingsformer? De står altid beskrevet i opgaven, både hvad der skal være i og hvordan. Og det kan man sige, det er jo så der, hvor vi også skal have vores opmærksomhed hen. Fordi det er fremstillingsformerne, der definerer genren i den konkrete kontekst/situation, teksten skal skrives i. Det er sådan, vi skal forstå genrebegrebet. Og det er jo så også en, man skal have vendt. Og det er ikke noget nyt, der er kommet. Altså, det skrev vi ind i fælles mål. Det blev fuldstændig cementeret i læseplanen, der kom i 2018, og nu er det bare blevet tydeigt her. Og i det hele taget, så er de her kriterier nogen, der knytter sig fuldstændig op af intentionerne i læseplanen og i fællesmål. Og det var også det, der var intentionen med den her oprydning. Og det samme gælder også, man tænker, hvor ordet "layout" blev af? Hvad sker der nu for pokker? Skal de ikke layoute teksten mere? Jo, det skal de. Men, og det synes jeg faktisk, er en af de smarte ting i det her. Layout er sat ind i en funktion. Det ligger nede i den sidste dimension, som hedder "form". Altså formen af teksten. Og det er jo de, hvor man både først har fundet ud af, hvad er indledelses af situationen og forstået opgavekraver? Så har man jo brugt, mens man skriver, bruger man sin energi på at skrive meningsfuldt indhold, altså som er forståeligt og som bliver foldet ud. Og til sidst, så er det jo der, man ligesom finpusser teksten, både sprogligt, men også, kan man sige, det der nu hedder modaliteter. Altså, man layouter teksten. Og det er netop også ordet "modaliteter", som er et fagbegreb, som er sat ind, kan man sige, layouter af handlingen. Jo, de skal stadigvæk layoute tekster. Men det har et formål nu, fordi det skal være med til at skabe sammenhæng i teksten. Så "layout" i sig selv som disciplin er ikke noget, men nu har den et formål, den skal gøre, at teksten hænger sammen. Og det kan være, at når man skriver modaliteter, så skal man både forstå, at brødtekst er en modalitet, en overskrift er en modalitet, når vi laver noget fed, når vi laver noget større, når vi farver, når vi sætter billeder eller andre illustrationer ind. Det er den måde, vi skal forstå layout i dag, men det skal skabe sammenhæng i en tekst. Altså, gør teksten overskuelig at læse. Så der kan man jo sige, at de gamle dimensioner eller vurderingsområder for de gamle ni, de er der stadigvæk. De er bare ligesom lagt ind under noget andet, og så har de måske fået et klarere formål. Så det er det, der er forskellen. Det er de store forskelle? Det er nogle af de rigtig store, ja. Og er der andet her, som du tænker også er vigtigt at nævne, nu når vi taler om de store forskelle? De helt store forskelle? Ja. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad vi har snakket om, så nej. Det er fint. Det er fordi, jeg har hovedet et helt andet sted. Ja, det kender jeg godt. Og sådan er livet jo, det kender I også derude. Og husk nu, hvis I har spørgsmål, så stil dem til Charlotte, fordi vi glemmer, hvad vi snakker om, fordi vi er så inde i det, vi sidder og snakker om. Ja, så kommer man ud af en tangent, og sådan er det. Så hvordan skal man egentlig forstå de nye kriterier? Jeg synes egentlig, at man skal tage dem til sig. Og så synes jeg, at mit råd, det er også det, jeg har gjort i de materialer, jeg sidder og arbejder med, er at bruge dem ind til at for eksempel tale om, nu når det her funktion, altså at teksten skal være funktionel, den skal kunne fungere i en situation, så måske faktisk begynde at vende de om og tale med eleverne og sige, med den tekst, vi skriver lige nu i undervisningen, ikke til at prøve, i undervisningen. Hvad vil få den til at fungere godt i forhold til, hvem vi skriver til, og hvad vi gerne vil med vores tekst? Det er jo tit, at det er, hvis man ved, at man har et formål med noget, altså med den tekst, man skriver, man har en hensigt. Så er det faktisk den, der styrer, og så bliver den som regel faktisk også bedre, i stedet for at man bare skriver i blinde. Men der kan man jo tale med klassen om, hvad vil gøre den her tekst? Hvad vil der gøre, at den kunne fungere super godt? Det kunne jo give nogle gode pejlemærker til elever også, når de skriver. Hvad vil få den til at give mening? Hvordan kan man strikke indholdet sammen? Hvad vil skabe sammenhæng i den her tekst? Er det ikke at lave de der store klamamser af afsnit, men måske lidt mindre, eller lave overgang mellem afsnit? Det er blandt andet en af de ting, der bliver skrevet i prøvevejledningen, at man skal holde øje med, når vi vurderer, i hvor høj grad hænger teksten sammen; er der en overgang mellem afsnit? Således at det letter forståelsen af teksten som helhed. Og hvordan tror du, altså nu er der jo mange af eleverne, som har siddet bag en skærm i meget lang tid. Ja, fra pokker, det er jo det her kuld, der har haft allermest onlineundervisning i historien. Det er jo helt vildt. Og hvad tror du, det betyder for den her kommende prøvesituation? Jeg er ganske rolig, fordi at alle dem, som er beskikkede censorer, vi er jo ikke nogle djævle, man hiver op af en eller anden muldjord hvert forår. Det er jo dansklærer. Det er jo dansklærere, der har stået i fuldstændig samme situation med hjemsendelser og alt det bøvl, der har været. Så jeg er faktisk ikke bekymret, selvom der er nye kriterier. Jeg er sikker på, at alle gør sig umage, og vi alle sammen godt ved, hvad det er for nogle omstændigheder, de her kuld elever har været igennem. Så på lige det er jeg slet ikke bekymret. Dansklærere er faktisk nogle rigtig ordentlige mennesker, inklusiv de beskikkede censorer. Det er det nemlig, og det er I nemlig. Og der er noget andet, jeg tænker på, som jeg er nysgerrig efter, og det kan godt være, at du slet ikke kan besvare det. Men har du en fornemmelse af, hvordan skrivesituationen, nu når eleverne har været hjemsendte, hvordan den måske har været forandret? Hvilke tekster, der måske er blevet skabt på nogle andre præmisser om det, om der er kommet noget andet ud af nogle lange perioder, hvor man kunne sidde hjemme og reflektere og skrive i fred og ro, måske? Er det noget, du har hørt rygter om, eller er noget, at nogle af dine kolleger har noteret sig? Jeg har hørt lidt af hvert, men jeg tænker, at det er måske knap så interessant i den her sammenhæng, fordi coronatiden har også givet os nogle muligheder. Jamen præcis. Men hvordan det egentlig, det ved jeg faktisk ikke. Nej. Men sidder man derhjemme og tænker, at jeg er lidt i tidskneb, jeg er 9. klasse, tiden er ved at løbe fra mig, for det ved vi godt, når det er marts, så går det rigtig stærkt. Så vil jeg faktisk anbefale to steder, hvor jeg vil kigge hen, hvis det var mig, der var lærer. Og det ene sted, det er, hvis vi kan få dias 2 frem. Det er, fordi i vurderingskriterierne, der taler man om to niveauer, når man kigger på sammenhæng i en tekst. Det ene, der hedder makroniveau; og det er sådan, om teksten i forhold til ordvalg hænger godt sammen i forhold til læseren. Og så taler man om mikroniveau. Det er det, vi før korrektur, ikke? Hvor man ved at kigge på tegnsætninger, ordvalg og alle de der. Og der har man faktisk på den her side på Emo, der hedder viden om feedback på skriftlighed i dansk undervisning. Det synes jeg faktisk rigtig godt. Og der er en lille video, der ikke varer mere end et par minutter, hvor en lærer fortæller, hvordan hun giver feedback netop i forhold til makro-/mikroniveau, og netop i forhold til, hvad vil skabe sammenhæng i teksten i forhold til den situation, den skal skrives. Det er fuldstændig den måde, hun italesætter det. Og der tænker jeg, at der er god inspiration at hente til, hvordan man kan italesætte det i undervisningen. Det synes jeg faktisk er ret interessant. Så der er faktisk mulighed for at komme efter det, selvom man sidder her i marts og gisper efter vejret. Lige præcis. Og der er altså også en anden video, som man måske ikke er klar over, men det kan jeg, hvis jeg kan få Dias 3 frem. Så ligger der inde på den, der hedder Ministeriets hjemmeside for prøver, og den nemmeste indgang er uvm.dk/fp, og det står for "folkeskolens prøver". Hvis man går ind på den, der hedder webinar om de nye prøvevejledninger, så ligger der specifikt en om de skriftlige. Altså om de nye vurderingskriterier. Og Mads Rimmer som er læringskonsulent, han laver faktisk sådan en gennemgang, hvor han tager afsæt i en konkret opgave og viser, hvordan de forskellige vurderingskriterier skal forstås. Og det gør han ganske glimrende. Det kan vi ikke lave det her forum. Der kan vi ikke lave den slags kurser, fordi det er mere en dialog og en samtale. Men den vil jeg altså også varmt anbefale. Det er i hvert fald to steder, hvor man kan blive klædt på, både i forhold til selve prøvesættet, men egentlig også få nogle idéer til, hvordan kan jeg få de her nye kriterier ind i min egen undervisning... ... når jeg for eksempel vejleder eller taler om tekster med klassen. Nu siger du i forhold til 9. klasses elever, men er de nye kriterier kun gældende for elever i 9. klasse, eller kan de bruges længere ned i klassetrinene? Nu tror man jo altid, at det der prøve bare er noget, som 9. klasserne selv må ligge og rode med. Men det er jo således, at når der står noget, som er lov, og det er en prøvebekendtkørelse, så er det sådan en stor projektør, man tænder. Og så lyser den jo hele vejen ned igennem skolesystemet. Sådan er det altså bare. Så det har jo ikke kun noget at gøre med 9. klasse eller udskolingen. De giver faktisk nogle pejlemærker til os alle sammen. Og især det med at skrive tekster i situationer. Og jeg plejer at sige: ja, måske skal de skrive tekster, der skal bruges til noget. Altså tekster, som på en eller anden måde har en autentisk situation, altså hvor der er en årsag til, at vi skriver den. Jeg var nede for at holde et kursus på en skole i Holbæk forleden dag, og der var der en lærer, der fortalte om et forløb, hun havde nede i 7. klasse. Og de var enormt irriterede over, at de ikke måtte have mobiltelefoner med i skolen. Så de skrev et fællesbrev, og alle sammen bidrog til skolelederen. Og det må man sige virkelig er en autentisk tekst, som jo handler om at kunne argumentere for det her. Og på en måde hvor man gerne vil have ham overvist om en god idé, så var det noget med at finde de gode argumenter, kunne argumentere for det, måske finde nogle fakta på det. Og skal man også overveje, hvordan skal sproget være, hvordan skal teksten sættes op for den fungerer godt i den situation... ... så vi får ham overtalt om, at vi faktisk godt må have mobiltelefoner. Og jeg synes, det bare var sådan en fin, vedkommende opgave, frem for at skrive den der lidt lukkede tekst. Og tænke det ind forskellige steder i skoleforløbet. Det kan man gøre også i indskolingen. I stedet for at lave den der berettende tekst i indskolingen, fordi man har været på tur i zoologisk have... ... så kan man jo i stedet for sige, at vi laver en berettende tekst som et brev til mormor, og så sender vi det til mormor. Så det der med at tænke ind, kan vi skrive tekster, som er til andre end os selv... ... for vi står i en dobbeltrolle som undervisere, som dansklærer, fordi vi 1: er deres lærere. Vi skal bare passe på med, at vi ikke 2: bliver deres primære læsere. At de også får erfaringer med at skulle gøre sig overvejelser om at skrive til nogle andre. Kunne vi lave et eller andet? Og det er jo det her, der blandt andet peger på, og hvis man skal, ... for prøverne i 9. klasse bygger jo ikke på sådan et turboforløb igennem 3-4 år i udskolingen. Den bygger jo netop på sådan en trappe gennem elevernes erfaringer, gennem 9 års skolegang. Og det er de erfaringer, vi gerne skal krog i og følge hele vejen op. Og jo flere erfaringer man har med det, jamen så bliver det også nemmere i den sidste ende. Også selvom alt det her kan virke med "ressourcer" og "fremstillingsformer" og "situationer" og "tekstsammenhænge", så bliver det faktisk mere spiseligt. Så det er noget, lærerne med fordel kan arbejde fokuseret med, og måske lave en eller anden plan for fra første klasse og frem efter? Det kan man sagtens. Har du andre gode historier om projekter og tekster, som eleverne har produceret, som skabte god mening og føltes meget vedkommende for eleverne? Ja. Jamen jeg hørte om en klasse, hvor lærerne skulle på barsen. Det var en skole her i København. Og så havde klassen faktisk skrevet jobopslaget, som blev lagt ud på folkeskolen. Det synes jeg også var en vild god opgave. Og tit er det, når man begynder at kigge. Jeg havde faktisk også en klasse, hvor jeg var ude og holde kursus ude i Kastrup, som havde lavet Tinder-profiler. Det var så en af de sjovere. Altså det der med at lave minitekster, lave korte tekster. Man prøver at kigge ud i verden og sige: Hvor er det, vi skriver tekster henne i dag?... ... og så prøve at lade os inspirere af det. Det behøver ikke altid at være store, forkromede opgaver, men små skriveaktiviteter. Jeg sagde altid til mine elever...  jeg har sådan en arketype, der hedder Bjarke. Bjarke-drengen, ikke? Og han dækker over ham den hætteklæde, der sidder på bagerste række, som ikke rigtig synes, at dansk er det fineste. Jeg har selv en af egen avl på matriklen. Han hedder bare Mørkes Fyrste for øjeblikket og går i 8. Men det er tit at tænke de her elever ind, der giver det. At give dem sådan nogle opgaver giver meget mere mening, når de kan se et formål med det. Altså det motiverer mere, og det synes jeg faktisk er en væsentlig faktor. Og det kan man jo sagtens tage ind. Og til Bjarke-drengen plejer jeg at sige, til min egen, til Mørkes Fyrste, siger jeg: prøv, når du skal til prøve, at skrive på en overvejelse frem for en indskydelse. Fordi du kan godt tænke dig om, uanset hvor lidt du har fulgt med i skolen. Alle børn kan godt tænke sig om. Så hvis man tænker sig om, så kan man godt. Og noget af det vigtige, som det nye jo også peger på med kriterierne, det er, at den, der hedder funktion/skrivesituation, står som den første. De alle tre vægter lige meget. Det er også noget nyt i øvrigt Men hvis man er i tvivl, så er det faktisk det øverste, altså tekstens funktion - "fungerer den?" -  der vægter højst. Og det betyder jo også, at det er jo faktisk vigtigt at kunne forstå en skrivesituation. Og det kan man kun, hvis man har fået erfaringer med det. Og i prøvesættet, når vi laver prøverne, så står hele situationen altid på hvid baggrund. Og så står opgavekravene nede i sådan en blå kasse. Og jeg plejer at sige, du skal forstå det hvide, inden du hopper ud i det blå. Og den kan man sådan huske, ikke? De fleste hopper bare ned i det blå, og så svømmer du med det samme. Men så svømmer du lidt i blinde. Prøv lige at få en fornemmelse af, hvor skal det bruges? Hvem er den til? For allerede dér begynder idéerne med indhold. Hvordan skal den skrives? Hvis man nu tager det her brev om mobiltelefoner, forestil dig, hvis de skulle overtale deres mor, eller skulle overtale en klassekammerat. Det er jo meget sjovt også at se, hvordan sproget faktisk skifter karakter, hvordan det ændrer sig alt afhængigt, hvad vi vil. Ja, selvfølgelig. Og hvem vi henvender os til. Præcis. Så du kender jo dansklægernes hverdag. Hvad er dit bedste råd til dansklæreren, der sidder derude nu og skal have sine elever til prøve? Altså ud over de eksempler på mindre skriveforløb, jeg har peget og på henvis til, så vil jeg faktisk lige anbefale... Altså jeg har jo egentlig faktisk lavet noget, der er med i skriveposten. Ja. Og det sjove er, at sidste gang du var her, så var den jo ikke engang færdig. Den var ikke engang udkommet. Så det er så lækkert at se "in person". Og der har jeg lavet forskellige forslag til aktiviteter. Altså det der med at prøve at beskrive den situation, prøve at få indlevelseevnen. Det kan være, at man laver fælles brainstorm på, hvad kunne være relevant, og hvad er ikke relevant at tage med i den her tekst. Det kan være, hvordan man viser, hvordan kunne den sættes sammen. Helt konkret kunne man jo tage deres terminsprøve og omskrive den. Sådan prøv nu at lave en indledning, som inviterer læseren indenfor. Eller lav nu den afslutning, fordi det er sjovt. Det glemmer det. Ja. Altså rigtig mange elever, og jeg forstår det ikke, altså i indskolingen lærer man snart og slutning. Og i 4. klasse, mellemtrinet, der skriver man slot til sidst med store fede bogstaver. Og i 9. klasse, der glemmer man, så stopper man bare, når man er træt. Og det er jo faktisk lidt ærgerligt, at man ikke gør noget der. Altså det der med at få en tekst til at hænge sammen er noget af det, som jeg har sat fokus på i skriv klart 9, som kommer i slutningen af maj. Jeg beklager, jeg har lovet den før, men der var nogle vurderingskriterier, så jeg har måttet ind og ælte det hele vejen en gang til i børnesprog. Men nu er den der, nu er den på vej. Og nogle af de øvelser, jeg har lavet der, er blandt andet -og dem kan I jo ikke bruge endnu, det ved jeg godt - men sådan noget med, hvordan man laver overgang mellem afsnit. Hvordan man får et afsnit til at hænge sammen. Det forestiller mig tit er en diamant, hvor man skal vide, at den første sætning er det vigtigste, fordi den inviterer, hvad det er, der kommer nu, og så folder du det ud, og så ryder det sammen igen... .... og så næste afsnit. Og så binder du det sammen via overgang. Og jeg vil bare lige give et tip, hvis det der med overgang giver mening, sådan at eleven ikke skriver fragmenterede tekster... .... så er et sted, hvor man kan kigge ud, det er sådan noget som Go'Morgen Danmark eller Kåre Kvist i nyhederne... .... eller nogle af de der shows. Det består jo også tit af sådan nogle fragmenter, hvor vi går fra krigen i Ukraine, til at vi skal over og lave noget mad. Prøv at lægge mærke til det, og se det med eleverne, hvilke overgange de laver ude i den virkelige verden. Og så prøv at skrive idéer til overgangen. For det er faktisk noget af det vigtigste til at få en tekst til at hænge godt sammen, og så husk indledning og afslutning. Så er man faktisk meget godt kørende. Ja, og så synes jeg også, det var et flot råd, du gav der med, og meget nyttigt, at sætte sig sammen med sine kolleger og kigge på vurderingskriterierne sammen, og kigge på ordene og få en fornemmelse af det sammen. Ja, nogle gange skal man gøre ord til sine egne, før man forstår dem. Og det er det, jeg siger, hvis jeg kan få lov til at få Dias 7 frem. Jeg vil bare lige sige det der. I kan ikke læse det, og det er heller ikke meningen. Men Bodil Nielsen, som nok rigtig mange kender og jeg, vi har faktisk brugt hele de mørke vintermåneder til at sidde og ælte os ned i hver evig eneste karakter. Fordi en af udfordringerne, synes jeg, og nu kommer sådan helt personligt, det er, at når man går ind på ministeriets prøvevejledning og kigger på den vejledende karakterbeskrivelse, så er den normativ. Det vil sige, der står ikke beskrevet, hvad er fremragende i karakterens 12. Der står bare noget nogelunde, og det er fremragende. Og det er jo sådan normativ, det er jo et skøn. Og det skal man passe på med. Fordi hvad du synes er fremragende, kan være anderledes end hvad jeg synes. Så Bodil og jeg, vi har simpelthen siddet og prøvet at beskrive, hvad er på hvilken karakter. Og det er blevet på et A4-ark Så hvad kendetegner den gode, fremragende tekst? Hvad kendetegner det? Vi kalder det en vejledende karakterguide, fordi det er jo ikke et facit. Og jeg kommer lige fra et møde fra Gyldendal, hvor jeg lige har præsenteret den. Så den der kommer ud om ikke så længe. Og højst sandsynligt på skrivebussens under ekstramaterialer. Sådan. Yes. Så I er ikke alene. Hjælpen er på vej. Det er rigtig godt. Og som sædvanligt har vores fantastiske seere derude stillet nogle gode spørgsmål. Og nu skal jeg lige tyde min yndige, unge assistents skrift her. Så Trine skriver og spørger: Hvad med billedsproget? Eller med vurdering af elevens evne til at skrive med varierende sætningslængde og ordvalg? Er begge nedprioriteret? Nej, det står bare under form. Det er jo det, jeg siger. Der er nogle ord, vi kender, vi er vant til at pejle efter. Den er der. Den ligger både på makro- og mikroniveau. Yes. Altså valget af ord. Hvad er der for noget til at hænge sammen? Brug et billedsprog, når det er passende i forhold til at få teksten til at fungere godt. Det lever. Så I skal gøre det, som I hele tiden har gjort. I skal fortsætte det gode arbejde, I hele tiden har gjort. Og ved du hvad? Så skal det nok gå alt sammen. Og tak for spørgsmålet, Trine. Christina har også sendt dig et spørgsmål: Vægter man kommatering og tegnsætning og retskrivning selvstændigt eller som en del af et samlet hele? Det ligger faktisk også nede i form i den, der hedder skriftsprog og modaliteter. Men der ligger rigtig mange ting. Der er man både inde og vurdere ordvalg, og man er inde og vurdere tegnsætning, og man er inde og vurdere de andre ting. Men det skal lige siges. Fordi eleverne er til en prøve, en færdighedsprøve i retskrivning... ... så er det dér, hvor vi går ind som censorer altid og får også at vide, at det er dér, hvor det bliver meningsforstyrrende, at det vipper i den dårlige ende, men de andre ting fylder mere. Og det er fordi eleverne har en prøve med komma og retskrivning. Den er isoleret i sig selv. Så det ligger i en helhedsvurdering dernede. Men det ligger faktisk indlejret i det der mikroniveau. Hvis vi har tid, må jeg ikke fortælle en lille historie til at slutte det af på? Jo, meget gerne. Og det er bare fordi, jeg synes, I skal have noget med hjem nu. Det er fredag, og solen skinner. Og mit bedste råd til jer derude i forhold til det at få lavet en tekst, der hænger sammen, det er at fortælle den her lille historie. Det er en metafor på, hvad en tekst er. Hvis jeg kan få Dias 6 frem. Man skal som elev betragte, at læseren er en gæst. Det er en gæst, der kommer forbi. Måske er det faktisk ofte en gæst, man ikke kender. Det første, som gæsten, der går derude og orienteres mod, er, hvem bor i huset. Postkassen er et symbol for overskriften af en tekst. Overskrifter sender et klart signal til læseren om, hvad sker der her. Vi vil være mobil og telefon i skolen. Stop hverdagsracisme. Det var en mørk og stormfuld aften. Eller hvad det nu man kunne. Så det er ret vigtigt. Når læseren kommer op og banker på døren, og man åbner døren for sine gæster, for det gør man, når man er ordentligt opdraget. Det er den åbning til teksten, der hedder et anslag til en tekst. Altså, hvordan åbner du døren? Hvis du åbner du døren og spuler gæsten til med alt, hvad du har på hjertet med det samme, så går man igen. Når gæsten så er kommet ind i entréen - det er indledningen i en tekst. Det er dér, hvor man lige får tøjet af, altså overtøjet. Og læseren skal lige være sådan tryg - hvem, hvad, hvor er jeg henne? Hvad handler det her kort om? Når man så forlader entréen, og man tager sin gæst over et andet rum, det er der siger man også: kom, vi går lige ud i køkkenet os to. Nu skal jeg vise dig noget. Det er en overgang mellem afsnit. Man tager læseren i hånden, fordi ellers står læseren bare ude i entréen. Og det gør man hver gang, man går fra rum til rum i huset. Så sådan kan man jo tage sin afsnit, at det er et rum i huset, og de skal på en eller anden måde hænge sammen. Og hvordan, altså i hvilket rum skal vi ind først? Hvad vil være bedst for at vise den her gæst rundt? Og hver rum har jo sin egen funktion, ligesom et hus. Toilettet har en funktion. Køkkenet har en anden funktion. Stuen vil noget tredje ved os. Det er også indrettet, så vi kan se, at det skal noget. Og sådan kan man godt betragte sin afsnit. Og her giver den der slot rigtig god mening, fordi man tager jo ikke gæsten og flår dem op af sofaen og smider dem på døren og råber slot efter dem. I 9. klasse slukker de jo bare lyset og skrider. Og så sidder gæsten derinde i mørket og plimper lidt om øjnene og tænker: wow, hvad skete der her? Hvad er det lige så sjovt? Så de skal selvfølgelig følges ud af døren. En afslutning. Det kan være en lille pointe. Det kan være, at man lige samler op på pointerne eller opsummerer noget. Det kan være et lille citat. Det kan være noget at tænke over. Det kan være mange forskellige ting. Hvis I bare kan få dem til at forstå det billedmæssigt, så tror jeg faktisk, at Bjarke har en ret god chance for at kunne skrive. Ikke bare til prøven. Det er bare 3,5 timer. Men også i det der liv. Derude hvor solen skinner. Lidt endnu. Og det er jo det, der er det vigtigste. Prøven, det skal vi nok klare. Det er et bump på vejen. Men giv dem noget med, som de kan bruge. Flot. Charlotte, det var nogle smukke sidste ord. Nu her på falderæbet er der en sidste vigtig pointe, du skal have med? Eller også så skal vi sende vores seere ud i det gode vejr? Jeg synes, vi skal sende dem ud i det gode vejr. Det er fredag. Solen skinner. Det i forår. Det skal nok gå. Yes. Og det går jo ekstra godt, når vi har haft sådan en dygtig kvinde ind til at fortælle, hvad det er, der skal ske. Og det lyder jo faktisk overskueligt nu, når du fortæller om det, synes jeg. Jamen, man skal give sig selv tid. Giv hinanden ro. Prøv at komme ned i materien. Så skal det nok komme alt sammen. Det skal nok gå. Vi skal nok klare det. Og det slutter vi af med. Det skal nok gå sammen med Charlotte Rytter. Tak for i dag, Charlotte. Tak for snakken. Og tak fordi I kom og kiggede med. Tak for i dag.