Rigtig hjerteligt velkommen til live fra forlaget, og i dag har vi Charlotte Rytter i studiet, og i dag skal vi tale om noget, som ikke findes her endnu, hvilket gør det endnu mere spændende. Ja, men det er lige ved at skriftligt, og det er, og det handler jo, og det handler jo om det her med skriftlig fremstilling, for det har jo udviklet sig ganske gevalgt i de seneste år, og der er ændret på lovgivning, og nu fylder skriftlig fremstilling jo meget, meget mere, end det har gjort inden da. Så du har nærmest sammen med alle Danmarks læger, som du har jo mødt de seneste tre år, skrevet en bog, der hedder Skrivebussen. Ja, og den hedder, Skrivebussen, og det er jo, kan man sige, en lidt sjov billede, og den kommer her, og Skrivebussen er egentlig en metafor, som kom til mig på et tidspunkt, da jeg holdt kursus, hvor jeg skulle prøve at forklare, jamen sige, hvad er det, der er det vigtige lige nu, at det ikke er genren, der er målet, men der er noget andet, der er kommet til, og det var et eller andet sted mellem Haderslev og Aalborg. Jeg kan ikke huske, hvad for et kursus, det må I huske derude, det skete tilbage i 2018, og så gav bussen bare vildt god mening, og så har den egentlig fuldt mig på alle kurser, efterfølgende til at forklare, hvad er det egentlig, der skal være de vigtigste pejlemærker, når vi underviser i skriftlig fremstilling, hvor er det udviklingen egentlig har bort sig hen. Så derfor, så kom den til at hedde på, hop på Skrivebussen, kom med, lad os få noget energi, lad os få noget næring og noget mening ind i alt det her med skriftlig fremstilling. Præcis, og det kan I nemlig stille spørgsmål om i slutningen af programmet, så gå endelig i gang med at skrive jeres spørgsmål og sende dem ind til os, så Charlotte kan besvare dem i slutningen af programmet. For det her, det er jo en bog, der er skrevet til alle jer vilde dansklærere, som har den her sindssygt fede rolle, at skulle lære eleverne at skrive, ikke kun i danskfaget, men også, det er jo livslang læring, det her handler om. Skrivebussen er jo ikke kun et materiale til lærerne, det handler om at gøre eleverne til dulige skrivbændre. Ja, fordi det at kunne skrive i dag er jo simpelthen så essentielt for at kunne fungere i livet generelt, fordi vi kommer til at skrive ansøgninger og tinte profiter. Det er i hvert fald de to sikre tekster, man kommer til at skrive i sit liv. Vi kommer også til at lave klager på tosspejler. Vi kommunikerer rigtig meget med vores skriftsprog. Så det at få gang i det også at lege med sproget igen og se nogle nye muligheder i, hvor I plejer at sige, at stigen er altså død, men teksten lever altså i bedste i velgående. Så lad os få indstillet den her GPS på den her bus, således at vi ikke kører den forkerte retning. Det kan også godt være, at man har den oplevelse, at man er blevet lidt usultet på det skriftlige område, og man er måske kørt ned en blindgyde. Det er jo noget en ensræt, og man kan ikke ligesom finde vejen tilbage. Det kan også godt være, at man kører på den der kedelige mosevej, men så kæfter det, det her det skal. Men det kunne jo være sjovt, og det er det, jeg gerne vil med den her, det her kunne man give noget forståelse af, hvordan ser landskabet omkring skriftlig fremstænding ud? Hvad er det, der kan give mening ude i undervisningen? Hvordan er det, progression egentlig kan se ud? Og så skal der være nogle hapser til den daglige undervisning, fordi det er så meningen, det giver mening for os danskere, når vi står derude. Så derfor er den jo også, at jeg har simpelthen få lov til at få frie hænder og få lov til at skrive. Og vi kalder det ikke en fagbog, for det er jo ikke en teoribog, det her. Den er fuldstændig renset, og jeg mener renset for teoretiske referencer til den ene skrivet teori, og den norske didaktiker siger det. Det har jeg simpelthen fået lov til at sige, nu tager vi alt det væk, det ved vi godt. Vi er praktikere, så det her er sådan en bog, som du skal forestille dig, at du tager i hånd med nogle teammarker, og så sidder jeg derned foran dig og forklarer sig, at vi prøver at forstå det på den her måde. Så det er altså en bog, der både er til de helt nyuddannede læger, men også til de meget erfarne læger, som skal have en inspiration til, hvordan vi griber det her med skriftlig fremstilling her. Lige præcis, og ligesom fordi, ja, at få noget næring, at få noget inspiration og sige, nå, det er den her retning bussen kører. Nå, og sit skal der faktisk ikke så meget til. Tid er det det der med at lige få pudset vinduet igen, eller indstille GPS'en lidt anderledes, og sige, nå, vi kører den her vej, gud, nu giver det lige pludselig mening. Kender du ikke det, hvis man er på tur, og hvis man har indstilt GPS'en, og man ved godt, hvor man skal hen, og man er tryg og siger, vi skal nok komme frem, så begynder man faktisk at kigge op, og så får man øje på rigtig mange muligheder. Og det er jo sådan, når vi danskler navigerer. Når vi forstår meningen med, når det er sådan her, hvorfor er det, vi skal gøre det her? Hvorfor er det, vi skal undervise? Hvorfor er det, de skal bruge kilder? Hvorfor skal de skrive til en modtager? Hvorfor skal det være situationer omkring en tekst? Når vi begynder lige pludselig at forstå det, og sige, nå, det er derfor. Nu giver det mening for os. Eller så sker der magi ude i de der klasserunde. Præcis, og det er det, jeg forstår, når du fortæller om det, at den er skrevet meget i øjenhøjde med læserne. Og det er en bog, som er let at tage til sig, og let og forstår fuldt med, at din klassiske begejstring, den som vores serial, jeg er derude også, er så vild med. Men jeg kan forstå, at det også har været en lang tilblivelsesproces. Altså, det er ikke en bog, du lige har rystet ud af ærmet. Du har skrevet den færdig i coronatiden, men det har været en lang proces. Jamen, det har der, og den er jo skrevet her, da alt lukkede ned. Min redaktør Karen skrev til mig og sagde, hvad gør du nu? Og jeg tænkte, det ved jeg faktisk ikke. Jeg sagde, er det så ikke nu, vi skal skrive den her bog? Det er ikke nu, der er tid til den? Og det er jo den bog, jeg altid har drømt om at skrive. Men jeg tror faktisk ikke, at jeg har været i stand til at skrive den før nu. Nu er jeg også over 50. Og så kan man ligesom godt begynde at kigge tilbage sådan og sige, okay, jeg tror, den har krævet noget erfaring, og den er egentlig blevet til igennem de sidste to-tre år med de kurser, jeg holder ude på skolerne og den dialog, jeg har med lærerne. Fordi, jeg vil sige, det jeg præsenterer i bogen, det er jo en tolkning på, inden for selvfølgelig fra skiven og fra rammerne på, hvordan ser skriftlig fremstænding ud. Men jeg bruger jo nogle andre metaforer, jeg bruger nogle andre begreber, men de er jo afprøvet ude på mine kurser, hvor jeg altid har spurgt, giver det mening, det her siger jeg nu? Og specielt faktisk, bussen var en af dem, at der gav rigtig god mening i forståelsen, og den gav faktisk så meget mening. Jeg holdt et kursus i Aarhus, hvor der var en lærer, en mandlig lærer, der efterfølgende fik sin kæreste, for han kunne jeg ikke tegne det, det kan jeg heller ikke. Altså, de første skidt tage bussen, de var helt forfærdelige, jeg må altså sige, kan I se det i en bus? Men han fik sin kæreste til at tegne en bus til mig og sige, kunne det være sådan noget som det her? Og det er jo fedt, når man tænder den her begrejstring på noget, der giver mening. Altså, så den er, kan man, jeg plejer at sige, jeg er jo den lavliksede type. Men indholdet er højt. Altså, kvaliteten er god, og indholdet er højt. Jeg har glædet mig til, jeg har haft en fest med at skrive den. Det har virkelig været sjovt, og det har været fantastisk også, at få lov til at få frie tøjler til at skrive den i det sprog, jeg nu taler. Fordi jeg er ikke akademiker. Jeg er ikke akademisk dannet. Jeg er praktiker. Det er der, min verden går. Det er der, mine fusser er plantet. Så det er det sprog, jeg også kan tale. Det er det, der giver mening i praksis, og måske ikke lige, hvad for en teoretisk retning det er. Det er jeg ret ligeglad med. Det skal virke derude i klasserummet. Præcis. Og skriftlig fremstilling er jo sådan en relativ kompleks størrelse, som jeg forstår det. Og hvad er det, eleverne lærer arbejde med, når de arbejder med den måde, som du bruger her i bogen? Jamen, så bliver jeg nødt til at tage bussen. Fordi nu har vi jo også taget sådan en lille fin skolebus med. Og den er jo gul, ligesom den fantastiske bus, der er i bogen. Og det, jeg egentlig prøver sådan helt enkelt at fortælle, det er, at det, jeg egentlig har gjort med bussen, det er, at der har sådan en tredeling. Og så genrerne, de er jo, de er jo vildt mange af dem. Og de larmer. Ligesom når man er på tur med børnene, så er det dem, man skubber bagerst i bussen. Du har sikkert også været den, der sad bagerst i bussen og larmet, kunne jeg forestille mig. Det var jeg også selv. Så dem har vi skubbet bagerst i bussen. Læg mærke til, at jeg har ikke skubbet dem under bussen. De er heller ikke rødt af bussen. Det er fornemmet tit sådan, hvad med de der? Jamen, de er der stadigvæk. Men det er ikke det, der er målet. Det er midlet. Så de sidder hernede bag os, og de formerer sig jo også i løbet af skolelivet. De kan heller ikke blive enige om selv, hvordan de ser ud. Og så i midterdel af bussen, nej, vi har jo egentlig startet med, at vi skal faktisk forrest til bussen, ligesom man siger i København. Det, der styrer en tekst, og det, der også både, når man som elev skriver, skal være opmærksom på, og det, vi lærer skal være opmærksom på, når vi i scener sætter, kan man sige, skriveforløb, det er det, der styrer alt. Det er jo den situation, teksten skal fungere i. Hvad er det for en afsenderkasket, du har på? Hvem er din modtager? Hvad er årsagen til? Hvorfor skal teksten skrives? Hvad er formålet med den? Det er faktisk det, der styrer alle tekster, vi skriver. Og i anden omgang, så overvejmer jeg mig så, at det er det, jeg satte i midten af bussen, det er, hvad er det for nogle fremstillingsformer? Altså, hvad er det, der skal teksten udtrykkes? Skal den fortælles? Skal den beskrive? Skal den argumentere for noget? Hvad er det egentlig, den skal? Og så i sidst enden kan vi overveje, okay, hvilken genreform putter vi så ned? Hvad for nogle genre-træk skal så være gennem i den her tekst? Så det er noget med at forændre lidt sit fokus. Men det, vi jo egentlig har til fælles på bussen, hvis vi skal blive her, det er, at man også kan se på tegningen, det der op på indholdet af bussen, det er jo altid med. Nogle gange, så er det jo fantasi, der skal ned i en eller anden form. Nogle gange er det ens nogle oplevelser, det kan være nogle oplevelser, man selv har haft, eller nogle andre har oplevet. Nogle gange er det ens holdninger til forældre simpelthen bare af pissigraterne, og hvordan de kan blive gode forældre, man kan lave. Altså, det er jo lidt sjovt. Lige så snart, vi rykker blikket væk fra det her genre -fokusering og begynder at strikke tekster, apropos det med at kigge uppe i landskabet, så kommer der jo oceaner af muligheder til med fede tekster, man kan lave. Hvor var det, jeg kom til? Nu tabte jeg lige tråd. Men det er jo der, de her indholdsmæssige lægger, det kan være noget viden. Ja. sidder oven på bussen. Og så skal man jo huske, at når man kører en busse, det vil du have også kørekål? Ja. Ja, det har jeg også. Det er 42 køretimer, og jeg er sådan en på forlænget tid og kompenserende hjælpemidler lige på det, også på det område. Men du ved, det er en ting, jeg har lært, når man kører et køretøj, som man kan sige skræftelig fremstænger også, at man skal huske, der er tre lys, man altid skal være tændt. Og det er der faktisk også med i bogen. Ja. Man skal altid have nærlyset tændt, eller kørelyset, det skal altid være tændt. Og det vil sige, det er ikke lyset på praksis. Altså, hvad skal jeg morgen, og hvordan skal jeg gøre det, og hvad for nogle forløb skal jeg lave, det har vi altid sådan rimelig meget snuden på. Og det er der faktisk nogle idéer til praksis i bogen. Men man skal jo også kigge længere frem, så man har også tændt sit nærlys, når man kører bil som forsvarligt, og det er det faktisk også i folkeskolen. Det er lovpligtigt på en eller anden måde at kigge på, hvad er slutmålet, selvom du underviser i tredje eller sjette. Hvad er det for nogle brugsten, jeg lægger på vejen? Så det har vi selvfølgelig også tændt i bogen. Men det vigtigste lys, hvis man skal finde mig i mørket, Louise, det ved du godt, så er der ikke et lys, man skal gå ind i. Det er det lange lys. Så vi tænder det lange lys, fordi det er ude der i mørket, og man finder meningen, man finder forståelsen, og det er også derude, at dannelsen ligger. At få dannelsens perspektiv, for det er det, der faktisk giver mening til alt det andet. Altså, det skal vi jo se nogle konkrete eksempler på. Ja, det bliver vi simpelthen nødt til. Vis os noget. Ja, vi skifter lige et par dias til for eksempel med den med fremstillingsformer. Yes. Nej, ikke den. Den er også meget god, men lad os tage den. Nu har jeg faktisk vist her, hvordan det lange lys, hvis vi kigger på fremstillingsformerne, fordi det er noget af det, der virkelig er blevet lyst op, også i læseplanen, og der er i læseplanen, tror jeg, der er syv obligatoriske fremstillingsformer, som vi er forpligtet til at undervise i. Og det er det, jeg siger, det er jo også en tolkning. Bogen er en tolkning fra min side. Og der har jeg jo et princip i bogen, Kvæng min alder, der siger, prøv lige at høre, hvis man skal huske noget som lærer, så ved man godt, der er en grej, den står på side nummer to. Kun fem ting. Ja. Det er fordi, vi skal styre med den anden hånd. Ja. Vi skal styre eleverne, og vi skal styre onlineundervisning. Så alt, hvad man skal huske, skal holdes på. Fem ting. Man skal ikke to, så kan man ikke. Det gælder af mange livs forhold. Ja. Tre eller fem. Ja. Hvert set. Så jeg har tilladt mig den frækhed, velvide. Vidende, at jeg sikkert bringer min danskfaglige mos i klaskerhøjde, men den kan tåle det. Fordi, ja, nu sætter jeg danne, nu sætter jeg det lange lys på. Jeg siger, grundlæggende at se, må der være fem fremstillingsformer, der er det absolut vigtigste. Og det, jeg gør, det er, at jeg tager bare nogle af de der syv og putter en af de andre. Yes. Og sige, der er fem ting, man skal vel kunne. Ja. Man skal vel både kunne fortælle en god historie. Ja. Det kan være ens egen, det kan være en lønhistorie. Ja. Det kan være noget, man har oplevet. Ja. Men fordi det at fortælle historie, det er det, der gør os til sociale mennesker. Og vi har gjort det siden tidens må for at tale historie til hinanden. Og det er første, børn møder, når de kommer i folkeskolen. Det er en historie. De modtager historie, men vi skal også lære at give historien videre. Så det at kunne fortælle, berette, synes jeg er helt essentielt med det lager. Altså for at være et socialt menneske. Yes. Det næste, det er det, jeg kunne beskrive. Og jeg tror, rigtig mange dansklærer kan ikke genkende det til den her bekymring af ordforrådet blandt børn på en eller anden måde. Det bliver mindre og mindre. Ja. Det er i hvert fald det, jeg hører overalt, om det så er, altså, på Sjælland eller i Jylland. Det er ret ligegyldigt. Det er den samme tendens. Og det er noget af det, som jeg som dansklig har optaget af, fordi den måde, vi aktager verden på, den måde, vi formidler verden på. Altså, om vi kan se ting nuanceret, det siger også noget med den måde, altså, at vi netop opfatter. At verden ikke bliver sort-hvid, som den, jeg synes, gammel tendens til at blive. Yes. Så det at kunne beskrive noget, det kan både være en fargtekst, men det kan også være en god historie. Og pludselig er et forførende lækkert virkemiddel i stort set alle tekster, at kunne. Men vi, skal jo også tænke på, at vi som mennesker ikke både skal kunne fortælle, og vi skal kunne beskrive. Vi skal også kunne give viden videre, fordi vi lever altså i et videnssamfund. Og det er jo en helt anden måde at kunne udtrykke sig på, hvor man er meget mere struktureret, og altså, der er ikke ligesom måske en berettermodel ind over, eller. Så det handler også om at kunne forklare nogle ting til nogle andre. Forklare, hvordan en sag hænger sammen, eller en god fodboldspiller. En struks i, hvordan man laver de fedeste popcorn. Yes. Og så er der den fjerde, som jeg har taget med, og det er jo den, der kalder på den. demokratiske danser, det er at kunne argumentere. Ja. Og det er andet end synsning. Ja. Fordi det synes jeg bare, det gør alle tinder. Ja, ja, men kunne argumentere for noget, det gør det også i en boanmændelse. Det gør det altså også, når du skal ud af en Tinder-profil, hvorfor det er en, der skal vælges. Præcis. Eller på Trustpilot, som jeg elsker. Og den sidste, jeg har taget med, det er nok den, der er den mest fluffige, det er at kunne reflektere. Ja. Fordi vi lever altså stadigvæk heldigvis i et samfund og en skole, som hviler på for vores højskole-traditioner. Ja. At vi er et frit tænkende samfund med frit tænkende mennesker. Ja. Og vi skal stad kontore og udtrykke det og give lost for tankerne noget, der undrer os, uden at vi står for faktagek, som vi gør tit med argumenterne. Præcis. Men det der med, hvor man også trækker på sin livserfaring. Ja. Og man undrer sig. Så hvis det står til mig, så tænker jeg, så er det de her fem, med det langt lys på, fordi så synes jeg faktisk, de giver mening som en samlet palet. Ja. Og man kan jo altid holde den op for, hvis du skulle sidde til bords med nogen til en fest. Jeg ved ikke, det er der, vi gik til fester. Kan du huske det? Ja. Hvem vil du helst sidde? ved siden af. En, der kun kunne fortælle jer, så var jeg også på Mallorca. Ja. Det var jo også sidste år. Så kom Karen på besøg. Altså, vil du kun en, der kan berette, eller vil du også en, der også skal beskrive, hvordan den her fest var. Ja, præcis. En, der kan informere dig, hvordan den her ferie var, hvad man kan. En, der kan argumentere, en, der kan reflektere. Jeg tror, valget er soleklart. Ja. Vi vil gerne have nogen, der kan udtrykke sig varieret. Præcis. Og det er præcis det, vi skal give børn videre. Og hvis I er mere nysgerrige på det, og er spændt på, hvad det mere kan indeholde, så skriv nogle spørgsmål ind til os. Så I får mulighed for at få svar direkte af kilden selv. Ej, Michelle Lotte, det lyder simpelthen så spændende. Der er jo også en virkelig flot grafik, og det er meget tydeligt i bogen. Du har endda inddelt med små goodie bags og klatter, og det er det meget pædagogisk lækkert grebet an, fra hvad jeg kan se rent online. Og det er jo altså ikke min fortjense, fordi mit, det er jo bare Times New Roman. Det er jo manus, og det er jo så fantastisk med en bog. Det er jo det, bogen kan, som alt muligt andet. Det er, at selvom det er jo en stor, omfangsrig bog, så synes jeg egentlig, at indholde er glæden ned, fordi der er en sindssygt dygtig grafikker, som hedder Marie Lundén, som har lavet grafikken. Man kan se eksemplet her, og Annette Carls har lavet de skønneste tegninger med masser af humor og skønt streg, som gør, at det netop ikke må blive en tung bog, fordi det har vi ikke tid til som lærer. Nej. Altså de der fagbøger, hvor der kun er tekst, dem er der rigelige af. Det er ikke det, jeg vil. Jeg vil gerne tale til lærerens visuelle opfaldse, og blandt andet den, så hvis vi lige kan komme tilbage, så synes jeg egentlig omkring det der, fordi det der styrer en proces, altså nu har jeg taget hjulene, det er, at det der hjul, det er jo skriveprocessen. Ja. Der skal noget til at køre bussen frem. Ja. Og det er også der, jeg har lavet et tolkning på, i stedet for at tænke på det her før og under og efter, så tænker jeg, jamen hvis vi igen sætter et langlys på, så er det vi egentlig, skal lære eleverne, inden de går i gang, det er at være kreative. Ja. Og det er altså en måde at arbejde på, op i hovedet. Yes. Mens de skriver, så skal de lære at være produktive, og det handler altså meget om arbejdskonstitution, som er sindssygt svært i dag, når der er alle mulige devices, man kan lave og et muligt andet. I den sidste del af fasen, der handler det om at være effektiv og kunne ligesom nogle, have nogle ting, man har gjort mange gange. Ja. Og så handler det faktisk også om at kunne være refleksiv. Ja. Altså kigge tilbage, ikke kun på sit produkt med sin proces, fordi dansk er jo i den grad et fremstillingsfri. Det ligger også i litteratur, i vores fortolkning, i vores længsning, i vores læng og i vores længsområder. Ja. Og det kan altså noget ved at, hvis vi gentager at kunne danne unge mennesker, være klar til samfundet. Så det jeg hørte dig sige, det er, at bogen den lander i hånden på en lærer. Og hvad gør læren så? Jamen for det første, så tror jeg, jeg har jo sådan det princip, prøv at løbe skriftlig fremstilling, det er ikke noget, vi udvikler alene. Nej. Det er noget, man gør i fællesskab. Det gør man med sin teammarker, eller sit årgangsteam, eller på sin skole. Det må vi ikke stå med alene. Nej. Så det jeg egentlig også har skrevet på bagsiden, det er, du måske ikke læse den hele på en gang. Tag et kapitel ad gangen, når du er klar. Læs det sammen med en kollega. Prøv at faktisk udvækse på, hvad kan vi? Og så brug nogle af hapserne. Ja. Altså der ligger blandt andet de her, der hedder idéer til din praksis, som er små hapser, altså det er plug and play, kalder jeg det. Ja. Altså lige til at bruge. Fedt. Blandt andet den her, den sproglige værksøjskasse, som bliver til print. De kommer til at ligge på bogens side, hvor man bestiller den. Der er en fællesskab. En blant hedder ekstrematerialer. Ja. Og der har vi lagt, altså et goodiebag. Altså ligesom når man er på bustur, ikke? Til Hartsten. Så får man i de gode busselskaber. Så får man sådan en lille goodiebag, hvor der er en lille gin og tonic. Ja. Og en muffin og der er lidt tips. Sådan er det også. Ja. Der er masser af goodie. Og den der sproglige værksøjskasse bliver sådan en, man kan printe ud. Og så kan man jo, ja trebe, hvad hedder det, format. Ja. Og så sætte de der værktøjer ind, når man arbejder med sproglige greb, så man kan, så skriftlighed også får en synlighed ude i klasseværelsen. Ja. Så det er også det lidt, jeg appellerer til, at nu kan man, få noget plads både i årsplanen og i hovedet, men også i klasseråret. Ja. Så der er en masse ideer til, hvad man kan gøre. Der ligger faktisk også, synes jeg, virkelig, virkelig lækker et undervisningsforløb, som bliver piv gratis. Ja. Lige til at hugge. Jeg hugger, man kan printe det ud, det forklarer i et bogen, men noget af det der er det svære, det er det der med at bruge kilder. Ja. Ikke det skal de til prøven, det er også irriterende. Ja. Men tænk hvis man nu startede i det små. Ja. Og der har jeg faktisk lavet et forløb, som jeg faktisk ved, nu har vi i bogen skrevet det til 5. klasse, men man har altså en skole i Aalborg, der har lavet det helt ned til 3. klasse. Ja. Siger det bare med at bruge kilder. Ja. Og der tager man afsæt i den samme historie, som handler om vildt fed historie og flugtkongen fra Horsens. Og hvis der er nogen af jer, der har haft 9. klasses elever til prøve, så kan I muligvis genkende det til historien. Man tager det samme udgangspunkt, ser den samme historie, sådan en lille film, og så kommer man ud og laver nogle forskellige søgninger, hvor man både bliver klogere på filmen og på ham her, flugtkongen fra Horsens. Men så vil jeg egentlig gerne prøve at lave et opgave, men hvorfor skal de altid lave den samme tekst? Præcis. Hvorfor skal de altid skrive det samme? Ja. Kunne det ikke være mega fedt, hvis de kunne skrive noget forskelligt? Ja. Så lige det her undervisningsforløb, som jeg har lavet, så skal de, der er nogen, der skal lave julekortet, som han sender, efter han er flygtet fra Horsens, til fængselsdirektør. Der er nogen, der skal lave den anmodning om benådning, han skriver til kongen. Der er nogen, der skal lave nyhedsartikler om, hvordan så det ud. Der er nogen, der skal lave, der er nogen, der kan lave temafoldere, fordi der er så mange sindssygt gode historier med ham. Der er nogen, der kan lave flugtgejsen fra Horsens statsfængelse. Jeg tænker, jeg har bare sønner, de vil elske at lave sådan en. Nogen skal lave efterlysning, nogen skal lave en tegneserie, nogen skal lave måske menneskelig podcast. Så kom en række idéer til, prøv at tænke skriftlig fremstilling ind i en ny kontekst, at man tager det samme afsæt, som handler om at bruge kilder. Yes. Gør det sjovt. Ja. Men så prøv at lade at skrive forskellige tekster. Kunne det ikke åbne op? Ja. Det er det, jeg siger med landskabet. Hvis vi ved, vi har GPS'en indstillet, man kigger op og nye muligheder. Og det er også det, jeg gerne vil med den. Ja. Så både noget overblik, noget forståelse, men faktisk også noget inspiration. Ja. Helt konkret. Plug and play. Fedt. Ja. Og hvad siger lærerne indtil videre? Fordi jeg ved jo, at du har haft lærerne i en proces under hele skriveprocessen. Når du har talt med lærer og undervis lærer og i har talt sammen, så den er jo også meget lærerinspireret. Så hvad siger lærerne indtil videre? Altså jeg vil sige, at jeg aldrig ville have kunne lave den her, hvis jeg ikke havde haft de her mange samtaler. Fordi jeg har jo præsentativet, at jeg har jo alt det, som er fået lov til at komme med i bogen. Det er jo det, der ligesom har givet mening hos de lærer, hvor jeg har holdt kursus. Der, hvor de har tænkt, det er simpelthen for langt ud, Silotte. Det er jo ikke kommet med. Nej. Men det er jo det, hvor jeg kan sige, at der er flere, der har klinget ind og siger, at det her, det giver rigtig god mening. Så via den proces ved at tale med så mange, som jeg er så heldig at gøre, så er det den sortering, så er det det, der selvfølgelig er kommet med i bogen. Ja. Det er det, der har givet mest mening. Ja. Og som sagt, noget af det er jo blevet afprøvet. Ja. Altså forløbet med flugtkongen, er der nogen, der er lavet op i Aalborg. Og sådan er der flere, ved jeg, som har brugt idéerne. Og noget af det, de melder tilbage, og det synes jeg bliver så glædeligt, det er, at for det første, så har de kunnet se, at hvis ganske få, altså bare det, man lige finindstiller. Det handler ikke om at revolutionere, men måske bare det, man lige får skærpet synet lidt, eller forændrer sig lidt i sin egen forståelse. Fordi hvis man har kørt ned i en blindgyde, så har det haft en kæmpe effekt, både på ens selv, altså ens egen motivation for, lige pludselig er nogen, der siger, gud, nu er det faktisk sjovt at undervise en skriftlig fremstilling. Og det må gerne være lige så fedt, som at undervise i litteratur. Fedt. Og det, de også har oplevet, det er, at eleverne har reageret positivt. At de ligesom også har kommet sig, kan vi ikke lade noget mere af det her? Det er da meget sjovt. Ja. Og det er jo der, vi skal hen. Altså det må gerne blive en partibus. Ja, det gør da ikke noget. Nej. Altså. En fedt bus, lige præcis. Ja. Og kig lidt i maven. Åh her, jeg kan se, at spørgsmålene, de vælter ind. Og det skal vi også, det skal vi til lige om to sekunder. Men inden da, ganske, ganske kort til Lotte, så kan jeg jo se, at på bogen, at det ligner det dig, der sidder i føresædet. Jamen det er faktisk. Du har simpelthen taget et stort kører. Ja, det er ligestillingstider, kan I se, at det er en kvindelig buschauffør. Og det er meget godt spørgsmål, at det er faktisk, det skal ligne mig, som kører bussen. Og det er jo fordi, skrivebussen jo også kommer on tour. Yes. Jeg holder jo kurser. Ja. Og jeg kommer, og jeg tager også skrivebussen med. Man kan aldrig nå igennem hele bussen på et kursus. Det er klart. Men vi kan tage dele af det, og fokusere. Fordi jeg tror, noget af det, der er vigtigt, mit budskab, og også det, jeg sagde, lad være med at læse den hele på en gang. Sænk tempoet. Ja. Dvæl lidt med nogle ting. Giv jer god tid. Prøv lige at høre, vi kommer ikke fra det arbejdsmarked før vi er 69 alligevel. Giv jer jo god tid. Ja. Dyb lidt. Ting går alt for stærkt for øjeblikket. Når vi sænker tempoet, så stiger kreativiteten. Så stiger fordybelsen, og så sker der altså magiske ting. Så tag den stille og roligt. Og jeg kommer gerne ud. Bussen standser også et bussopsted i nærmere din skole og din kommune. Det gør med glæde. Åh, det lyder dejligt. Hun bliver en partybus. Ja. Åh, ja. Men altså, I kan få søg af partybussen anytime snart. Ja, men vi kan også bare være med en rolig, stille og rolig bus. Det kan jo sikkert være fest. Men nu er det lige før, at vi må spise federe og spise tandsmør en gang om morgen. Så bliver man jo lidt kod. Ja, det gør man. Og der er simpelthen kommet masser af spørgsmål her. Fantastisk. Tusind tak. Og vi har her et kammer fra Rungsted, som siger, at jeg bruger meget tid på rettearbejde. Har du gode råd til, hvordan man kan arbejde mere effektivt med feedback? Jeg tror, at den med rettearbejde, det er simpelthen en af de fleste dansklerer hader. Og måske en af dem, der holder os tilbage til, at man har det sådan lidt, at man magter det næsten ikke. Og jeg har faktisk et kapitel, som hedder dialogbaseret feedback. Fordi jeg tror, vi skal også... Altså, jeg sparker meget stolen væk under plejer. Og det var også noget, jeg selv gjorde. Jeg tror, vi simpelthen skal væk fra det her rette kultur. Og så tror jeg, vi skal til at lave nogle andre ting. Vi skal simpelthen til at gå mere dialog ud fra det princip, som vi har tekster, vi skriver, er tekster, vi taler om. Og ligesom det gør vi også med, at vi læser tekster med børn. Og der tror jeg, de tekster, vi skriver i højere grad skal have sin plads i klasserummet. Det har været meget monologisk baseret, at en elev skriver, og en lærer skriver. Gud, hvor har jeg brugt. Ocean har tid på at skrive til ved enkelt liv. Og når jeg møder op mandag morgen, så har jeg 25 hænder, som simpelthen åbenbart har så lav ligest. De kan ikke forstå, hvad jeg har skrevet. Og så kan jeg starte forfra. Jeg tror, vi skal gøre noget andet. Jeg har i hvert fald personlig erfaring, da jeg stadigvæk underviser, at der er ændret det at holde op med at rette. Men tog tekster ind i klasserummet og tekster, vi talte om, så skete der noget helt, helt andet, som lettede den del af arbejdet for mig. Og så kommer der altså også, vil jeg bare lige sige, det er breaking news, for det er først lige gået i orden i går. Der kommer et fantastisk værktøj. Det er primært til udskoling. Sådan en digitalt vurderingsark, som Københavns Kommune har udviklet. Jeg har været med til det med en stor... Jeg har været med til det. Ikke frem for meget. Jeg er fra København, det ved jeg godt. Som vi simpelthen får lov til at bringe som de allerførste. Og det glæder mig sindssygt meget til at lære at få glæde af. Fordi det kan noget andet end bare et vurderingsark. Det kan nemlig lave det, der hedder klasseprofiler. Hvor man kan se, hvordan ud fra de her kriterier stiller op. Hvordan ser så det ud samlet set? Således at man for det tit fordyber, altså fortaber man sig i hver enkelt elev. Man bliver sådan lidt skuffet over Oskar helt ærlig nu igen. Og Gud, det er Nord og Gud, og hun har udskrevet den selv og sådan noget. Man fortaber sig i det hver enkelt, hvor det her er ligesom at tage elevaseren op i højhuset og så kigge ned på klassen. Så man tydeligt kan se, hov, det her har rykket sig i min undervisning. Hvor er det fedt klapt på skulderen til mig. Hvor at se, hov, den her, det skal vi lige have genødvækket. Så der er gode nyheder til jer, som er trætte af retarbejdet. Ja, den kommer også derud. Men hør, Charlotte, der er flere spørgsmål, så nu skal du til at svare i Twitter-format her. Nå for bokker. Vi har Nette fra Holbæk, som siger, skal vi slet ikke undervise i genre mere? Hvad så med afgangsprøven? Jo, men det der er jo vigtigt at forstå med afgangsprøven, det er jo skrivesituationer, at eleven bliver sat i. Og det der er fokus på afgangsprøven, det står der jo. Det er, at der er en genre med den definerede fremsætningsformerne. Så jo, vi skal stadigvæk undervise i genre. De er jo stadigvæk med på bussen. Men de er ikke målet i sig selv. Det er et middel, og det er den forståelse, det er den lille twist, bussen også er et udtryk for. Fedt. Så har vi Signe, tak for spørgsmålet, Annette. Så har vi Signe fra Viborg, der spørger, er det et undervisningsmateriale eller en bog til læreren? Det er primært en bog til læreren. Men der ligger jo også så mange idéer, både til hvad man kan bruge på forældremøde, hvad man kan bruge til at sætte gang i noget teamsamarbejde. Der ligger også til, hvad man helt konkret kan bruge i undervisning, som den der plakat, den sproglige værksøjskasse, til vurderinger, til undervisningsforløb. Jeg har simpelthen ikke talt på, hvor meget vi egentlig har lagt ud. Så der er også det, jeg kalder plug and play til undervisning. Men jeg går ikke ind og diktere, hvordan en enkelt lærer skal undervise, fordi det er op til os selv at finde ud af, hvad giver mening lige hos mig. Men der vil være idéer til, når det her kunne jeg gøre. Det her kunne jeg lægge ud. Gud, jeg kan prøve det her. Og velvidende af det, jeg præsenterer, det er der nogen, der har prøvet før, og det har givet mening for mig. Ja, så det er simpelthen både og. Det er en bog til lærerne, og der er masser af inspirationsmateriale i. Men det er ikke en, der skal ud til eleverne. Altså det er lærerne selv, men så må man hive ned af hylderne det, man kan bruge, og sætte det sammen med sit eget, som en lille legotog. Altså det er jo også det sjoveste at lave. Det kan alle danskler beskille at lave deres eget. Så det er jo på den måde, den egentlig er tænkt. Det er mening med den. Så det skal være at give forståelse, give overblik. Det er jo den bog, jeg godt selv ville have haft, da jeg var lærer. Hold nu op, for jeg er der jo kajer rundt. Og synes, det var enormt svært, for jeg synes skriftlig fremstilling er kæmpestor. Og det er jo lige det, bussen egentlig er allerbedst til. Det er, at den helt enkelt forklarer et helt kompetenceområde i én tegning. Og det er jo sådan et andet pædagogisk princip, der er de fem ting. Men alt, hvad der kan blive på der fire, skal blive på der fire. Og her har vi skriftlig fremstilling på et af fire, og på en tegning, og det er en bus, og det gør til. Og så lad os kommentere. Rykke derude. Hvor er det fedt, Charlotte. Altså hvis I også er blevet inspireret, og I endda får lyst til at bestille bogen, det får jeg i hvert fald lyst til, så er den klar til alle dansklærer, for bogen retter sig til alle dansklærerne. Det er klar til alle klassetrin. Og den udkommer den 7. juni. Lige præcis. Men man kan altså skrive sig op til den og bestille den, og vi glæder os rigtig meget til at se den, Charlotte. Det går jo også. Det bliver sådan her så spændende. Så stort tillykke med den nye bog, og tusind tak til alle jer, der kiggede med, og tak for jeres gode spørgsmål, og rigtig god bidragsferie. Ja, så er det hjem til videre.