Velkommen til Lærerstreger, et program til alle jer nysgerrige lærere og undervisere. Vi vil tale med alle de mest spændende fagfolk i Danmark, og at der er én ting, de har til fælles, de brænder for den danske folkeskole. I dag skal vores samtale handle om teknologiforståelse, og det er den kommende faglighed i folkeskolen, og indtil videre et fag, som er på forsøgsbasis på forskellige skoler rundt omkring i landet. Og nu venter vi på, at det i en eller anden form skal indfases i folkeskolen generelt. Og sådan en ny faglighed, den kan godt kræve sit at forstå, og når jeg selv læser i fagformålet for faget, synes jeg, det virker en smule abstrakt. Men heldigvis har jeg fået Johannes Fiviker i studiet i dag, til at fortælle om teknologiforståelse. Og Johannes er ikke alene forfatter til en række bøger om emnet. Du er også en ægte humanist med fokus på sprog og forståelse. Og som du skriver i din bog, Teknologiforståelse, som vi har liggende her på bordet, Johannes, så har fagbeskrivelsen i likstal på 89, så jeg er nok ikke den eneste, der har svært ved at forstå, hvad det her handler om, og jeg glæder mig til at få det udfoldet. Jeg vil også høre mere om, hvad jeg kunne gøre som teknologiforståelsesinteresserede lærer for at komme i gang umiddelbart i morgen med det her nye spændende fag. Men det kommer vi til. Allerførst vil jeg bede dig om at præsentere dig selv. Hvem er du, Johannes? Jamen, jeg er lærer på læreuddannelsen i Silkeborg og underviser til daglig dansk og it-didaktik. Men for tre-fire år siden, så kom min boss på et tidspunkt, og sagde, at du har for få timer i din årsnorm. Vi har et tilbud her fra Silkeborg Kommune. Kunne du ikke tænke dig at komme ned og være med i et nystartet Megaspace og gå sammen med nogle folkeskolelærer fra kommunen? Og så sagde jeg, at det skal jeg lige tænke over. Og så dagen efter havde jeg sovet på det og sagde ja. Og så mødte jeg op efter sommerferien sammen med en flok folkeskolelærer i en tom hal i et nybygget side campus til vores bibliotek i Silkeborg. Og så byggede vi først møblerne. Så vi startede med at bygge møblerne op, og derfra så byggede vi alle sammen vores 3D-printer. Og hvis man kigger på slideet, som er på mit PowerPoint, så kan man se, at her står min egen 3D-printer, som jeg byggede, da jeg startede på det sted. Og det at bygge sin egen 3D-printer, det gør, at man får en forståelse for teknologi, fordi der var ingen manual, man lige kunne følge. Man skulle finde ud af, hvordan gør vi lige det her, så man så film på nettet med andre, der havde bygget sådan en. Og der var selvfølgelig en manual i pakken, men der var to millioner dimser. Så vi brugte tre-fire uger på at få bygget de her 3D-printer. Ikke hver dag, men en dag om ugen, var jeg sammen med nogle folkeskolelærer. Da jeg nu havde lært at få bygget 3D-printer og noget andet, så lavede jeg senere et gnavspil. Og her kan man se nederst på samme billede, at her har jeg skåret brækker ud i træ og givet dem farver. Og det gjorde jeg ved hjælp af en lasercut-teknik. Og det var igen en ny teknologi, som jeg skulle lære at kende, og se, hvad den kan bruges til. Og her byggede jeg så et gnavspil, et spil for romantikken, som er en form for hazardspil, som de spiller i Peters Jul om peberkager. Og så byggede jeg det spil, fordi det ville min kone gerne have til jul, fordi hun havde spillet det som barn i sin egen familie. Og det er min vej ind i teknologien. Så du havde simpelthen teknologiforståelse i det megaspace? Ja, der lærte jeg det for the hard way fra bunden af, ikke? Men sammen med lærere. Og undervejs var der så to benspind, at to gange skulle ud på folkeskole og afprøveforløb. Og det var meget lærerigt at tage det væk fra, at det drejede sig om, at jeg selv skulle lære teknologiforståelse, til at jeg skulle lære nogle andre om en ny forståelse og en ny faglighed. Hold da op. Ja, for hvad er teknologiforståelse for et fag? I virkeligheden er det jo ikke et fag, men det er en række fagligheder, som nogle folk har sat sammen. Og det vil sige, at som det ligger i udgangspunktet som forsøgsfag, så består det af nogle fagligheder, man har valgt at sige, at de udgør en pakke. Og disse fagligheder er i virkeligheden ikke ny, men gamle. Så computationel tænkning har vi jo haft, siden man opfandt algoritmer for 2400 år siden i det gamle Grækenland. Og det vil sige, at der begyndte man at lave matematik, og alle kender algoritmer, fordi hvis du kan strikke, så følger du en algoritme. Hvis der er, at du kan dividere med 10'er og 100'er, så følger du en algoritme. Så algoritmisk tænkning er gammel. Men i forhold til computer har den så fået nogle toninger, hvor man skal lære et sprog. Og dette sprog volder store kvaler for nogle typer af elever, fordi det er abstrakt og meget logisk sprog. Men det er også abstrakt for os voksne. Der er jo nogle sproglige barriere med teknologisk handleevne og netop komputationel tankegang, digital design, designprocesser, digital myndiggørelse. Og det her skaber de her begreber ret abstrakte. Og hvilke barriere skaber de, tror du? Jeg tror, at de skaber en frygt for, at man ikke lykkes som lærer. Forstår man ikke selv, hvad det går ud på, så kan man heller ikke få nogle andre til at lave nogle interessante ting i undervisningen. Og hvis man er usikker på nogle af grundelementerne i det her fag, så vil man forsøge at gå udenom dem. Så hvis man er bange for komputationel tænkning, så tænker man, at min klasse skal ikke kode. Men vi kan godt designe et eller andet, eller vi kan godt arbejde med digital dannelse, som vi kender det i forvejen med datasikkerhed og måske også med, hvordan en computer virker. Men når faget er bleende, som det er, så er det fordi, det bygger på en nedsivningstanke. Nemlig, at vi har nogle universitetsfærdigheder, og dem har man så forsøgt at downsize. Og det er i virkeligheden måske ikke så god en idé, fordi ting bliver tit bedre, når de bliver bygget op nedefra, i stedet for oppefra. Og det, jeg mødte, da jeg var i det her megaspace, jeg startede med at fortælle om, det var, at vi byggede tingene nedefra, og dermed fik ejerskab til dem. Her kommer nogle lærere ind til et fag, de overhovedet ikke har ejerskab til, og føler sig lidt rådvilde, fordi de ikke er trygge ved de processer, de skal ud i. Og mange er også bange for kontroltæbe, fordi hvis man ikke selv mestrer teknologierne, så vil eleverne kunne sætte en til vægs og spørge om noget, man ikke kan svare på, og måske kan man ikke få det til at virke, det man arbejder med. Og så bliver det en pædagogisk fiasko. Så hvad skal man gøre? Jamen, det jeg lærte, det var jo, at jeg var i mesterlærer. Så jeg lærte jo ved at gå i et miljø med nogle andre. Og det svar, jeg altid fik, når jeg spurgte om noget til de instruktører, vi havde, så var det prøv det. Du skal fejle, fordi du lærer ved at fejle, og du bliver meget mere tryg i det, ved at du har fejlet, end ved at jeg siger, hvordan du skal gøre det. Og den proces skal man også ture med børn og sige, at de skal have lov til at arbejde med tingene, og det er okay at mislykkes med noget, fordi det er en del af læringen, frem til at komme til at mestre et håndværk, som det her også er. Det er den ene side, man lærer, hader konfortab, fordi de er vant til at have magten og klasseledelsen og autoriteten. Og det skal man kunne slippe lidt her og sige, at man træder ned på siden med eleverne og er guide on your side, altså en, der hjælper dem, i stedet for at være den der kloge op ved katheter. Og hvad sker der så, når man som lærer gør det? Så skal man jo sætte eleverne i gang med meningsfyldt arbejde. Og det vil sige, at Gyldendale har for eksempel på deres portal lavet en række øvelser, hvor man arbejder med design-tænkning, hvor man løser virkelige problemer fra nærmiljøet. Og det er et godt sted at starte. Så hvis man kan finde nogle problemer, der er på den skole, eleverne er på, eller i deres dagligdag derhjemme. Det kan være alt fra affaldssortering til problemer på skolen med larm, eller at man får for lidt motion, eller at der er for lidt demokrati, eller hvad det nu kan være. Så kan man derudfra lave noget undervisning, der så går ind og siger, at det må vi undersøge. Og det vigtigste, når man arbejder med her, er at have et undersøgende perspektiv. Så vi skal kunne lave fældestudier og finde ud af, hvorfor er det nu, at det her er et problem. Så hvis vi har et problem med, at der bliver smidt skrald på skolen, eller i frieejlerne uden for skolen, så må vi tænke på, hvorfor er den adfærd, og hvordan kan vi ændre den? Og kan vi ved hjælp af nogle notching -teknologier måske få adfærden ændret? Eller kan vi bevidst gøre? Så jeg var med i en femteklassesprojekt i Ry, hvor det var, at eleverne skulle tælle op derhjemme, hvor meget plastik de havde, og de skulle på genbrugsstationen og intervjue den atsvarede for, hvordan man genanvendte forskellige plastiktyper, hvilke der ikke kunne bruges. Og så skulle de ned i friområdet ved Ry Møllesø og finde ud af, hvorfor smider folk skrald, og hvad kan vi gøre ved det? Og det er et konkret eksempel på, at man godt kan være i børnehøjde. Og det mest øjenåbne for eleverne, det var, at de talte op, hvad de havde plastikting i deres køkken. Det var en skræmmende erfaring. Bare ind i deres køleskab, hvad der er pakket ind i plast. Så derfor gik de ned i kvicklig og snakkede med, hvorfor er det, vi emballerer frugt i plast? Hvorfor er det, vi emballerer kød i plast? Og hvorfor har vi ikke genbrugsflasker til mælk? Og så videre. Fedt. Så hvad er konsekvensen, hvis vi ikke tager det her fag på os, eller ikke får det ind i folkeskolen? Jamen, der er et dilemma med nye fag. Og det første dilemma består i, hvad skal væk, hvis det her skal eksistere. Og det dilemma har man jo ikke løst, fordi ministeriet har kørt et forsøgsprojekt over tre år, som når sin ende her i år, men formentlig bliver forlænget på grund af covid-19-restriktionerne. Så man bliver nødt til at vurdere, hvor meget må sådan et fag fylde i forhold til skolens øvrige fag, og hvornår skal det ligge, og skal det være ind i fagene som en del af et fag, eller skal det være et selvstændigt fag? Og det er uafklaret i øjeblikket. Og så længe det er uafklaret, er det en del af usikkerheden. Ja, det gør vel også svære for den enkelte lærer at tage faget på, så kan jeg forestille mig. Det er så det andet. Fordi nu sagde jeg, at det første var, at problemet med at indføre et nyt fag. Et andet problem er så, at vi har en række teknologifag i forvejen. Vi har i indskolingen, eller oppe i mellemtrinet, har vi jo natur og teknologi. Og så har vi jo alle stemfagene i overbygningen, hvor vi har matematik og fysik og kemi og biologi og geografi. Og det vil sige, at alle de her fag arbejder også med teknologi. Og så må man vurdere, hvorfor er det, at vi skal have et teknologifag mere, hvis vi har fem eller seks i forvejen. Og her er svaret for dem, der har lavet faget, at det er fordi, at det her specifikt handler om digitale teknologier. Og det vil nogen fysiklærer blive vrede over at sige, at digitale teknologier har jo altid en analog side. så der er også en materiel ting ved min telefon. Man kan bare prøve at sænke det ned i et toilet. Ja, som det sker for mange af os. Og alle gadgets hviler på strøm og på kredsløb og på hverdagsteknologier. Og det, der kommer ud af dem, er så også noget analogt. For eksempel lyde og lysbølger, som vi kan se eller røre ved med vores interface på en telefon eller på en iPad. Og det vil sige, at det er filtret ind i hinanden. Og derfor skrev jeg en bog, der hedder Filtret Ind, som handler om, at vi kan ikke isolere det digitale som noget, der ligger uden for det andet, fordi det er indlejet i verden, ligesom alle andre teknologier er. Så nu sidder vi med kopper, og det er også en teknologi til at drikke af, som er ret gammel, men den virker. Præcis. Præcis. Men så hvad gør teknologi ved os? Ja, her vil vi gerne se en lille film, fordi så kan vi snakke om det ud fra et evolutionsperspektiv. Det vil jeg glæde mig til. Så vi kan få lov til at se vores film. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. 4. Ja. Ich bin einparaget yesterday. Rocket man Burning out of fuse I'm very long And I think it's gonna be A long, long time And I think it's gonna be A long, long time And I think it's gonna be A long, long time Ja, her slutter filmen Og her bliver man så nødt til at sige I den her film bliver vi nødt til at udlægge Hvis vi skal forstå hvad teknologier er For denne her strus lever på savannen Som et flokdyr Og i en naturtilstand Som bliver forstyrret af menneskelig interaktion Og da den får de her VR-briller på Så oplever den pludselig verden På en anden måde end I vand selv Og den skiller sig ud fra de øvrige på flokken Som I kan se på billedet på min præstation nu Pludselig er den blevet ensom Blandt struse og fremmed for de andre Og begynder at have en anden opfaldelse af verden Og dermed begynder den også at ændre adfærd Og det vil sige Her begynder den at træne på Noget der ikke er struseagtigt Nemlig at flyve Og det er så det den lærer sig Mennesket har også lært sig at flyve I kan jo også forsøgte sig med nogle vinger Der var lavet at vokse og fjerde Men siden har vi bygget flyvemaskiner Og lykkedes med at flyve Og problemet ved den operation er Vi har trådt ud af den naturtilstand Og det vil sige at vi er en menneskelig verden Der er fyldt med teknologier De bringer os i stand til at kunne Alverdens ting vi ikke kunne før Om et stykke tid vil vi kunne flyve til Mars Og bygge byer i rummet Men stadigvæk så er der sådan nogle udfordringer Med at adfærden ændrer sig Og hvad er det teknologier gør ved os Og det er en del af fagets myndiggørelse At forstå at teknologier er ikke neutrale Selvom at nogen tror det Teknologier ændrer adfærd og har indleget værdier Og det vil sige at når man er barn Og leger med sine TikTok og laver videoer Så leverer man i virkeligheden data til nogle andre Som sidder og høster de her data Og bruger dem kommerciellt Og det vil sige at teknologier gør noget ved os Men teknologier er også noget bestemt i sig selv Og det er det her skæld Bliver man nødt til at lære barn At der er forskel på hvad teknologier er Og hvad de gør Og det er en del af kulturforståelsen Og det er derfor vi ikke bare taler om dannelse Men også om myndiggørelse Fordi vi gerne vil have eleverne til at kunne handle Og tage ejerskab Og det er måske den væsentligste mission for teknologiforståelse Det er at eleverne skal kunne tage ejerskab Over deres eget liv i den digitale verden Og hvordan gør lærerne det rent praktisk? Hvordan underviser man i digital myndiggørelse? Jamen jeg bruger altid min telefon med min hold Eller rett og sagt Mine studerende bruger deres egen telefon Og så kigger vi på At teknologier er som det her slide Vi så indlegeret i en række firmaer Og så finder vi et sted på nettet Hvor man dels kan se Hvad sker der hver gang jeg bevæger min touchpad Så er det faktisk nogen der sidder og følger med For eksempel hvis jeg køber noget Så kan man se hvornår trykker man på biber Hvornår lader man være Hvornår tøver man Men der er også nogen der høster dine data Og her kan man faktisk med en anden teknologi Finde ud af hvem er det du har accepteret cookies Og terms and conditions fra Hvem følger hvad du gør på din telefon Og det er skræmmende Og opdage at du bliver tracket af rigtig mange personer Og du bliver også geotracket Og det vil sige der kan komme nogen efter dig Hvis det er at du for eksempel er kriminell Eller hvis det er at du er i en familie Hvor der er social kontrol I min søns klasse i folkeskolen Der var der nogle forældre der om fredagen Når børnene tog ind til byen Fulgte deres børn på Find My iPhone appen Og det vil sige de overhovede deres børn Min søn han viste mig Sidste vinterferie Så vi kan få det slide på Sin profil fra Snapchat Vi skal lige lidt længere frem i præstationen Den der er Er tilbage Yes Og så sagde han Her kan du se hvor alle dem fra min klasse er henne Der var nogen der var i Østrig og Svejs Og på vej hjem gennem Tyskland Så var der en rigtig stor klump Der var i Aarhus Og så var der en i Sverige Og en i Norge Og det vil sige at Snappen den vidste hvor de alle sammen var henne Så sagde jeg til min søn Har du klar over hvad det har af muligheder Og så sagde hende Jeg kan jo godt slå det fra Men det gør jeg ikke Nej Og så kan man se herovre At Tinder og Alle mulige Google Maps Geotracker der også Ja Og det er lidt bekymrende Ja Et godt eksempel er Christine Borgtrup Der var journalist i Kina I tre år Og har udgivet en bog om IT Hun kiggede på en kjole I en gågade i Shanghai Ja Og så da hun kom hjem Og tændte sin iPad Så fik hun en reklame for kjolen Ja Og det var fordi Der var kameraavågning Og ansigtsgenkendelse på gågaden Og det vil sige De forbandte hende og kjolen Ja Selvfølgelig Og det lærer vores elever noget om det i dag? Det er det nødt til at lære noget om Fordi altid så bliver vi digitalt naive Præcis Så jeg siger altid At børn er ikke digitale natives Som Mark Prinsky i sin tid sagde i 2001 Børn er digitalt naive Ja Og de er nødt til at vide Hvad er det Jeg giver mine Hvad hedder det Apps lov til Ja Ja fordi hvornår har du Sådan erfaret rent personligt At teknologiforståelset Giver mening for en elev Eller en klasse? Jamen det giver mening Når det er Man kan lave transfer over I sin egen livsverden Ja Og det vil sige At hvis relevansen ikke er der Så kan de godt sidde og lave en kodning På Ultrabit Eller et andet sted Hvad er Ultrabit? Ultrabit er en lille computer På størrelse Med et kreditkort Som alle fjerdeklasser i Danmark Har fået Leveret af Danmarks Radio Og noget fondstøtte Ja Og den kan man kode Og der er lavet rigtig fine forløb På DR Ultrabit Til denne her lille computer Så det er ikke fordi Der er noget galt med det Nej Men fra at man har anvendt det her Og sidde og lave en kode Hvor man for eksempel Laver en skridt Eller et kompas Eller en temperaturmåler Eller et eller andet Og så til at man laver transfer ud til Hvad har det med min verden at gøre? Der er der et stykke vej Og det er det her stykke vej Som læreren skal bringe i det Og det gør man især ved At de får lov til selv At designe nogle ting Nogle løsninger På nogle konkrete problemer Der findes i deres livsverden Og hvor henter man Eksempler og materiale til det? Først og fremmest Har man på EMU Lavet en platform Som er knyttet til forsøget Og her ligger der sådan noget Det der hedder prototyper Altså nogle færdige undervisningsforløb Som er afprøvet Ja Og evalueret Og jeg har en kollega Der har lavet et i computer Genereret journalistik Ja Det vil altså sige robotjournalistik Ja Hvor der er man for eksempel Kan lave en lille artikel Som er robotgenereret Okay Og det er en mulighed for at se At robotjournalistik Er kommet til Danmark Ritsau og Jysk Vestkysten Bor det blandt andet Ja I Danmark Men det fungerer også godt Til sportsjournalistik Information havde i den her weekend En computergenereret litterær tekst Ja Hvor man skulle sammenligne Med en autentisk forfatter Og så skulle man gætte Hvilken der var hvilken Og det var faktisk svært Ja Så det er et eksempel på et forløb Ja Som også er relevans Ja Personligt har jeg meget stor glæde At arbejde med robotter Ja Og jeg ved ikke om vi kan få Det slide frem Hvor der er robotter på Som hedder robotjule i ans Der Jeg var ude i 3. klasse Hvor Line Som er lærer på ans skole Var klasselærer Og så fik jeg lov til at komme med Og så lavede vi en julekalender Som var interaktiv Så vi købte en vokstu Som var printet med bykortet Fra ans Som vi tog ned fra Krak Og så kan man bestille en vokstu I 2x3 meter Eller sådan noget Wow Og så sad eleverne Og kørte med robotter på den Hvor de hver dag skulle gennemløbe Den rute Som julehistorien gennemgik Og løse dagens opgaver Så der var en historie Der var koblet til et kort Over den by de boede i Var det en historie Hun selv havde skrevet Ja vi omskrev En kendt bog Som er til højre Neders på slejtet Okay Så vi tog den her bog Som udgangspunkt Så skrev vi den om selv Til at det kom til at passe Med de lokale forhold Wow Og eleverne vidste jo godt Hvor rimme tusind Og svømmehallen Og biblioteket Og parken Og så videre Søen derhenne Ja Så det var faktisk ret sjovt Og så printede de også Deres eget julepynt Så når man havde løst Dagens kodningsopgaver Så skulle man præsentere den For klassen Og det var tre Der havde ansvaret hver dag Ja Og når de så havde gjort det Kunne de hænge deres julepynt På juletræet Fedt Og øverst til højre Kan I se det julepynt De havde 3D printet Wow Og i 3. klasse er det ret flot At man på to lektioner Kan printe En ting man gælde op på juletræet Som oven i købet var pænt Ja Ja Og som forældrene Formentlig synes er ret okay Ja men lige præcis Så hvad gav Hvad oplevede du Det gav eleverne I den klasse At arbejde med De var meget motiverede Men jeg intervjuede Alle eleverne Da vi var færdige Og de var blevet Bedre til at læse forståelse Fordi forståelsen Dagens tekst Var blevet markant bedre Fordi de vidste De skulle bruge den Til at løse en opgave med Aha Til gælde Kunne de ikke lave transfer Over i deres virkelige verden Så under intervjuet Så var der en pige Der sagde til mig Forresten arbejder Min far på et sted Hvor de laver robotarme Til industrien Ja Og det har hun ikke sagt Noget om på noget tidspunkt Som vi arbejder med robotter Nej Så koblingen laver hun Først fordi jeg spurgte hende Ja Og det er nogle gange Det som man bliver overrasket over At Gud Ja Men vi lærer det i hvert fald At de var gode til at samarbejde Fordi de var tre om løsning Ja Og en skulle filme de to andre Ja Så de filmede hinanden Uden lærer Så de var inde i et depot Ved siden af klasseværelsen Mens de andre børn arbejdede Og så kunne vi bagefter se filmen Med hvordan de havde samarbejdet Ja Og det var for os to lærer Interessant at se Hvem to ejerskab Ja Lige præcis Det var min næste spørgsmål Hvad lærer det lægeren Af den her oplevelse? De lærer det At nogle børn Er meget selvhjulpende Og er gode til At lede en proces Andre børn vil gerne Holde kameraet Og være jagtager Fordi så slipper de For noget truende Ja Og det vil sige Eleverne er jo også forskellige Og kommer fra forskellige hjem Og forskellige baggrunder Der var også et handicappet barn I klassen Som havde brug for sin kørestol Som så havde nogle opgaver Han ikke kunne løse På den måde Men at jul kunne være med Ja Så det lærte vi i hvert fald At eleverne tager forskelligt mod det Ja Og eleverne er meget differencerede Og hvad lærer det lægeren Om sin egen rolle i det? For det lyder som Der også var et vis kontrol Som du taler om Før at lægeren måtte overlade Noget af læringen Til børnene i rummet Uden at vide Hvordan det skulle gå Denne her lærer var Havde stor tillid til egne evner Ja Og det vil sige Hun turde godt kontrolsæbet Ja Og turde godt at undervise klassen Mens hun havde tillid til At de tre barn Ikke lavede noget De ikke måtte Ja Og af samme grund Gjorde de det ikke Ja Og omvendt kunne hun Selvfølgelig godt sætte grænser Fordi vi lavede Senere et projekt I 8. klasse Hvor det var nogle rødder Der var med Ja Hvor vi byggede møbler Af paller Ja Og det er jo også en teknologi At bygge pallemøbler En meget spændende teknologi Ja Men der var der bestemt nogen Der havde brug for kredsledelse Ja Og nogle utilpassede teenager Ja Og der var vi nødt til At rammesætte meget strammere Fordi det stak af For nogen Der ikke kunne koncentrere sig Eller ikke gav Ja selvfølgelig Men Johans Vi sidder jo her Og taler om teknologi Som om At det bare er nemt at forstå Men hvad er teknologi? Teknologi Hvis vi kan få det slide på Med Superliga Fodboldmål Yes Hvis det er Hvis I er At en fodboldspiller Sparker på mål Ja Så har han en sparketeknik Ja Det har man øvet sig på I baggården Og hjemme i haven Og henne i skolen Og alle mulige andre steder Og det vil sige Teknik forbinder vi meget Med noget man gør med kroppen Ja Og derfor At det oprindelige udgave Teknik det er Når mennesker gør noget med ting Ja Teknologier Som vi har med målteknologier På billederne derovre Så kan vi se At de har noget andet Så de er ikke længere Forbundet til kroppen Men abstraktet gør ting Ja Så når man skal vurdere Om en bold er ude eller inde Så kan man se At her har dommeren et ur Og han får så besked Fra målkameret Om bolden har krydset linjen Og tv-serierne Ser det så på En animeret udgave Som om Ligesom det er en challenge I tennis Så ser vi hvor stregerne er Hvor bolden er I en animeret udgave Som er pædagogisk Ja Og her har vi over Teknologier Hvor 29 kameraer Spiller sammen Med en hel del Kunstig intelligens For at man i løbet Af meget kort tid Kan se Hvad priser af Nogle vigtige Spilsituationer I fodbold Og alle der kan lide Fodbold vil sige At teknologierne Forstyrrer flået i kampen Ja Fordi så sidder man Og venter på Om et mål er godkendt Om man kan juble Eller om man ikke Ja Kan juble Så teknologier Er altså præget af At man har Tilføjet En række ting Der fjerner Det fra kroppen Okay For det første Og for det andet Så skal man vide At teknologi Især bruges I de angelsaksiske lande Hvor man i Tyskland Bruger teknik Om det hele Okay Så der har man Højskoler for teknik Som f.eks. Ingeniørhøjskoler Og den slags ting Aha Og her i København Har vi også DTU Altså Danmarks Teknisk Universitet Det er ikke Danmarks Teknologisk Det er tut Nej Så det hedder Danmarks Teknisk Universitet Og det vil sige Der har vi jo stadig Den tyske forståelse Af teknologier Ja Og hvad betyder sprog I den sammenhæng Det betyder meget Altså jeg arbejder Med et begreb Det hedder literacy Som handler om At man kan læse Og skrive Grundlæggende Ja Og der er vi nødt til at sige Inden for teknologier Er der også nogle literacies Det vil sige Her er der noget sprog Du skal mestre Men du skal også kunne Det du skal Håndtere Med teknologi Ja Og derfor er literacy Begrebet egentlig meget anvendigt Til teknologisk forståelse Eller teknologisk literacy Ja Og måske burde faget I virkeligheden Hedet teknologisk literacy Ja I angelsaksiske landet Det her fag vi har Computer science Ja Og det vil sige Her er det meget tonet I kodningsretning Ja Jeg har besøgt 10 folkeskoler I San Francisco Og Silicon Valley Ja Og der er børn meget meget dygtige Til at kode Ja Også fordi de kan se En job fremtidig Ja Og det vil sige De arbejder meget i her Det er på at blive dygtige Til at kode Fordi det er der penge i Ja Og nogle af lærerne Er pensionerede Silicon Valley Folk som ikke gider arbejde 12 timer om dagen Man tænker De vil hellere være lærer For en mindre løn Fordi de har lavet De penge de skulle lave På et tæk Så nu kan de tage det lidt Wow Så de kan noget Og der bliver det meget kodning Ja Hvor det er Vi i Danmark jo har Den humanistiske vinkling Ja At vi vil gerne have Design tænkning Og at vi løser ting I den virkelige verden Indleget i Forståelsen Ja Og så har vi så også Begrebet Empowerment Eller myndiggørelse Ja Der står i folkeskoleloven At vi skal opdrage Til demokrati Ja Og der står At vi skal gøre Eleven i stand til Selv at handle Og være selvstændende Individ Ja Og det gælder så også I den teknologiske verden Så det lyder som om Vi med faget Teknologiforståelse Eller det måske Kommende fag Teknologiforståelse Er Går mere end retning af At At Opdrage børnene Til livet Eleverne til livet End at de skal have En karriere Det er ikke det der mission Nej Og det bliver kun nogle Få narder Der kommer til at skulle sidde Og programmere Men det er godt At alle børn ved Hvad en algoritme er Ja Og jeg plejer at sige At pasta med kødsorv Er den bedste algoritme Jeg kender Så for at du kan lave Pasta med kødsorv Så skal du gå ned og købe Nogle råvarer Det kalder vi input Så skal du følge en opskrift Det kalder vi en algoritme Ja Og under det Der skal du så vide Nogle håndværksmæssige ting Ja For at du kan Switche løgner Og så videre Ja Og til sidst Så kommer der en færdig ret ud Ja Det kalder vi et output Ja Og sådan virker Alle digitale teknologier Ja De har et input Og et output Og så er der en processering Af data imellem Og den er interessant nok Ja Jamen det lyder jo nemt nok Men altså Til allersidst Der voteres PT Skal teknologiforståelse Være et selvstændigt fag Eller en faglighed Hvis du fik lov til at vælge Hvad blev det så? Det blev et fag Centreret om En eller to Alderstrine eller årgange Ja Jeg synes ikke Det skal ind i fagene Fordi at fagene I forvejen har stoftrængsel Og at mange lærere Ikke vil være kompetente Og derfor så vil de Undgå det Eller lave nogle Overspringshandlinger Der legitimerer At de næsten har gjort det Ja Hvis man laver det Som et selvstændigt fag Så får man nogle af dem Der kan finde ud af det Til at undervise Ja Og man skal ikke lave det Over 10 år Fordi det kan faget ikke bære Nej Og der er ikke progression Og indhold nok Det er bedre at gøre det Ordentligt over et eller to år Og så Lave noget der har Substans og kvalitet Eller lave noget Der er spredt ud Som tynd færnes Udover et meget langt Alders Forløb Ja Så til allersidst Johannes Hvis en lærer har fået Blod på tanden Efter at have hørt dig Fortælle om det Hvor er så det første sted Læreren skal kigge hen For at lære mere Jeg synes to ting Jeg synes for det første At der findes en række portaler Der har lavet rigtig fine forløb Her ibl. Gyllendal Selvfølgelig Og også nogle af jeres konkurrenter Og Ultrabit er et godt sted at gå hen Prototyperne på EMU Er et godt sted at gå hen Men jeg synes også Læreren skal læse noget selv Så læren bliver også nødt til At være Nogle mulehård foran Og derfor har jeg kaldt min egen bog For teknologiforståelser Fordi der ikke er en forståelse Men flere Og det vil sige Læreren bliver også nødt til At have et overskud Sprogligt Og repertoiremæssigt Og derfor bliver læreren nødt til At have noget efteruddannelse Og det kan så foregå På forskellige professionshøjskoler Eller i andre regier Men lærerne bliver nødt til At blive opkvælseset Tusind tak fordi du kom Johans Det var meget spændende at høre Og tak fordi I så med Tak for i dag