I dag skal vi tale om denne her spridtnye og super lækre idrætsbog, som hedder Tjek på idræt – tema og teori. Og som er lidt en lillesøster til denne her lille og tjek på idræt – og som er en lille lillesøsse til den grønne – Tjek på idræt – som mange af jer måske allerede kender og bruger ude i jeres undervisning. Jeg sidder her med bogens forfatter, Birgitte Hedeskov, og vi vil prøve at gøre jer klogere og forhåbentlig også nysgerrige på, hvad denne her nye bog kan bruges til i jeres undervisning. Og den måde vi vil gøre det på, det er ved at vise jer et uddrag af bogen, og så vil vi komme lidt ind på, hvilke tanker vi har gjort os i forhold til valg af indhold, og hvordan det bliver præsenteret i bogen. Og så også lidt om, hvordan kan man egentlig bruge bogen i undervisningen og til prøven. Tjek på idræt – tema og teori kommer til at lægge gratis tilgængeligt på Tjek på idræts hjemmeside. Og det gør, at I kan gå ind og kigge på den herefter det her oplæg og bladre den igennem stille og roligt. Og så håber vi jo, at I vil synes, at det er en super fed bog, som I bare har lyst til at bruge i jeres undervisning. Vi er i hvert fald rigtig stolte af det produkt, der er kommet ud af det. Så skal jeg også lige huske at sige, at hvis I har lyst, så er der mulighed for at skrive spørgsmål til os inde på chatten, og dem vil vi så forsøge at besvare helt til sidst. Og så er jeg kommet til det vigtigste. Jeg skal præsentere dig, Birgitte, som jo er forfatter til Tjek på idræt – tema og teori. Men du er jo også forfatter til Tjek på idræt – den grønne bog, som du har skrevet sammen med Kasper som medforfatter. Og så er du skrevet en hel række af de forløb, som ligger inde på Gyldendags Idrætsportaler. Derudover så er du lektor i Idræt ved læreuddannelsen, og så har du siddet med i den arbejdsgruppe, som har lavet prøvebekendtgradelserne og fællesmål i 2015. Så du ved jo om nogen, hvad det er, man kan forvente, at eleverne i udskolingen skal kunne som rent idrætsteoretisk. Men jeg tænker, at vi vil starte med at tale lidt om, hvorfor vi egentlig har lavet bogen. Vil du sige lidt om det? Ja. Altså, baggrunden for at lave bogen er jo egentlig et ønske om at lave den fulde pakke. Altså, forstået på den måde, at hvis man har den første bog her, og hvis man så også har den nye bog, så har man den fulde pakke. Så har man faktisk alt, hvad man skal bruge for at arbejde med idrætsfaget i de store klasser i folkeskolen. Man har sådan en virkelig bred palette af alt det, der er vigtigt og alt det, der er spændende at arbejde med i idrætsfaget. Og det kan man jo så plukke i på forskellige måder. Det kan også være, at man supplerer med noget andet, men man har i hvert fald en virkelig god grundpakke med de her to bøger. Så man kan føle sig sikker i at arbejde fagligt med faget. Og også eleverne kan føle sig sikre, ikke? Ja. Og man kan sige, at når vi har lavet den her, så er det jo også fordi, at den kan noget, som den her ikke kan. Og den nye arbejder meget mere med de teoretiske sider af faget. Og det gør den på to måder. Dels så introducerer den hele den naturvidenskabelige teori omkring krop og træning og prøver at samle den viden, der er omkring det felt. Man kan sige, at der er også lidt i den her, men det er noget mere udfoldet her. Og det er et forsøg på at samle det, vi synes hører til. Det er området, hvor man vil arbejde med det. Man bliver som lærer fri for at skulle ud og hente tekster i en gymnasiebog og på nettet og nogle portaler. Ikke et ondt ord om portaler. Men her har vi ligesom samlet det. Så det er samlet et sted. Og det er jo også skrevet i elevhøjde, kan man sige. Det er skrevet til målgruppen. Og det betyder, at vi har gjort os rigtig mange overvejelser om, hvad man egentlig kan i 8. og 9. klasse? Og hvad kan vi forvente, at de skal kunne, hvis vi kigger på målene, hvis vi kigger på vejledningen og faghæftelsen mere bredt set? Hvis vi skæver til biologi, hvad er niveauet egentlig der? Ja, hvad er det for nogle fagbegreber, de kender? Præcis. Hvor meget kan man gå ind i ATP for eksempel? Hvad er det, de arbejder med i gymnasiet? Hvad er det for et felt, niveomæssigt, vi befinder os i? Det har vi brugt ret mange kræfter på at skære, så vi synes, det er rigtigt. Så det er den ene ting, som den her kan. Og den anden ting, som den arbejder rigtig meget med, det er jo at folde mere ud. Hvordan kan vi arbejde med temaer i undervisningen? Der er også et kapitel i den her bog om temaer, men her er det meget mere dybt og grundigt, kan man sige. Og der er nogle tekster, de kan opgive til prøven i idræt, og der var ikke nogle tematekster i den gamle tjek på idræt? Der er tematekster, der er arbejdsspørgsmål og alt muligt, som vi kommer til at kigge på om lidt. Præcis. Men man kan sige, at det her med temaerne i den her bog, det er måske også et ønske om at være med til at oversætte nogle af de ting, der står i fællesmål. Altså når der nu står i fællesmål, at eleverne skal arbejde med idræt i samfundet, det er jo et af videns- og fattighedsområderne, som man skal arbejde med. Hvis man så laver det til et tema, som vi har gjort i den her bog, hvad er det så for en tekst, eleverne kan læse? Hvad er det for nogle ting, man kan gøre i praksis med det her tema? Hvad er det for nogle arbejdsspørgsmål? Og hvordan kan eleverne arbejde med det til prøven? Det er det, vi prøver at folde ud alt sammen omkring de temaer, som så er med i den her bog. Så for at svare på de spørgsmål, vi har lavet den for at støtte eleverne og lærerne i at arbejde med de mere teoretiske sider af faget. Og det er sådan set ønsket, at det kan den bog hjælpe med - med en masse pile ind i praksis. Så der er rigtig mange eksempler på, hvordan man kan arbejde med nogle af de her ting i praksis. Og så har vi jo valgt at dele bogen op i to dele. En del, som handler om temaer, og en del, som handler om teori om krop og træning. Hvordan har du egentlig udvalgt de temaer, som har så kommet med i bogen? Ja, nu bladrer jeg lige i den her, ikke? Som man kan se her, kan man se de temaer, der er med i bogen. Der er 12 temaer, og hvis I kigger lidt hurtigt rundt i det, så vil I kunne genkende nogle af temaerne. Altså nogle af de temaer, der er blevet arbejdet rigtig meget med i faget. For eksempel omkring sundhed, omkring idræt i samfundet, idrætskultur, samarbejde osv. Der er altså nogle af de der store temaer i vores fag. Men så er der også nogle lidt anderledes temaer. Og man kan sige, at nogle af temaerne peger direkte ind i vores videns- og færdighedsområder, og nogle lidt går mere på tværs. Og det er sådan set sådan, de er valgt ud. Og bare lige kort kan vi jo lige kigge på målene for vores fag, hvor vi har vores tre kompetenceområder. Altid idrætsudøvelse øverst, som jo er det, der er inde i midten af vores fag. Det er det, vi altid arbejder med. Vi skal altid bevæge os. Vi skal altid lave noget. Men vi skal jo også have de to andre kompetenceområder i spil. Altså de to nederste, som vi kun skal arbejde med som ren teori. Vi skal jo ikke sidde op i en klasse og snakke om idræt i samfundet eller idræt og identitet. Vi skal have det ud og gå i praksis og arbejde med det som temaer ind omkring praksis. Og der ligger jo sådan fem store emner eller temaer, som vi sådan skal arbejde med. Samarbejde, normer og værdier og  idræt i samfundet. Så er der det hernede, vi kan samlet set kalde sundhed. Og så er der identitet. Og de fem temaer er i bogen. De er repræsenteret og godt gennemarbejdet i bogen. Så man kan sige, at man er helt sikker på at komme rundt om hele faget, hvis man arbejder med de fem temaer. Men så har vi jo også lavet nogle temaer, der går på tværs mere op. Nogle, der ligger på tværs op i den alsidige idrætsudøvelse. Altså hvor der er for eksempel et tema som den agile krop, eller et tema som mentaltræning og fokus, som egentligt er et tema, der befinder sig i det øverste kompetenceområde. Et tema som, hvad motiverer dig, det går sådan set på tværs af alle mulige steder, alle mulige mål. Så man kan sige, at den samlede palette repræsenterer både nogle af de sikre valg - hvor vi er sikker på at få arbejdet med nogle af målene - og så er der også sådan nogle lidt anderledes, måske skæve, nogle der går lidt på tværs på nogle anderledes måder - hvis man synes, man har overskudtid og lyst til at lave noget, som ligesom rækker ud over det, vi altid gør. Men det kan være, at du kunne prøve at vise et tema eller to, så I lige får en chance for at se, hvordan det bliver udfoldet i bogen. Og vi snakkede jo lidt om hvilket tema, vi skulle vise. Vi blev enige om at vise temaet: samarbejde, team-up, fordi det er et tema, vi kender alle sammen. Jeg tænker, at rigtig mange af jer har arbejdet med det, og så kan I ligesom se, hvordan vi har grebet det an. Der er ligesom sådan en side til venstre, hvor der er en indledende tekst og et billede, og så nedenunder er der en model, som har sådan nogle blå bobler, hvor der står, hvad kan du læse om i kapitlet? Og det er så det, der svarer til alle underoverskrifterne i kapitlet. Og så kommer der så egentlig temateksten, som starter der på højre side. I det her tilfælde indebærer det en model, der hedder det gode team, som så har fire hjørner. Kommunikation, tillid, roller og deltagelse og fællesskab. Og det er så de fire hjørner af det tema, som vi folder ud i teksten. Altså der er ligesom noget tekst om kommunikation, der er noget om fællesskab, der er noget om roller og deltagelse, og der er noget om tillid. Og der kan man jo så vælge at arbejde med alle fire hjørner af den her samarbejdsmodel. Eller man kan vælge, at vi bare skal have et forløb, hvor vi kun arbejder med tillid for eksempel. Eller med kommunikation, eller noget andet. Så man kan sådan vælge at bruge det hele, eller man kan bruge noget af det. Og som I kan se, så er der sådan nogle små blå firkanter rundt omkring. Og det er altså der, hvor der er noget ekstramateriale, som man kan klikke på, og som ligger på bogens hjemmeside. Samme sted som materialerne til den gamle tjek på idræt ligger. Og hvis man har i-bogen, så kan man tilgå det bare ved at klikke ind i bogen. Så kommer man direkte til den pdf, som er knyttet til det der lille mærke. Men altså først er der en tekst om temaet. Og så er der de her to sider til sidst, som der også er på alle temaer, hvor den ene side er delt i to. Der er et afsnit, som hedder temaet i praksis, hvor der bliver givet en række eksempler på, hvordan man kan arbejde meget konkret med det her tema i praksis. Og helt ned i meget konkrete øvelser og opgaver, man kan lave. Så det er i virkeligheden rigtig meget til læreren. Altså at man kan se: hvad er det, jeg egentlig vil kunne lave i min undervisning med det her tema. Og inden for forskellige indholdersområder. Så det er jo ikke knyttet kun til redskabsaktiviteter eller kun til bold. Der er mange forskellige eksempler på, hvordan man kan bruge lige præcis det her tema i praksis-situationen. Altså tanken omkring alle temaer er jo virkelig, at man skal kunne arbejde med dem i forhold til alle praktiske indholdsområder. Altså man kan fuldstændig kombinere det på alle måder. Men tilbage til venstre side, der er der nedenunder en overskrift, der hedder: undersøg, diskuter og blive klogere. Og det er så en række spørgsmål, som man kan arbejde med. Dels så kan man jo bruge dem i undervisningen som arbejdsspørgsmål. Man kan også give dem for os som opgaver, man skal lave derhjemme. F.eks. nogle undersøgelser, som eleverne skal lave og komme tilbage og fremlægge eller aflevere noget på skrift. Man kan også sige, at det er nogle spørgsmål, som man kan bruge til at tjekke op på, har jeg forstået det her tema? Fordi de spørger sådan ind i kapitlet, altså ind i teksten og ind i det, man har arbejdet med i praksis. Så på en måde kunne det også bruges som sådan en slags opsamling i virkeligheden. Og det er der til alle temaerne. Hvordan kan man arbejde med det her tema til prøven? Og det har vi delt i, hvad kan I tage med til samtalen, og hvad kan I tage med til den praktiske prøve. Og det er klart, at nogle af de spørgsmål, der står nede på venstre side - arbejdsspørgsmål -dem vil man selvfølgelig kunne tage udgangspunkt i til den mundelige prøve. Men der er også nogle andre ting, man kunne spørge om og arbejde med og præsentere. Og nede i den praktiske del, der er jo så eksempler på, hvordan man kan arbejde med og vise temaet til prøven. Med eksempler ind i alle de praktiske indholdsområder. Så ligegyldigt, hvad man trækker, vil man kunne få nogle idéer. Også selvom man ikke har arbejdet med det i undervisningen. Det kan jo være, at man ikke har arbejdet med lige præcis dette tema med i tilknytning til løbspringkast eller kropsbasis. Så er der idéer til, hvordan man kan udfolde temaet i sin praksis. Og alle kapitlerne er bygget op på den her måde, skal jeg måske også lige sige? Altså helt ens. Jeg vil bladre helt hurtigt for at se... Du kunne lige vise et andet eksempel, som jo er sådan lidt mere skævt i forhold til... Ja, altså et tema, vi har kaldt den agile krop, hvor I kan se, at det er bygget op på samme måde med en introtekst. Og så er der den der model med boblerne, de blå bobler. Hvad er det for nogle ting, man kan læse om i kapitlet? Så kommer den egentlige tekst, som eleverne kan læse. Det ligger her. Og så kommer det  meget praksisanvisende opslag, hvor det både er, hvordan kan vi arbejde med temaet i praksis i undervisningen. og hvad for nogle arbejdsspørgsmål kunne vi have. Og på den anden side, hvordan kan vi arbejde med det her tema og tage det med til prøven. Den mundelige del og den praktiske del. Og sådan er faktisk alle de 12 temaer, som der er struktureret på fuldstændig samme måde. De varierer lidt i længde, men ellers meget ensartet. Og så tænker jeg måske, at vi skal kigge lidt på den anden del af bogen, som handler om teori om krop og træning. Ja. Og der er jo valgt nogle områder ud. Ja. Og det kunne være meget sjovt, hvis du lige kunne tale lidt om, hvorfor vi egentlig har valgt lige præcis de områder af teorien ud. Ja. Jamen, det er jo en, ind i nogle, vi kan jo lige vise dem i virkeligheden, mens vi snakker om dem. Det er jo de områder, som sådan tilsammen, der bliver peget ind i, hvis man skal kunne arbejde med den fysiske krop og træning. Hvis man skulle kunne lave et træningsprogram, så er der nogle ting, man bliver nødt til at forstå, for at man kan lave det. Hvis man skal kunne lave et opvarensprogram, det er nogle af de ting, der står i målen, ikke? Hvad er det så, man skal vide for at kunne det? Hvis man skal kunne lave en bevægelsesanalys, så bliver man nødt til at vide lidt om anatomi og muskler. Og på den måde er det sådan set bygget op ud fra målene. Ja, og sådan nogle bevægelsesprincipper, som man også kan kende til, ikke? Og de er jo også med i bogen. Ja. Så det er egentlig et bud på, hvad kunne viften være i forhold til, når man skal arbejde med den fysiske krop og træning og alle de ting, der står der. Og der er jo syv kapitler, som I kan se. Kroppens anatomi, bevægelsesanalyse, kroppens kredsløb, energi, altså som i energiomsætning, opvarmning, grundtræning og idrætsskader. Og det er de syv kapitler, der er. Skal vi kigge lidt ind i? Ja, det synes jeg kunne være rigtig interessant, fordi den ser jo noget anderledes ud, end det vil se ud i en biologibog, for eksempel. Der er vi virkelig gået lige til benet. Hvad er det, vi synes kunne være vigtigt at vise i idrætsfaget? Ja. Ja, netop med henblik på, at det skal kunne bruges til at forstå nogle ting, fx om bevægelser eller om træning. Så det ikke er sådan en teori for teori, teoris skyld. Men det er teori, som man kan bruge til at blive dygtigere til at lære bevægelser, til at kigge på hinanden, til at træne, til at behandle sin krop godt i forhold til, at man kan varme op og man kan træne hensigtsmæssigt og sådan nogle ting. Jo, og vi er også gået meget op i, at der ikke skal stå for meget på siderne. Altså, det er jo et fag, hvor man typisk ikke læser så meget. Så derfor kan man jo ikke have en helt tætskredet side. Altså, det skal være overskueligt for eleverne at læse den her bog, og de skal nemt kunne orientere sig i forhold til, hvad det er for et indhold, der er. Men det bliver lidt mere tydeligt, når du lige bladrer frem i bogen. Ja, den er sådan meget let at se på, hvis man kan bladre. I forhold til kroppens anatomi, så er det, som du siger, helt ind til benet. Det er virkelig basic. Der er en side her om skelettet, der er en side om led, og så er der en side om muskler. Og det er sådan ligesom det, der er. Så kan I se både på alle tre sider, der har der været sådan nogle små runde ringe med et spørgsmål. Det vil sige, at der er sådan nogle små arbejdsopgaver, som man kan sætte eleverne til at lave. Nu kan I se, at det er også nederst. Der er øverst. Der er sådan nogle spørgsmål rundt omkring. Så eleverne også kommer til at arbejde lidt med det, og ikke bare sidde og læse det. Så er der et andet eksempel omkring bevægelsesanalyse, som der jo i virkeligheden også er på hjemmesiden i hvert fald til den her bog. Jo, der er nogle udvalgte spræng og bevægelser, som er taget med. Der kan man sige, at der er vi gået lidt længere i forhold til, hvad er det, man har brug for at forstå, for at man kan lave bevægelsesanalyse. Og for eksempel valgt at lave nogle sider omkring nogle bevægelsesprincipper og fysiske forhold, som går igen i alle mulige bevægelser, som det kan være godt at kende. Fordi det er også noget af det, man kan kigge på hos hinanden. Nu kan I se her, at der er for eksempel noget om kip og rotation og stemskridt. Altså, at man bliver klar over, hvad er det for noget, og man så også kan se på hinanden og se, okay, det hjælper faktisk noget. Hvis jeg laver min krop lidt mere lukket, så roterer jeg faktisk hurtigere. Altså, at man læser lidt om det, og så arbejder man med det i praksis. Jo, og pludselig får du et sprog. Altså, hvis I skal gå ind og kigge på en bevægelse, hvad er det, så jeg gør forkert, eller hvad er det, jeg kan tale om de her bevægelser? Altså, at din stemmestilling, den er ikke rigtig her. Altså, de kan jo kigge på de her ting og sige, det er det her, du skal have fokus på, om det er kippet, eller hvad det er. Altså, det er vigtigt at få de her begreber på plads, så man har et fælles sprog, når man taler om bevægelser. Ja. Så der er gjort lidt mere ud af bevægelsesanalysen her. Den har også en bevægelsesanalyse trin for trin, hvor der er de tre dele med, at man lærer at se en bevægelse. Det er sådan op i faser. Man lærer at kigge på fokuspunkter, fordi det er i virkeligheden meget det, man bruger, når man skal lære bevægelser. Det er jo ikke sådan lige der, man står og er meget optaget af, hvilken muskel det er. Nej. Så er man faktisk mere optaget af, okay, skulle der være et kipp, eller hvornår skulle det kipp ligge, og sådan nogle ting. Så det er det der med at finde ud af, at når der er nogle fokuspunkter af bevægelsen, så har man noget at gøre med teknik. På et ret simpelt niveau, kan man sige. Men at man alligevel begynder at kigge på bevægelse på den måde. Og så endelig er der sådan, det vi også klassisk forbinder med en bevægelsesanalyse. Det er nemlig muskelarbejdet, som man så kan lære i et lille målestok at analysere på et led, hvordan bevæger ledet sig osv. Så der er sådan en bevægelsesanalyse trin for trin, og så er der givet et eksempel her på venstre side, hvordan kunne det se ud, hvis det var sådan et spring her. Og så på højre side er der en skabelon, og der kan I se, at der nederst er det der lille print-ikon, hvor man kan gå ind og finde skabelonen til at printe ud, så eleverne kan arbejde med det selv. Præcis. Det var sådan to områder, og så var vi virkelig snakket med at vise det med grundtræning. Kan vi nå det? Ja, det tror jeg godt. Vi lige kan vise lidt om grundtræning, ikke? Det er jo også et stort og sjovt område at arbejde med, tænker jeg. Og der har vi lavet et kapitel, som hedder Grundtræning, og som har den her model, hvor vi har sat fem grundtræningselementer op med nogle vigtige begreber, stikord på. Og i virkeligheden så kunne man godt forestille sig, Marianne, at man på et tidspunkt kunne lave en plakat. Ja, det er rigtigt. Og man kunne have hængende, så man kan pege ind på det, hvis man arbejder i et forløb om grundtræning, ikke? At man kan ligesom sige, at vi har de her fem områder, og der er nogle ting, der er vigtige, begreber, vi skal kende. Så kan man jo selv ligesom vise et par gange, hvordan man arbejder med forskellige områder, så kan man i virkeligheden give eleverne til opgave at vælge et område, arbejde med deres egen træninger. Ja. Og der vil de jo så kunne bruge bogen og den tekst og den teori, der står i bogen, til at støtte sig opad, når de skal lave et træningsprogram, som de jo så vil kunne vise, fremlægge eller aflevere på skrift. Der er mange muligheder. Du kan jo gøre rigtig mange forskellige ting med, ikke? Ja. Og det er så, ligesom indledende har den der model, og så har hver område et par sider. Så for eksempel er der omkring konditionstræning, altså hvad er kondition, og hvordan træner man kondition? Det er sådan meget enkelt. Det er de allervigtigste ting, der står der, tror jeg, man kan sige. Nu er det også ret forenklet, men det er jo sådan, det skal være, når det skal passe til målgruppen. Og tilsvarende. Jeg skal bare i det ord. Styrketræning, hvor der også er, hvad er styrke, og hvordan træner vi styrke? Som også har et lille ekstra opslag. Ja. Ja. Så det er egentlig, altså det kapitel om grundtræning, der har det som sådan et overblik, som man kunne have hængende, og så har det, så kan man dykke ned i de forskellige træningsområder og finde teori om de forskellige områder. Jeg tænkte, måske skal du lige nævne lidt om, hvad du tænker. Hvordan kunne man egentlig arbejde med teorien i praksis? Fordi det er jo en væsentlig del af idrætsfaget, at man sørger for, at det stadig er et bevægelsesfag, at det ikke er et fag, hvor man altid sidder oppe ved computeren og analyserer, men det faktisk foregår nede i idrætssalen. Det er jo den store udfordring i vores fag, at vi skal prøve at arbejde med teori, fordi det er et læringsfag, og vi skal arbejde med teori, fordi det er sjovt og spændende, men det skal jo ikke tage alt for meget bevægelsestid, fordi det er super vigtigt, at vi kommer ned og får bevægelsen og aktiviteterne ind i midten. Det er også det, jeg sagde omkring målene. Det er sådan, jeg tænker faget. Så man skal være super dygtig til hele tiden at sige, hvordan kan vi arbejde med teori meget tæt ind omkring det, vi laver? Og jeg tænker, at noget af det, man kan gøre, det er jo, at man behøver ikke være bange for at give lektier for, synes jeg. Man kan godt læse nogle af de her tekster derhjemme, ligesom man kan i alle mulige andre fag. Og så kan man arbejde med fx at lave et lille kort oplæg i starten, hvor man hiver nogle vigtige pointer frem for det, man arbejder med, hvis det nu var grundtræning. Man kunne klippe nogle begreber ud, printe ud i stor, hænge op, give dem med ud i grupper, ud og arbejde i grupperne med nogle af de ting, hvor vi er aktive, men hvor vi også hele tiden har en anden, i hvert fald som lærer, bevidsthed om, hvad er det også for nogle ting, vi teoretisk er ved at arbejde med. Så når man lige stopper op og siger, prøv lige at snakke sammen to og to, eller prøv i den her gruppe at fokusere på det og det, så har man selv en viden om, hvad er det egentlig for noget teori, vi er i gang med at lære. Så man virkelig tænker det ind omkring sin praksis, og tænker også noget af det, vi kan med den her bog. Altså at vi giver nogle bud på i forhold til alle temaerne, hvordan kunne man faktisk sætte det i spil i praksis. Og så tænker jeg jo, det også kan være sådan noget med, at man får opgaver, man sidder og arbejder med rundt om timen, altså i grupper alene, og man kan fremlægge det, man kan komme tilbage og sige noget fra nogle grupper, bare helt kort. Man kan aflevere noget på skrift, man kan lave en opsamling på et forløb, hvor man får samlet nogle ting sammen. Jo, så husk at optage sig selv på video, altså man får de her bevægelser sættet igennem og kan tale ud fra det, og det skal vel og mærke være ens egen bevægelser, ikke nogen man altid finder på nettet. Det kan jo sagtens være, at man har lavet et fint overslag, og så kigger man det igennem og laver en bevægelsesanalyse ud fra det. Ja, men altså hele tiden tænk teorien tæt på praksis. Præcis. Måske kunne vi lige nå en sidste ting, inden vi tager spørgsmål fra chatten, og det er, hvordan tænker du den her bog kunne klage eleverne godt på til prøven i idræt? Ja, altså det tænker jeg jo, dels kan begge dele af bogen, så har de jo faktisk samlet al den viden om den fysiske krop og træning og alle de ting, der hører til det. Det er så samlet her, det hjælper dem ret godt, tænker jeg, i forhold til at skulle læse alt muligt forskelligt. Ja. Og i forhold til det tema, de så har valgt for deres prøve, der kan de jo gå ind og læse temateksten. De kan bruge arbejdsspørgsmålene til at undersøge flere ting, og måske også tjekke op, om de egentlig har forstået nogle ting omkring det her tema. Og så er der jo helt konkret den side, som jeg har vist tidligere, hvor at måske er den ene i virkeligheden her. Ja. Hvis I kigger på højre side, altså til hvert tema er der den rubrik eller kasse der, som handler om, hvad man kan gøre til prøven. Hvor man vil kunne gå ind og kigge på de idéer, der står der, og det kan være, at man tager nogen af dem. Det kan også være, at man tager en masse af dem. Det kan være, at man kigger på en af dem og får en anden idé ud fra det. Men i hvert fald kan man få et ret tydeligt billede af, hvad er det egentlig, man kunne. Og så kan man arbejde videre derfra. Jo. Skal vi tage et spørgsmål, eller? Der er flere. Tak. Har bogen opdelinger, der vejleder i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt, at eleverne arbejder med hjemme, altså en eller anden forberedelse, og hvad der kan arbejdes med i selve undervisningen? Nej. Det har den ikke. Altså, der er ikke på den måde angivet arbejdsformer i forhold til forberedelse og undervisningstid. Det tænker jeg også er meget forskelligt, altså i forhold til, hvordan man forbereder sin undervisning, og hvordan man egentlig organiserer sin undervisning. Der er jo helt sikkert nogen, der ikke giver lektier for. Ja. Men jeg tænker, at der er nogle ting, der er ret oplagt at give for os som lektier. Jo. Fordi der netop er de her ret grundige tekster om et tema, som måske kan være fire sider eller sådan noget. Så tænker jeg, at det er jo noget, man bliver nødt til at læse hjemme. Ja. Eller måske over nogle gange i virkeligheden. Og også den teori om krop og træning, tænker jeg også, giver mening, at der er nogle ting, man simpelthen lige skal sidde derhjemme og læse lidt på. Og man kunne også godt forestille sig, at man arbejdede i grupper hjemme, altså om et opvarmingsprogram for eksempel. Ja. Så der er nogle ting, man sagtens skulle arbejde med hjemme, men det står ikke direkte, at det er... Nej, det står ikke på den måde. Der er jo ikke sådan en lærervejledning på den måde. Nej. Men man kan sige, at lærerne jo er støttet rigtig godt i, hvordan kan man arbejde med det her tema, fordi der er en tekst, I kan bruge. Der vil være nogle fagbegreber, der vil være nogle modeller og sådan noget, som man er lige til at tage fat i. Og så er der den side, som hedder arbejder med temaet i praksis. Som man kan se på sliden, hvis den stadig er på. På venstre side. Der vil jo være nogle bud på, hvordan man kan arbejde med temaet i praksis. Hvor der også vil fremgå, om der er noget, der skal forberedes. Der er helt klart nogle opgaver, som skal laves ude af huset eller ved siden af undervisningen. Og nogen, der skal laves samlet i klassen. Ja. Men jeg tænker, at det er ordene herfra. Tak fordi I kiggede med. Og nu må I gå ind og kigge på bogen. Og så håber jeg, at I bliver super begejstrede og synes, det er den fedeste bog, I nogensinde har set. Tak for det. Tak for det.