Hej! Hej, og velkommen til en lille time hvor vi vil gerne fortælle jer mere om det her system vi har lavet, Kom og læs til 1. klasse. Mit navn er Louise Rønberg og jeg hedder Trine Løk Gendil. en lykke gandil. Det er sådan, at vi vil tale i en 45 minuts tid, og så får I lejlighed til at stille spørgsmål. I kan bare skrive dem ude til højre, og så besvarer vi dem bagefter. Ja, vi har et lille program til jer. Vi vil først og fremmest sige noget, hvad det teoretiske grundlag er for kom- og læs. Så vi vil fortælle noget om opbygningen og metoderne i kom- og læs, og så vil vi give jer nogle eksempler fra både fra læsebogen og arbejdsbogen og hvad der ellers foregår hver dag i klassen. Og vi har selvfølgelig netop taget lidt billeder med af både opslag fra arbejdsbog og læsebog, så man kan bare få et lille indtryk, selvom I ikke kan bladre i bøgerne sammen med os. Men allerførst vil vi bare tage afsæt udefra, fordi vi ved jo efterhånden godt en hel del om, hvad der skal til for, at man kommer godt i gang med at læse og skrive. Og de her tre forudsætninger, som står skrevet her, bogstavkendskab, fonologisk opmærksomhed, ordkendskab, ordbetydninger, det er tre rigtig væsentlige forudsætninger for at komme godt i gang med at læse og skrive. Og det er nogle, som vil være ret forskelligt, hvor godt udrustet de er, når de starter, både i børneklassen og i første klasse, men hvor man jo kan gøre rigtig meget med det, man gør i skolen, for at tage hånd om eleverne, så de bliver løftet lige fra der, hvor de er. Og bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed, fonologisk opmærksomhed, det er jo også det her med sproglydsopmærksomhed, altså opmærksomhed på de små lyde i sproget, når vi siger sol, at vi så kan opdage, at det måske begynder på samme måde som en sofa, for eksempel, så er man en lille smule sproglydsopmærksom. Og det er væsentligt for at kunne bruge bogstaverne til noget, fordi bogstaverne skal gerne kunne knytte sammen med lyde, så derfor kan bogstavkendskab slet ikke stå alene. Det må knyttes sammen med den her sproglydsopmærksomhed. Og det har vi arbejdet med i børnehaveklassen, men fortsætter selvfølgelig også med ind i første klasse. Ja, og vi kan da lige nævne, at hvis ikke man har brugt kommerlæs til børnehaveklassen, så kan man sagtens bruge kommerlæs til første klasse. Så udgangspunktet i første klasse er, at eleverne har arbejdet med bogstaverne i børnehaveklassen, men ellers behøver man ikke at have brugt kommerlæs for at være med her. Ja, så det er de væsentligste forudsætninger, og det er jo så også det, der skal fokuseres på i den første læseudvikling. Og børnene kommer altså bare med noget forskelligt med sig hjemmefra, og det er jo både sproglydsopmærksomheden, og så er det også variationer i jordkendskab. Så det skal vi holde fortsat øje med, og også holde øje med, hvor godt de har klaret sig i lettere børnehaveklassen, når de starter hos jer. Og det fører os jo sådan lige over til det her med, hvad er læsning så egentlig? Hvordan kan man sådan beskrive det? Og i systemet kommerlæs, der lægger vi væk på alle elementerne af læsning, som er de her, I kender to store hovedkomponenter, nemlig sprogforståelse og afkodning. Og det er et, altså kommerlæs er et afkodningssystem, som skal styrke strategier til at lære at afkode, men sprogforståelseskomponenten ved vi bare også er rigtig vigtig at tage fat i, og det gør vi så løbende på mange forskellige måder i kommerlæs. Og det vil vi vise jer eksempler på, hvordan vi gør det. Og er der mere, vi skal nå at sige? Jo, man kan godt sådan også lige sige, at skrivning er jo også en væsentlig del i vores materiale, så det er et afkodningsmaterial, men vi arbejder også med det samme med, at eleverne både staver ord og sætninger, men også skriver frit og formulerer sig fantasifuldt om forskellige emner. Ja, og på samme måde med, at de skal lære sådan ligesom teknisk at læse, så arbejder vi også med oplevelse af teksterforståelse og læseforståelse. Så det er på den måde, at vi kommer rundt om den her, det her tov, kan man sige, det her læsetov fra forskellige vinkler, og som I vil se lidt billeder af om lidt. Det er hele systemet i oversigt. De nye grønne, det er simpelthen lærevejledning, den er lige udkommet i dag. Ja, ja. Vi har den i hånden her. Ja, det har vi. I fin spiral og fuldstændig dugfrisk her. Ja, vi har næsten ikke set den endnu. Så det lærevejledning til første klasse, og så nedenunder kan I se i blåt, der er det også kommet og læst til børnehevklassen. Så der er en hjemmeside, et site, hvor man kan finde rigtig mange ressourcer inde, og der er bukstavkort. Vi har bare lige taget en mus med her i dag, og det er vores tegner, Julie Østergaard, som har tegnet nogle rigtig fine illustrationer til nye bukstavkort, som kan hænges i klassen selvfølgelig. Og der er også en plakat, ikke? Ja. Og så er det det der hus. Ja, så er der så et skrivevejsfamiliehus, eller skrivefamiliehus, og det er også en plakat, man kan få, og det er en måde, som vi arbejder med. Vi vil komme lidt ind på det om lidt her ved introforløbet også, men man kan sige allerede i børnehevklassen, hvis man har arbejdet med det der, der introducerer vi bukstavkerne i skrivevejsfamilie for simpelthen at gøre det lettere at forholde på de her former, bukstavkerne har, fordi der grundlæggende, kan man sige, bare er fire former, man skal lære at kende. Så hvis man kender formen som O laver, hvor vi nu ved ikke rigtig, hvordan det vender fra jer, men man laver jo et O ved at skrive mod venstre. Sådan her, så er man også lidt parat til at skrive A, faktisk, fordi så har man lært en grundlæggende form. Og sådan er det også med de tre øvrige former. Så det er en måde, hvor vi støtter bukstavkendskabet med den vej. Og så læsebogen. Altså vi har valgt den fælles læsebog, og det har vi, fordi udgangspunktet er, at eleverne skal være sammen om at lære at læse. Det er et fælles anlæggende et fælles projekt, og det betyder, at selvom eleverne kommer med de her forskellige forudsætninger, og de er på mange forskellige stadier her tidligt, og har brug for forskellige udfordringer, så har de samtidig noget, som de er fælles om. De oplever tekster sammen, og de lærer at læse sammen. Men der er masser af muligheder for at differentiere. Vi lægger op til værkstedsorganisering, som man også kan læse i mindre grupper, og du som lærer kan holde øje med, hvordan det går med hver enkelt elevs læseudvikling. Og de elever, der er rigtig dygtige, kan blive udfordret med andre bøger også. Ja, og der er der nemlig i lærervejledningen faktisk mange idéer til, hvordan man kan stilisere og støtte op om elevernes forskellige læseudvikling. Så den fælles læsebog er rammen om fælles oplevelser og fælles undersøgelser i klassen, men så skal der selvfølgelig også være noget, der går ud, og derfor er det jo dejligt, at for eksempel Gyllendal har en masse frilæsningsbøger, man også kan supplere med, også når man sidder i værksteder og laver mindre, eller gruppelæsning i mindre grupper, markerlæsning osv. Vi skal også lige nå at nævne, at vi jo har et litteraturspor, fordi nu siger vi, at det er et afkodningssystem, men vi har jo også et litteraturspor, som også er udkommet her med kommerlæs litteratur til første klasse, som Trine Maj står bag. Og der ligger i øvrigt også en udsendelse med Trine Maj, som man kan hente og kigge på, hvis man også er nysgerrig på at vide mere om den del af dansk system. Ja. Jeg tror, vi skal bladre en gang. Vi bladrer. Fordi her har vi opbygning af året, og det er sådan, at der er et introforløb på to uger, hvor alle bogstaver introduceres, og det er repetition fra børnehaveklassen. Eleverne har jo arbejdet med bogstaverne, men nu er der en hurtig bogstavergennemgang. Det samme har vi gjort i børnehaveklassen, et seksugersforløb med en meget hurtig bogstavergennemgang, hvor alle bogstaver gennemgås. Og det gør vi simpelthen, fordi forskning peger på, at det at komme hurtigt igennem alle bogstaverne, giver en anledning til at allerede kunne noget med dem meget hurtigt. Og vi vil så lidt mere om det der hurtige introforløb om lidt. Og så har vi så netop to læseforløb, hvor det faktisk først er der, man tager fat i læsebogen og arbejdsbogen, hvor det der to ugers introforløb er mere håndholdt, om man vil, med god vejledning fra lærvejledningen, med ting, man går i gang med der. Men så går man i gang med at læse lige så stille ved hjælp af arbejdsbog og læsebogen. Så skal vi kigge lidt mere ned i også med metoder og sådan noget? Ja, fordi jeg tror lige her, her har vi nemlig eksempler. Bare gå videre. Der ser I eksempler på de to spor, der er i læsebogen. Elevernes tekster, dem de skal læse selv eller sammen, de fylder allermest, men så er der også syv tematekster af forskellige forfattere, som skal bruges til at lytte og tale om og opleve tekster. Og derigennem støtte og styrke deres sprogforståelse med fokus på netop både ordforrådet eller ordkendskabet i de her tekster, men også stille spørgsmål, lave små før, under og efter aktiviteter, hvor vi på den måde bygger eller lægger grunden til deres læseforståelse senere hen ved at arbejde med lytteforståelse helt eksplicit. Og der er lige omkring 8.000 læseord i elevernes egne tekster, og der er blandt de 8.000 ord er 450 af ordene unikke. Så det betyder altså, at de her ord gentages mange gange, så der er løbende repetition og brug af de samme ord. Og man kan jo så måske også være nysgerrig på, hvad så med de her hyppige ord, som vi jo også tit er optaget af, om eleverne efterhånden kan de hyppige ord. Og der er det jo ofte sådan, at man arbejder med den her 120-årsliste, en pædagogisk liste over 120 hyppigste ord. Og der kan vi jo sige, at i første klasse læsebogen, der er 104 af de her 120 ord repræsenteret og gentaget i bogen. Så man er sådan rigtig godt på vej til at have et godt, solidt kendskab til mange ord, når man er kommet igennem den her bog. Ja, hele systemet er jo bygget op sådan, så det skal styrke læsningens mange delfærdigheder, sådan som vi så det i læsetåret før. Og det skal gøres på mange måder. Så vi lægger både væk på den direkte undervisning i strategier til at lære og afkode og så også stave. Og så på en didaktik, som understøtter, at alle elever har deltaget til smuleheder og er aktive. Ja, fordi vi ved jo ligesom, at hvis eleverne ikke er sprogligt aktive ved, at de netop taler og læser og skriver, lytter, gør noget, så lærer de heller ikke. De lærer netop, når de er sprogligt aktive. Så vi opererer for eksempel med sådan en metode som tænk, tal, del, hvor det er en måde at give flere elever noget at sige. At det ikke kun er den hurtigste, der rækker hånden op, men at der lige bliver tænketid. Man tager tempoet lidt ud af timen og giver plads til, at eleverne kan reflektere og lige tænke sig om. Og så måske lige snakke med sidemarkeren. Og så kan det godt være, at man er klar til også at sige noget i klassen eller skrive noget op. Så på den måde er der flere forskellige didaktiske anvisninger til, hvordan man kan skabe et sprogstimulerende og sprogligt aktivt læringsmiljø for alle elever. Og vi vil vise lidt mere ned omkring det der med direkte undervisning, som vi har kaldt SATS. En måde vi arbejder med direkte undervisning i lyd. Buxta og lyd, sammenhæng mellem buxta og lyd. Og vi vil også vise lidt ned i vores måde at arbejde med skrivning på om lidt. Ja, så læsebogen den skal jo give anledning til at øve sig i de strategier, man lærer. Så der er masser af læsestof, som man kan øve sig. Men eleverne skal også finde ud af, hvad er det for nogle strategier, så de også kan bruge dem på egen hånd. Og komme godt i gang med læsningen. Og nu skal I bare lige se lidt om det her forløbet. Er det det, vi tager nu? Det er det, ja. Fordi så kan man sige, at der er de her to uger, hvor i læsebogen, der er der også en... Nu sagde jeg lige før, at vi slet ikke bruger læsebogen i de første to uger. Men der er sådan set en tekst, som man kan læse op for eleverne. Fordi Vitello, som også er her i første klasse, han er også i børneavklassen. En hel del mere. Der starter han jo faktisk i skole i komme-og-læsesystem. Og nu fortsætter han så i første klasse, og han har selvfølgelig glemt det hele. Og det passer jo meget fint til, at eleverne måske også har glemt lidt. Så man bruger de der første 14 dage på at repetere og gentage. Og måske kan eleverne huske lidt mere end Vitello. Det kan jo være en dejlig sejr at opleve, at man kan mere end ham. Men så derfor er det her første to ugers forløb virkelig med fokus på bogstav og lyd én gang til. Og der laver man en lille foldebog. Ja. Eleverne laver selv deres eget lille bukstavhus. Så det her hus, det laver de i løbet af de her to uger. Og alle bukstaverne når at flytte ind i huset i de her skrivevejsfamilier, vi talte om før. Så der er linjefamilien, cirkelfamilien, zigzagfamilien og op-nedfamilien. Og så har vi alle bukstaverne her, og eleverne. Man skriver bukstaverne, og der er forskellige aktiviteter, hvordan man laver forskellige leje med de her bukstaver og deres lyde. Og igen styrker en fondologisk opmærksomhed. Og tegner ting med lyden. Tegner ting, ja. Så det er jo sådan en bog, der kan følge eleverne over hele året. Og vi hører i hvert fald fra de klasser, der er gået i gang med at bruge det her, at de synes, det er sjovt at have sådan en bog, og som bliver helt deres egen, og som de kan hive frem. Og så ved vi, at den ligger som kopier. Lærervejledninger i lærervejledningen, al og bær, så man kan kopiere den derfra. Men den bliver altså også lagt på Gyldendals hjemmeside, hvor det bliver lidt nemmere, måske end i fra kopierne, at bare printe den. Og så må man jo selv finde ud af, hvor meget man ordner for eleverne, før de selv skal sidde. Hvor meget, hvor sikrer de i at klippe. Men efterhånden vil man finde ud af, hvor lang tid det får fra at lave det med dem. Ved i hvert fald, at mange elever godt selv kan klippe her. Så selvfølgelig må lærerne lige have lavet starten med noget af det, lige med noget sammen, men så er der en hel del, som er overladt til elevernes arbejde også. Og farver, de skal farve. Ja, ja. Og så I kan se, at plakaten er hernede. Så det er, jeg ved ikke, hvor meget man kan se. Åh, man kan jo nok godt lige fornemme det lidt. Det er introforløbet. Det er introforløbet. Ja. Og spil og lege. Ja, der ligger faktisk, det skal vi måske også bare lige sige, der er faktisk et helt kapitel med spil og lege, som man kan tage hul på der i. introforløbet, men som også vil være nogen, man kan vende tilbage til i løbet af året i værkstederne, som bliver plenlagt. Ja, og det er selvfølgelig lege, der har noget med at lære at læse. Selvfølgelig. Lære bukstav og kende og gøre. Nej, jeg har tænkt over det. Ja. Så når vi ind i at virkelig tage fat på den her læsebog. Og der er der noget, vi har jo kaldt det ligesom det første læseforløb og det andet læseforløb. Og... Ja, det første læseforløb er fuldkommen lydret. Og hvis man har brugt kom og læst til børnehaveklassen, så vil man genkende. Altså, det er det samme, som har været i hele børnehaveklassen, men det går hurtigere. Og så er der lige nogle enkelte, der er noget finalt K og T, som er det loop og kat og... Ja, hvor det er sådan ret uproblematisk at sige T i stedet for bare et D-lyd, kan man sige, i de ord. Så de vil blive drypvis introduceret ret hurtigt, jeg ved ikke, om man kan fornemme på slidet her. Man kan se lidt af det fokus, der er, men altså, hvor det i hvert fald er pindet ud, at det er standardlyd og lydret materiale i de der første ni uger. Og så kan I måske se derude i den ene side, der er også nogle huskeord. Så det er jo sådan, at vi sådan forholdsvis hurtigt putter nogle få enkle ord ind, som ikke er lydret, for netop at kunne skrive nogle lidt, bare en lille smule mere interessante tekster. Så der vil være navne som Bob og Vips. Vi har Bob og Vips siddende her i kassen. De vil være på fra starten, selvom at hverken Bob eller Vips er lydret, for eksempel. Og skal vi se en tekst egentlig? Ja, jeg tror vi ikke. Eller er der noget mere? Ej, vi skal måske lige sige det med temaerne der også. Ja, det første læs, der er to kapitler, og det vil sige også to temaer i det første læsforløb, Tilbage i skole. Og Sur eller glad, det er en tekst, der er skrevet af Katrine Marie Gullager fra Frygning Nora. En lille uddrag fra den tekst. Og så i temaugerne hen over hele kapitlet, og i temaugerne, så arbejder man så løbende med det tema på forskellige vis. Man taler om den her tekst, Frygning Nora-teksten for eksempel, eller om man skriver selv. Der er en kreativ skriveopgave, som lægger sig op til det her sur eller glad tema. Ja, skal vi tage forskud på det? Det kan vi jo godt lide. Ja, vi kan lige se det. Så er der for eksempel forskellige måder. Og det er forklaret alt sammen. i vejledningen. Og der kan vi måske også lige give god credit til Malene Meier, som har lavet et rigtig fint skriveforløb der. Der har vi faktisk lige fået god støtte til, at nogen har lavet et rigtig godt forslag til, hvordan man kan arbejde kreativt med nogle skriveopgaver. Og der er en række opgaver, man kan vælge imellem. Til alle de her syv temaer. Der er en række opgaver at vælge imellem, ikke? Jo, det er ikke bare én. Der er ligesom tre skriveopgaver. Kreativt skriveopgaver til hvert tema. Og det er altså kendetegnet faktisk, kan vi sige, for det meste i systemet, det er, at der i dag for dag i vejledningen bliver foreslået mange aktiviteter. Og det er meget overskueligt, håber vi, og man vælger fra det. Så kan man vende tilbage til det, man ikke nåede. Eller man kan sige, det her har jeg fokus på nu her i de her tre uger, så jeg piller de her opgaver ud. Og vi har bare prøvet at gøre det så let som muligt ved at give ordforslag. Så det skulle være lige til at gå til, og man ikke selv får at vide, nu skulle du lige finde på syv ord, der starter med et eller andet bogstav. Så har vi valgt dem ud for jer. Og det samme gælder også, når man skal arbejde. Det kommer vi tilbage til, ikke? Med fokusord fra læsebogen. Så har vi også foreslået, hvad for nogle ord, I kunne arbejde med. Men selvfølgelig kan man gøre noget andet. Og der går ikke noget galt, hvis der er noget, man ikke når i en uge. Eller på en dag. Eller der er udflugt. Eller hvad ved vi, ikke? Corona osv. Og det kunne vi måske også lige sige, at vægger man noget at se på forrige slide. Det der med, at vi har, det er jo sådan, at der er 40 uger på et skoleår, sådan cirka. Men vi har så valgt at give mulighed for at lave noget i 31 af de uger med vores materiale. Så det er sådan et forslag til arbejde i 31 skoleuger. Så vi håber, at der også er plads til julepynten, der skal klippes osv. Ja, og I kan måske også lige se, at der er et overblik. Jeg starter på det, ved jeg ikke engang. At der er et temauge og en almindelig uge og en repetitionsuge. Det er sådan opbygningen gennem hele året, at der er den her tematekst, og så er der almindelige uger, kalder vi det. Hvor det altså er elevernes egne læsetekster, eller egne, altså dem, som vi har skrevet, men som de selv skal læse sammen i klassen. Hvor temateksterne jo er til oplæsning. Og så er der altså også uger, vi ikke kalder almindelige, men hvor det er med fokus på repetition. Der kommer der ikke noget nyt. Der bliver der ikke pludselig introduceret en eller anden nyt bogstav, man skal kunne læse med. Og eleverne vil jo ikke opdage det her med, at det er en repetitionsuge. Det er jo bare, at der ikke sker noget nyt. Det ved du som lærer så, men det ser eleverne selvfølgelig ikke. Så skal vi give et lille indblik i, hvordan ser det ud helt fra starten? Og der har vi jo valgt at starte meget simpelt i den her første klasse. læsebog. Så de klasser, der har set børneavklassens læsebog, kan jo tænke, hold da op, nu går vi fuldstændig tilbage. Og det er sådan set meget bevidst, at vi igen starter med, okay, hvordan er det nu, man sætter to lyde sammen? Der er jo ikke krav om, at man lærer at læse børneavklassen. Det er et tilbud, at vi giver en mulighed for det, også med det her system. Men der er jo ikke krav om, at man kan læse, når man går ud af børneavklassen. Der er krav om, at man kender bogstaverne og lydene. Eller i hvert fald, at man skal være opmærksom. Hvis eleverne ikke kan det, så skal vi sørge for at tage ekstra hånd om dem. De må jo heldigvis gerne fortsætte i første klasse, men så skal vi som undervisere være nøjeopmærksomme. Men det er derfor, at vi så vælger at starte fra et ret basalt niveau, hvor vi igen kun læser med seks bogstaver. Hvis I er hurtige til at kigge på teksten her, så vi måske kunne se, at det er bare skrevet med I-S-E-N-L-O, og så er der lige et par navn. Der er lige kommet bob og vips med, fordi det blev lidt sjovere, hvis vi også kunne skrive en tekst, hvor de var med. Så de er med som det, vi kalder huskeord. At man lærer, at der står der bob, og der står der vips. Og så kan vi senere godt arbejde med at gå ind i bogstaver og lyd, også i de ord, men det er ikke lige det, der er fokus lige nu her. Der er det bare at lære at læse de her helt lydrette ord. Så det sjove er jo med den her bogstaverækkefølge, at hvis vi nu havde valgt A, B, C, D, altså hvorfor har vi ikke bare gjort det? Der skulle man ikke læse så meget. Så det er altså en funktionelt betinget rækkefølge af bogstaven introduceres i. Det går ret hurtigt derfra, men det er seks bogstaver ad gangen, og så med masser af anledninger til at genlæse de samme ord. Og når vi så starter så simpelt, så får du også anledning til at se forskel på, hvilke elever, der måske i børnehaveklassen stadig har haft det lidt svært med at få fat i bogstaverne og deres lyde og navn, og så hvilke elever, der er løbet herfra. Så du får anledning til at starte et sted, hvor alle kan være med, og så kan du selvfølgelig lave noget med de elever, der godt kan læse mere end det. Det kan de jo godt få lov til. Ja, og det er jo vigtigt at sige, at der er jo ikke nogen, der skal holdes tilbage i det her system. Så er man videre og kan sangslæse mere, så er det jo ikke forbudt at læse frem i læsebogen. For eksempel, den eneste bog, vi ikke synes, de bare skal læse frem i og lave frem i, det er sådan set arbejdsbogen. Fordi der synes vi egentlig, at der er en pointe i, at man lige får tænkt sig om at være med på lærerens gennemgang i, hvad drejer det sig om, hvad er det egentlig, det træner, hvad er det egentlig, vi arbejder med. Og det er også fordi læsebog og arbejdsbog følges ad parallelt hele tiden, så det man arbejder med det ene sted, det bliver konsolideret. Der bliver ekstra anledninger til at arbejde med det i arbejdsbogen også. Og selvfølgelig også ved hjælp af andre aktiviteter. Men vi kan lige se, hvis vi ser næste slide, så kan vi nemlig se, at efter de ni uger, så er det her, vi så er kommet til. Nu er alle bogstaver introduceret. Vi er stadig inden for de ni uger, men ja. Det hele er stadig lydret. Bortset fra de her final-K og T, men det hele er lydret. Men I kan se, at det er blevet lidt mere avanceret. Så derfra. Så lidt mere kød på de der tekster. Stadigvæk meget billede også, kan man sige. Vi har jo igen de her fantastiske tegninger fra Julie, som også ansporer til fantasifuld samtale. Og det er jo det, vi også vil gerne med en fælles læsebog, at det er nemlig de her fælles oplevelser. Så selvom man er en god afkoder, så kan man også godt få noget ud af samtalen omkring teksteret. Ja, og kunne opdage altid billederne. Vi skal lige se noget fra arbejdsbøgerne. Ja, det skal vi. Eller arbejdsbogen. Vi har nogle opslag derfra. Vi har et første opslag her, et relativt tidligt opslag, hvor I kan se, at vi stadig lægger vægt på den sproglødsopmærksomhed. En opgave 1. Den er gennemgående i hele det her forløb. Sproglødsopmærksomhedsopgaven. Men der bliver knyttet bogstav til. Så her kan man også som lærer få anledning til at opdage, hvis der er nogen elever, der har nogle vanskeligheder her. Og så har vi den opgave 3, der er noget, hvis vi stadig har slidet på, hvor man lige kan se det med vokaler og konsonenter. Ja, hvor vi egentlig fra starten støtter eleverne i netop at få øje på forskellen på vokaler og konsonenter. Der er også at opdage, at i et hvert ord er der en vokal. Man kan ikke rigtig skrive et ord, uden at der er en vokal. Og vi symboliserer det så ved røde og i det her tilfælde sorte kasser. Mange kender måske røde og blå konsonenter, men her er det så røde og sorte. Så vokalerne er i hvert fald røde. Og det gør vi faktisk. Hele bogen arbejder med, at man skriver ind i sådan nogle vokalkonsonentkasser for at støtte os, at man får øje på bogstavet for at se, hvordan det ser ud og får øje på forskellen mellem vokal og konsonent. Så vi arbejder også med at prægge vokaler som en støttende strategi. Ja, og det er altså i nogle af opgaverne. Ikke alle opgaverne, men i nogle af opgaverne. Og det gør vi jo så for at støtte. Fik du sagt det her med en stavelsesstrategi? Nej, det sagde jeg ikke. Kom bare med det. Så det kan vi se på det næste opslag. For eksempel i opgave 3 dernede, at nu kan man komme i gang med, fordi man kan det her med vokaler og konsonenter, kan man også komme i gang med en stavelsesstrategi. Og så skal man starte et helt små med at få øje på, hvilke ord der har en og to stavelser. Og igen få øje på vokalen og skrive den ind. Vi er stadig i lydret materiale her. Ja, for det er inden for de der første ni uger. Så det er konsolidering, som Trine sagde før, af det de har læst og mødt i læsebogen. Så når I ser den her lille opgave dernede, hvor der står at skrive, hvad du kan se, så er det igen ord, de faktisk har mødt i læsebogen, som de nu så kan stave. Ja, det er den opgave, man kan se, ikke? Nå så højere. Opgave 6, hvor... Skriv, hvad du kan se. Der er salat eller kål, eller hvad barnet nu synes, det er. Hvis det er salat, så har de godt nok ikke lige mødt det. Men hvis det er kål, så har de læst det tekst. Det er i hvert fald læst om kål, så vi håber, at det også er det, de tænker. Og vi kan også lige fremhæve de der puslespilsbrikker oppe i hjørnet, fordi vi har forsøgt at finde metaforer for det her med at samle lyde og samle forlyde og rimdele og metaforer også, når vi kommer til nogle morfemer. Og større byggeklodser, så vi prøver at finde nogle genkendte metaforer. Så det er puslespilsbrikkerne. Ja, at man sætter lyde sammen. Og så er der bare et lille eksempel fra dag for dag vejledningen. Bare sådan lige for, at I måske kan få et lille indtryk af, hvordan ser det ud, når man lukker op på sådan en side. Så er der altså noget til hver dag. Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Og man kan se oppe på siden også, om det her er til læsebogen, om det er den, man skal have fat i, eller om det er arbejdsbogen, man skal have fat i. Og vi kan jo sige, at vi arbejder med fra starten, at der er noget læseforberedende med nogle, vi kalder det læseord på tavlen. Altså hvor der er den her direkte instruktion på tavlen. Og det er jo en metode, man lige så vel kan gøre med en mindre gruppe. Altså, men den her direkte og modellerende måde at vise eleverne, hvordan gør man rent faktisk, når man skal sætte to lyde sammen. Og hvilke strategier kunne vi bruge? Det vil vi vise lige om lidt. Jeg ved ikke, om der er mere til den lærevejledning, du tænker, hvad de skal. Nej, der er både noget, som fokuserer på afkodningstrategier, og så er der noget, der fokuserer på forståelse, tekstforståelse og sprogforståelse, som man taler om teksten. Hvad må den handle om? Kigger på overskrifter og billeder, så eleverne er klar til at læse teksten. Og det gør vi altså både på afkodningstekster, og så på de her rigtige tematekster, altså rigtige tekster, som man lytter til. Og så er der også noget, man gør bagefter. Og blandt andet har vi jo også gentaget stavning som en metode, vi også har arbejdet ind i systemet. Ja. Og det går jo bare kort fortalt ud på, det her med, at man lytter til ordet, man ser ordet, man lytter til, prøver at lytte, hvordan staves det her, når det lyder sol, hvordan staves det så? Og så lægger man ordet væk, så man ikke kigger på det, og så skriver man det, og så kigger man så på det rigtige igen og kontrollerer, om man har skrevet det rigtige. Så sådan en måde at gentage og stave ord, som man har set før og skrevet før på nye måder. Det kunne også være små sætninger, det arbejder vi også med. Små gentaget stavningssætninger. Så lidt om Sats. Ja. Sats. Det har vi valgt. Sats, ja. En metode. Det er velkendte lydmetoder, men vi har så valgt at kalde det Sats, fordi vi lægger væk på fire elementer, og S'et står for syntese, A for analyse, T for tapping og S for skrivning. Og man kan sige, at S og T, altså syntese og tapping, er strategier, der kan følges ad, og analyse og skrivning kan følges ad. Det kan I se lige om lidt. Vi forklarer lige Sats helt kort her. Men ellers så ligger der altså nogle rigtig fine videoer med Louise inde på Gyldendals hjemmeside, hvor man altså kan se en grundigere gennemgang af Sats-metoden. Hvor du er en action-undersæt. Ja. Ja, det er rigtigt. Jeg kan bare lige sådan overordne det, I ser. For neden, hvis vi har slidet fremme, så kan I se nogle bogstaver. Dem skal man forestille sig. Dem har du fået at vide som lærer nu. Det er de her bogstaver, du skal have op på tavlen i dag. Det kan være skum bogstaver, eller det kan være, som man nærmest ser, det er ikke bare nogle papir. Noget papir, man måske har lamineret og satte et stykke elefanttygum i bagpå eller noget. Ja, og så foreslår vi også nogle gange, at du skal finde nogle billederne. Viderefrem, og det skal man selvfølgelig kun, hvis det er ord, som lader sig illustrere lidt, at vi så foreslår. Find et billede af en sø for eksempel. Men ellers så er der først syntese. Ja, og hvor man kan sige sig, så er det jo faktisk, at man viser eleverne, hvordan man kan sætte to lyde sammen og se, hvad der sker, når man sætter to lyde sammen. Så der tages altså ikke afsæt i, at man ved, hvad det er for et ord nødvendigvis endnu. Men i det her tilfælde er det så S og Ø, hvor man sammen siger S og Ø. Og nu tror jeg, at jeg viser forkert, hvor jeg er henne, men altså hvis vi havde S'et her, så S og Ø, og hvor vi samler dem lidt mere, S og Ø, samler dem lidt mere, S og Ø. Og til sidst kan man så se, vise, at det skal sættes sammen. Sø. Og det samme er så... Ja, hvor vi kan lige sige på den måde, så eleverne, de ser bogstaverne, og de hører de lyde, som er koblet til bogstaverne. Og så ser de, hvordan lydene samles eller samartikuleres til et ord. Og skal også selv sidde og prøves, og læreren viser det. Og hvis man har nogle bogstaver til eleverne, fx nogle magnetbogstaver eller et eller andet plastikbogstaver, så kan eleverne også selv sidde og gøre det og gentage det i makkerpar. Og det er her, som vi også nævnte i starten, at man efterhånden kan se, jamen hvor mange ord vil jeg gøre det her med? Der er fire elementer her. Hvor mange ord tager jeg med? Hvor meget skal jeg modellere på tavlen først? Og hvor meget gør jeg eleverne? Ja, for så er der det næste, det er analysen. Der sætter man så et billede af en sø op. Man fjerner bogstaverne over til siden med dem igen. Og så siger man, nu skal vi så finde ud af, hvordan det her ord staves. Så har man jo haft et par andre ord ind imellem os. Så nu skal vi så stavesø. Så det er en analyseopgave. Nu lytter vi os frem. Og så kan det være, at eleverne kan høre ø, og så kan I også høre noget før. Og så kommer man måske frem til, at man kan høre en s-lyd. Og det er nu fundet i bogstaver, og så finder man det. Og det er der, hvor man kan sige, at vi har sat s'et foran i parenthes. Fordi nogle gange kan det måske være hensigtsmæssigt at starte direkte på den analyseopgave. Hvor det er det, vi så træner og støtter eleverne i at finde ud af, hvad er det for nogle lyde, der er i et ord, jeg kender. I stedet for at skulle samle lyde og finde ud af, hvad der kunne stå i et ord, man måske ikke engang helt kan afkode og finde ud af, hvad er. Så der kan også være nogle fordele i at nogle gange gå direkte på analysen i stedet for. Men når man skal kunne syntesen, så er det jo fordi, det er det, man skal gøre, når man sidder og læser. Så har man jo ikke andet end bogstaverne. Og hver dag er deres bogstavs lyd, og så må man prøve at samle lyden. Så den skal selvfølgelig anvises. Det er jo ikke, fordi den skal springes over, bliver man ind. Og det er det, tapping-strategien jo så giver en ekstra måde at lære at lave syntese på. Og hvad er tapping? Det er en metode, hvor man har lydene på sine fingre. Altså man leger, at man har lydene på sine fingre. Så man skal igen få læst det her søg, så man ser, der står søg skrevet. Og så siger man så sss på første fingre, øg på næste fingre, og så samler man og læser søg. Og der er en pointe i, at Trine har venstre hånd fremme. Og håndfladen opad. Fordi så får jeg læst i læseretningen. Så I kan lige prøve. Venstre hånd peger op. I siger sssss. Og så siger I øg. Og så tryger I fra s'et, som I har imaginatik på jeres pegefingre, hen til øget og siger søg. Og så har man jo også pegefingeren ledet til at kunne pege under det lille ord, man skal læse, mens man altså har sin stæve hånd klar. Sin venstre hånd. Og så er det klart, at tablingsstrategien, den dur til ord på maks fire bogstaver. Herfra, så skal man så overveje, når jeg så har to stavelsesord, tuba, så starter jeg forfra. Så er jeg nødt til at sige tu, t, u og b, a, ba og tuba. Og få læst stavelserne. Det kan også blive en strategi, hvis man bare har en stavelse, og så bare siger tuba, når de bliver lidt dygtigere i det ord. Men hvordan er det nu? Er det kun lyderette ord? Eller hvad kan man? Nej, vi mener jo også, at man sagtens kan give sig i kast med nogle ord, der ikke er helt lydrette. Altså, det kunne jo godt være, at, eller det kunne jo ikke bare godt være, at man skal ret hurtigt læse et ord som og, for eksempel. Og ordet og er jo ikke rigtig lydret. Man lærer sig hurtigt nok at genkende det der og, fordi det er så mange steder. Men der er jo ikke noget i vejen for, at man netop læser og, og, og, og, og på den måde får en, det vi kalder en stavenær udtal, som støtter eleven i, og så kunne stave ordet rigtigt, fordi det er det her og, og, og. Og så har man på en eller anden måde bare en ekstra udtal for det her ord. Jeg tænker, mange voksne også kender det, hvis man lige tænker, åh, hvordan er det nu, man staver til hadet, for eksempel? Nå, havde. Så gør man jo brug af den her stavenær udtal, og sådan har vi sikkert også andre ord, man lige husker på. Og det er egentlig bare det, vi støtter eleverne i, at få den her ekstra udtal af ordet, og på den måde faktisk understøtte både læsning, men også stavning. med det samme. Og så skal vi understøtte det hele med, at elevene også skriver ordet. Nu skal ikke tage A, der står C. Vi havde ikke lige en sø skrevet en elev, men altså, så skriver eleverne også. Så når de har lavet de her andre aktiviteter, så skal de selv også skrive ordet på den måde for ordet gennem hånden. Ja. Og vi ved jo, at der er nogle fordele ved håndskrivning. Så vi bakker meget op om, at eleverne får skrevet i hånden og får netop skrivevejene på plads gennem det, som vi så før med skrivevejsfamilierne. Og der er også forskellige idéer og forslag til, hvordan man kan støtte af eleverne for et ikke krampagtigt greb, og også støtte dem i at netop få skrevet i hånden. Og det er jo ikke, fordi det er den eneste måde, de skal skrive på. De skal selvfølgelig også have lov til at skrive på tastaturer osv. Men vi ved, at det med at få bogstaverne ind gennem hånden og af øjet af lige der og kan se, hvad der er blevet skrevet, det understøtter, at bogstaverne hurtigere, kommer på plads, der bliver simpelthen arbejdet mere op i hjernen på den måde. Tasterne viser ikke rigtig på samme måde forskellen på H og B osv., men det gør bevægelserne. Det er med til at støtte, at bogstaverne også sidder fast på den måde. Og der er faktisk også forskning, der peger på, at elever kommer hurtigere i gang med at skrive tekster, der er længere og mere spændende, når de hurtigt får øvet at kunne skrive sikkert i hånden. Det tager ofte længere tid at finde de samme taster på tastatur, end det tager at skrive et bogstav, når man der vel og mærke selvfølgelig bliver arbejdet med at skrive bogstaver. Men det udelukker altså ikke, at man også bruger forskellige programmer, som også kan give lydfeedback, fordi der er jo nogle af de her skriveprogrammer til de helt små børn, som kan give lydfeedback, så når man så trykker på S'et, så hører man sss. Og det er jo en utrættelig maskine. Man skal jo ikke vende på læreren, man får feedbacken med det samme, og man kan blive ved med at trykke. Der er ikke nogen lærere, der bliver sur eller ikke kommer. Så vi bakker egentlig op om det, der står også i faghæftet, at det er et både-og. Det er, at der skal arbejdes med bogstav og store bogstavers skriveveje i hånden, så man bliver sikker og efterhånden også får lidt hastighed på sin skrivning. Men der skal også arbejdes med tastaturfærdigheder, fordi det selvfølgelig også er det, som man skal kunne efterhånden. Ja. Ja. Var det nok om det sats? Det tror jeg. Man kan se de her videoer. Ja, det kan man. Så nu er vi nemlig hen til det andet læsforløger. Og der bliver teksterne længere. De bliver længere. Altså strukturen er stadig den samme, men nu bliver teksterne længere, og der kommer nu forskellige betingede udtaler af bogstaverne. Og de kommer systematisk og i en rækkefølge. Vi ved ikke, hvor tydelige I kan se dem her. Men de introduceres. Nogle få er gangen, og der arbejdes systematisk med dem, og der læses mange ord med de her bogstaver. Og det kunne jo for eksempel være, at man begynder at læse få ord, hvor I lyder som et E. Det kunne være et til. Og det sjove er jo så, at VIPS faktisk er en, hvor et I lyder E. Og man begynder jo også at opdage, at O kan lyde Ø, ligesom i Bob. Så på den måde får de også lige lidt hjælp af personerne i bogen. Og vi har faktisk også en voksen med, der hedder Jess. Og han har jo E som E. Så E som i Jess. Så det begynder også at komme løbende. Og vi arbejder jo også der på den måde med bogstaver og mønstre. Ikke bare at I kan lyde E, men at for eksempel E sammen med G og sammen med J lyder som EJ. Som IJ og I sejle. Så de lærer ikke bare, at E kan sige A. De lærer, at det er EG, der siger EJ, og EJ, der siger EJ for eksempel. Og på samme måde er der jo også nogle klønger, der begynder. Altså de her to konsonanter i starten af ord, der begynder at blive drøbet ind. I starten er der slet ikke sådan nogen. Og igen er der jo så, som I kan se, de sidste uger, 20 uger, der er der jo også temer, tematekster. Der er fem tematekster, hvor der er en oplæsningstekst. Og vi kan sige, at det er jo både skønlitterætte tekster, men der er også nogle fagtekster og rimer, rams osv. Jeg tror lige, vi kan nå at se nogle af dem. Ja, det kan vi lige om lidt. Men skal vi lige se læse? Ja, der var lige et læsebordsopslag fra, når nu det lige er blevet lidt mere komplekst. Så kan I for eksempel se Sejle, og så står der også Dejlig for eksempel. Så samme mønster er der flere gange. Og de mønstre, der så er blevet introduceret i de foregående uger, de repeterer sig også ind i næste opslag af næste uger. Og lurer mig, om ikke de også kommer ned i arbejdspunktet? Jo, det tror jeg simpelthen også, de gør. Måske ikke lige på det opslag, vi har lige her. Men der kan I se, at der er en opgave 3 her, hvor det er E som Ø. Altså det her trætte E. Ja, og det har vi så valgt i den her opgave-type, at det går på stavelser. Og vi har igen vores metafor her med puslespilsbrikken. Og til den der var der ikke også noget andet spændende? Jo, altså man kan sige, der kan man jo så også se en rimdelsopgave her, hvor man bygger ord med hjælp af rimdele. Men også en læseopgave, hvor man også skal være lidt kreativ. Fordi man skal læse nogle små sætninger, og så skal man formularne. Slå og tegne. Ja, så der kunne være, at man skulle tegne nogle fem mus i et bur, for eksempel. Ja. Vi har en tematekst nu, tror jeg. Ej, jeg tror lige, vi har en arbejdspunkt. Det har vi da også et til. Ja, ja. Nu har vi noget dobbeltkonsonant hernede. Så der bliver arbejdet med dobbeltkonsonant, så man kan lære at læse ord med dobbeltkonsonant. Og så understøtter vi det ved, at man simpelthen skal sidde og putte dobbeltkonsonenterne ind i de her kasser, så man også får øje på dem og ser dem. Og selvfølgelig kan man tænke, ah, er det lige lidt tidligt at begynde at fokusere på, om der er dobbeltkonsonant eller ej? Og igen, der er jo ikke nogen forventning om, at det kan man så bare. Men der er i hvert fald mulighed for at understøtte det på den her måde, og at på den måde få styrket det ortografiske øje, kunne man sige, for hvordan ord ser ud. Ja. Og der er nogen, der var også lige en mykologiopgave der. Ja, det var der der. Der var lige en, hvor man samler nogle rødder. Men vi må hellere læse det videre. Ja, lad os lige se. Vi har en fagtekst der. Eller en tematekst, ikke? Og det er en fagtekst. Ja. Så sådan en er der også. Og så er de igen, så er det støttet i dag-for-dag-vejledning, hvilke aktiviteter man så kan lave, der knytter sig til den her tekstlæsning af den. Og en ret central del af de her tematekster, det er jo så, at man også netop laver de her kreative skriveopgaver, som vi lige tog en lille smule forskud på før. Ja, fra en til. Og vi kan jo sige, der er de her store kreative skriveopgaver, som I kan se nederst på det her slide. Større skriveopgaver, vi kommer med lidt flere eksempler på det. Men så har vi jo også hele tiden løbende små, mere bundende skriveopgaver, hvor det egentlig handler om at få netop konsolideret de ord, de har læst. At de så også staver dem. Små sætninger staver dem. Eller... Ja, altså det er altså ord, du som lærer. Altså vi har støttet i vejledningen, hvilke ord du skal vælge. Men det ord, du som lærer vælger, at de her ord, de skal staves rigtigt. Og så er der forskellige opgaver, der støtter, at eleverne får stadig de ord rigtigt. Og så er der alle de åbne opgaver, hvor det ikke er så vigtigt, om der bliver stadig rigtigt. Så der er et både over. Skrivemaskinen der, det er en opgave, der fokuserer på syntaks. Så man altså simpelthen opdager det her med, at sætninger består af ord og enkeltord. Og led, kan man sige. Og led, sætningsled også, ja. Og så er det større. Og så er det større. Og så er det større. Og så er det større. Og så er det større kreative skriveopgaver. Ja. Man kan godt lige sige, at det med sætning starter også, ikke? Altså det er jo også en væsentlig ting i forhold til netop at give deltagelsesmuligheder. At prøve at stillacere deres skrivning ved at sætte dem i gang. Det kunne for eksempel være på denne her måde. Lille Ibs synes. Så har de fået et simpelt spørgsmål, men så kommer de her. Men større skriveopgaver, er det dem? Det er nemlig dem. Vi har vist nogle af dem. Kan vi ikke gå lige og bladre til den næste? Ja, fordi der har vi jo et tema her fra Strids, Den Kæmpe Store Pære, hvor klassen selvfølgelig kan læse hele eller mere af Den Kæmpe Store Pære. Men der er bare et lille uddrag i vores bog. Og til det knytter sig netop også nogle kreative skriveopgaver, som for eksempel at lave en dejlig flaskepost, som jo er en central del også i Den Kæmpe Store Pære. Der bliver sendt sådan et nødråb ud. Det er så fint. Det er Lukas, der har lavet det her. Ja. Vi har haft nogle pladser, der er i gang her med det her. Så dejlig flaskepost. Hvem har ikke lyst til? Altså, jeg ville elske at lave sådan en flaskepost. Det håber vi også, de vil i skolen. Har du ikke noget? Jo, jo, jo, men altså ikke lige med det med kommerlæg. Nej. Men Trine, vi er jo ved at være ved slutningen. Ja. Fordi her er der sådan bare et lille blik ind i, at vi jo selvfølgelig gennem vejledning lægger op til, at man får øje på både elevernes styrker, men selvfølgelig også der, hvor der er brug for, at vi tager ekstra hånd om. Deres udvikling. Og vi gør det ved, at vi har lavet nogle registreringsark. Man kan bruge sådan en kvalitativ registreringsark, kan man sige, hvor man løbende kan nedfælde sine observationer. Eller sidde med en mindre gruppe elever og afprøve noget. Det er jo sådan set både til... Og det uformelle ark, ikke? Altså, hvis man skal lave en formel evaluering, så skal man, hvis man selv gør det, ellers skal man have fat i sine læsevejleder og fat i de formelle materieler. Men uformelle evalueringsark observationer. Og det er jo altså dem, man kan gøre, når man har de her værkstedsorganiseringer, vi lægger op til, hvor man så sidder. Eleverne arbejder i forskellige værksteder. Og ved et af værkstederne, der er læreren. Og det sker hver uge. Ja. Der er der det her differencieret læseværksted. Så der kan man vælge ind imellem i det her mini -værksted med en lille gruppe elever og sige, jamen nu laver jeg lige noget systematisk observation af eleverne. Og det støtter vi så med idéer til, hvad man så kan holde øje med. og understøttet af de her arkser. Ja. Så vi er faktisk ved at være ved vejs end med, hvad vi sådan havde tænkt, at vi ville vise jer. Jeg ved ikke, om der er mere, vi sådan synes lige, der skal frem af det her. Så bliver du meget nysgerrig på, om der er nogle spørgsmål. Men ellers håber vi bare, at I er blevet inspireret til at få lyst til at kigge nærmere på det, som vi har lavet her. Der kommer et spørgsmål her. Ja, eller er der nogle spørgsmål. Ja. Jeg kan spørge. Det er Gitte fra Hobro, der spørger. Kan I sige noget mere om, hvordan man differentierer? Ja, måske nævnte vi det allerede lige nu. Altså, vi har valgt, at der er den her fælles læsebog. Og det kunne man jo selvfølgelig godt sige. Det er jo klart, så er det ikke materialet, der differentierer. Materialet differentierer ikke i sig selv, men vi klæder læreren på til at kunne differentiere i stedet for. Og det er jo blandt andet ved de forslag til værksteder, at vi netop der giver anledning til, at eleverne kan sidde med dels læsebogen på forskellige sider i læsebogen, men også andre typer af læsematerialer eller skrivemateriale. Ja, vi foreslår løbende. Altså nu, et værksted består i, at du som lærer så også har fundet andre tekster til eleverne, hvor du sørger for at finde tekster på forskellige niveauer. Så et værksted er, at der sidder, at man er læser, har mulighed for at læse på andre niveauer. Men det kunne også være, at læsebogen er jo på flere niveauer, kan man sige. Og man kan sige, at vi har også lavet en helt børneavnklasselæsebog, som man sådan set også kan hive fat i, som også på den måde har systematisk lige så langsomt stiger sværhedsgraden i teksterne, der er blykkes lige så langsomt mere og mere på, og på samme måde med førsteklasse læsebogen. Så på den måde er læsebogen også tænkt dynamisk, at man godt nok læser den fælles på klassen og får fælles oplevelser, men at man også kan gå tilbage og på den måde understøtte elevernes læseskriveudvikling. Ja, så tænker vi, at måden, vi understøtter alle opgaver, skriveopgaver og læseopgaver, det er at læseorganiseringsformerne. Ja. Det er med til at give dig idéer til. Ja, og hvad er læseorganiseringsformer? Fordi det er jo det, altså der har vi jo, det er jo også en måde at differentiere på, hvor man kan sige, vi har, vi har jo både, at vi lægger op til, at der kan være noget, der er korlæsning, hvor der kan man egentlig være med, også selvom at man egentlig ikke kan læse så meget. Og korlæsning, det er, at læreren læser en sætning. Eller, er det så? Og så gentager eleverne. Det er ønskeligt. Det er ikke, men det længer så meget sammen, ikke? Fordi kor, kan man sige, der læser du sammen med læreren, så selvom du ikke er helt sikker, eller sammen med en gruppe elever, så selvom du ikke er helt sikker, så kan du sådan hægge det derpå. Du er med i læringsfællesskabet og oplever dig selv som en, der er i gang med at lære at læse, selvom du ikke er helt sikker endnu, og bliver understøttet. Og så kan man nemlig også læse ekko. Som jo på en måde er en endnu mere stilaserende metode, fordi du egentlig blot skal gentage det, læreren har læst. Og udfordringen kan selvfølgelig så blive, at du ikke bare gentager det mundtligt, men der kan man jo så lave det på andre sjove måder ved at læse baglæns eller forlæns. Få et ord på hver side, eller man kan jo gøre det på forskellige måder. Det er med at læse ekko. Og så makkerlæsning selvfølgelig også som en differentieringsmetode, hvor man kan sidde med en, som læser på nogenlunde samme niveau som en selv, eller som har en anden noget, der er lidt bedre tændt end den anden. Det kan jo godt være en, der læser ret hurtigt, men får en masse fejl samtidig, som så kan sidde med en, der er lidt langsommere, som er god til at opdage. Hov, det der ord er jo ikke helt rigtigt. Så på den måde behøver man jo ikke at være fuldstændig på samme niveau, men har styrker eller forser hver især. Så makkerlæsning er også en måde, at de fransierer på. Og måske har vi så allerede svaret nu på Ullas spørgsmål fra Jylinge, fordi Ulla spørger, hvad laver man i værkstederne? Ja, som man laver. Blandt andet er der det her differencieret læseværksted, hvor det er meningen, at læren sidder. Men det kunne også være, at man tager fat på nogle af de her spil, som vi har forslag til. Der kan være bogstavrepetitionsspil eller nogle små skriveopgaver. Det kunne også være, at man i et skriveværksted har bare en ren skriveløs opgave eller arbejder videre på temaet. Ja, altså vi har forskellige spil. Der er sådan noget som ordjagt, og der er bingo og krig og forskellige spil. Så værksted, som egentlig, når de selvfølgelig lige er introduceret, kan være nogenlunde selvkørende. Ja, og så læser man frit, og man har også mulighed for at arbejde videre med de her kreative skriveopgaver, sine flaskepost osv. Det er også et værksted, at man kan vælge at arbejde på dem. Ja. Flere spørgsmål er ikke lige der? Jo, er det sådan et mere afsluttende spørgsmål måske? Cecilia fra Slagelsesbørg. Hvornår kommer anden klassesmateriale? Jamen, det bliver klar til skolestart anden klasse, så der ligger arbejdsbog og læsebog klar. Vi er i fuld sving med at skrive det færdigt, og det ligger klar til skolestart næste år. Og vi kan jo faktisk sige, at der bliver også lagt en del på hjemmesiden. Så fx lærevejledning til første klasse, den må vi jo sige, den er jo først i fysisk form at finde på gaden i dag. Men der har lige siden skolestart ligget noget til den lærevejledning siden august. Men arbejdsbog og læsebog er der, når august er klar. Ja. Det er det. Er der mange flere spørgsmål? Så er der ikke flere spørgsmål. Men så vil vi sige tak for nu. Er det ikke sådan? Jo, det tror jeg. Tak for nu, og jeg håber, I er blevet inspireret og får lyst til at kigge mere på kommerlæs. Og dejligt, at I havde lyst til at kigge med. Ja, tak for det. God arbejdsløs.